Indsigt: Lang vej til selvstændighed

Lang vej til selvstændighed

Der er med andre ord lange udsigter til, at Grønland kan blive en selvstændig stat (nation). Pudsigt nok proklamerede den grønlandske landstyreformand under festlighederne, at Grønland nu var en nation, hvilket er noget vrøvl. En nation (stat) er grønland først den dag, de kvitter båndene til Danmark.

Lørdag d. 27. juni 2009
Erik Ludvigsen
Emnekreds: Færøerne, Rigsfællesskabet, Selvstyre.

Loven om Grønlands Selvstyre af 2009 blev her i juni vedtaget af Folketinget under stor bevågenhed fra medierne og Kongehuset med efterfølgende stor festivitas på Grønland, hvor Dronningen i spidsen for de nærmeste kongehusmedlemmer overrakte den gamle Hjemmestyrelov for Grønland af 1978 til den grønlandske landsstyremand til anbringelse på den historiske losseplads.

Medierne har gjort meget ud af, at grønlænderne nu endelig er blevet anerkendt som et folk. At man endelig har samlet sig sammen til at anerkende det grønlandske sprog. At man endelig har givet Grønland det længe ønskede selvstyre, så de har fået ben under eget bord. Der er også blevet spundet en ende om, at man endelig har godkendt det grønlandske flag, hvilket for øvrigt er sket for mangfoldige år siden.

Det, der i den grad kan forundre, og det er mit ærinde, er, at medierne ikke får den nærliggende tanke at kigge efter i den grønlandske Hjemmestyrelov af 1978.

I 1978 loven står der højt og tydeligt, at grønlænderne er et folk, hvilket er i overensstemmelse med folkeretten. Ligeledes anerkendes det grønlandske sprog. Loven fastslår også, at Grønland har selvstyre (indre selvstyre eller hjemmestyre) det vil først og fremmest sige, at Grønland har rådigheden over de tre økonomiske instrumenter, der er kendetegner et selvstyre, nemlig finanspolitikken (skatter), indkomstpolitikken (lønninger) og pengepolitikken (optagelse af lån), der er afgørende for velfærdsniveauet. En selvstændig valutapolitik er udelukket på grund af det grønlandske samfunds størrelse. En tilknytning til et andet lands valuta er en nødvendighed.

Både i den grønlandske hjemmestyrelov af 1978 og den nye selvstyrelov af 2009 mangler Grønland at overtage 33 sagsområder, der i dag hører under rigsfællesskabet. At det vil tage lang tid med overdragelsen vidner finansloven, der kører med årlige underskud, om.

Sagen er nemlig den, at Grønland skal betale gildet for overdragelsen.

Finansloven vil ikke få det bedre i fremtiden. Tværtimod. For sagen er den, at velfærdet sejler, idet socialvæsenet, sundhedsvæsenet, skole og uddannelse kører på et lavt niveau af økonomiske grunde.

At 57 pct. af Grønlands indtægter kommer fra Danmark i form af årlige bloktilskud på 3,4 milliarder, viser med al tydelighed, at det grønlandske bidrag til økonomien er ret så beskeden.

Der er med andre ord lange udsigter til, at Grønland kan blive en selvstændig stat (nation). Pudsigt nok proklamerede den grønlandske landstyreformand under festlighederne, at Grønland nu var en nation, hvilket er noget vrøvl. En nation (stat) er grønland først den dag, de kvitter båndene til Danmark.

Hvorom alting er: Loven om Grønlands Selvstyre af 2009 er en tro kopi af Den grønlandske Hjemmestyrelov af 1978, der en tro kopi af Den færøske Hjemmestyrelov af 1948.

Den eneste tilføjelse, der er tale om, fremgår af Den grønlandske lov om selvstyre af 2009, hvor Grønlands ret til undergrunden og de råstoffer, der måtte forekomme, er fastslået. Færøerne har for længst opnået de tilsvarende rettigheder.

Statsretligt er der ikke sket noget nyt ved loven af 2009. Både Grønland og Færøerne skal følge den ens procedure frem til selvstændighed, der er fastslået i de 2 Hjemmestyrelove og gentaget i Den grønlandske Selvstyrelov af 2009.

Der er intet nyt under solen sagt til ære for de journalister, der tager let på deres research.