Den kommende Landsstyre må udarbejde en redegørelse om behovet for almennyttige boliger i perioden 2010-2020

Det er derfor nødvendigt, at vi får klarlagt det samlede behov for ikke mindst almennyttige boliger. Grunden til at jeg ønsker at der særligt prioriteres en indsats på dette område er naturligvis, at de borgere, der er afhængige af den almennyttige boligmasse, ikke har andre muligheder. Det bør ligeledes i denne sammenhæng undersøges, hvorledes befolkningens tilflytningsmønstre fra land til by kan forventes at udvikle sig i fremtiden, sådan at dette kan inddrages i planlægningen.

Fredag d. 29. maj 2009
Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Boliger, Bosætning, Landstingvalg juni 2009.

Det er en kendsgerning, at der sker en afvandring fra bygder og yderområder til de større byer i Grønland. Det skyldes bl.a., at unge mennesker tager af sted på uddannelse, og i vidt omfang vender de ikke tilbage igen. Og ikke mindst de unge kvinder viser initiativ og handlekraft i forhold til at tage sig en uddannelse og forbedre deres livssituation.

Vi kan ikke modvirke denne udvikling og de personlige valg, der ligger bag denne. Og vi bør heller ikke. Vi skal som politikere tværtimod hjælpe befolkningen til at nå dens mål om en bedre fremtid baseret på uddannelse og selvstændighed.

Hvis befolkningen skal nå deres ønsker om øget uddannelse og selvstyre er det imidlertid nødvendigt, at boligpolitikken tilpasses disse overordnede mål.

Landsstyrets boligpolitik bygger i høj grad på, at befolkningen i højere grad skal forsyne sig selv med bolig. Dette mål støtter vi principielt fra Inuit Ataqatigiit. MEN vi mener også, at denne politik i sin nuværende udformning medvirker til at marginalisere en væsentlig gruppe mennesker, herunder unge uddannelsessøgende, SIK-familier og enlige forsørgere.

For at opnå målet om en større privat boligmasse har Landsstyret i en årrække nedprioriteret opførelsen af nye og tidssvarende almennyttige boliger. Og det må erkendes, at en væsentlig del af den almennyttige boligmasse ikke er blevet vedligeholdt, sådan at de fremstår nedslidte og utidssvarende. Det har medført, at der i dag er et renoveringsefterslæb på over 2 milliarder kroner, sådan at det ikke længere kan svare sig at renovere den eksisterende almene boligmasse.

Det er kendt, at ventetiden til en almennyttig bolig i de større byer er urimelig lang. Vi har gennem pressen fået konstateret, at ventetiden kan være helt op til 29 år. Det er helt uacceptabelt og må simpelthen gøres noget ved. Vi må handle nu, ellers mister vi rigtig mange menneskelige ressourcer.

Konklusionen er, at målet om flere private boliger i kombination med en manglende boligpolitisk indsats og en spredning af de offentlige anlægsinvesteringer har medvirket til, at vi i dag står med et massivt boligpolitisk problem. Vi ønsker i Inuit Ataqatigiit at bidrage til at dette problem løses, selvom vi erkender, at det kommer til at tage sin tid.

Vi er imidlertid nødt til at erkende, at vi i dag mangler det fornødne vidensgrundlag for at udarbejde en tidssvarende og langtidssikret boligpolitik her i landet. Vi ser f.eks. hvordan finanslovens anlægsbevillinger år for år flyttes planløst frem og tilbage imellem de forskellige hovedkonti. Det ene år prioriterer Landsstyret penge til privat boligbyggeri, det næste år til boligprogram for bygder og yderdistrikter og året efter flyttes pengene tilbage igen. Sådan kan vi blive ved.

Vi bliver nødt til at se tingene i en samlet ramme og på længere sigt end blot et år af gangen.

Det er derfor nødvendigt, at vi får klarlagt det samlede behov for ikke mindst almennyttige boliger. Grunden til at jeg ønsker at der særligt prioriteres en indsats på dette område er naturligvis, at de borgere, der er afhængige af den almennyttige boligmasse, ikke har andre muligheder. Det bør ligeledes i denne sammenhæng undersøges, hvorledes befolkningens tilflytningsmønstre fra land til by kan forventes at udvikle sig i fremtiden, sådan at dette kan inddrages i planlægningen.

Derfor er det vigtigt at den kommende Landsstyre må udarbejde en redegørelse om behovet for almennyttige boliger i perioden 2010-2020.