En post-kolonial grønlandsk-dansk fremtid?

For at kunne indkredse rigsfællesskabets grundlag og fremtid stiller denne artikel (i afsnit 3) to spørgsmål: Hvorfor finder Danmark sig i Grønland? Og hvorfor finder Grønland sig i Danmark? Og ikke mindst sammenholder artiklen (i afsnit 4) svarene på disse to spørgsmål i tre scenarier for Rigsfællesskabets opløsning – og tre for dets beståen.

Torsdag d. 9. juli 2009
Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Emnekreds: Rigsfællesskab og selvstyre.

En ny ordning af forholdet mellem Danmark og Grønland er vedtaget ved folkeafstemning i Grønland i 2008 og af det danske parlament, Folketinget, i 2009. En ny ordning af forholdet mellem Danmark og Grønland er i 2008 vedtaget ved folkeafstemning i Grønland og af det danske parlament, Folketinget. Alligevel er det post-koloniale forhold mellem Danmark og Grønland, kendt som "Rigsfællesskabet", under langsom opløsning. Hvorfor er det en næsten uundgåelig udvikling? Og hvad skal der til, for alligevel at holde sammen på fællesskabet?

For at kunne indkredse rigsfællesskabets grundlag og fremtid stiller denne artikel (i afsnit 3) to spørgsmål: Hvorfor finder Danmark sig i Grønland? Og hvorfor finder Grønland sig i Danmark? Og ikke mindst sammenholder artiklen (i afsnit 4) svarene på disse to spørgsmål i tre scenarier for Rigsfællesskabets opløsning – og tre for dets beståen. Scenarierne bygger på analyser af danske og grønlandske forestillinger om, hvad en stat er, hvad en nation er og hvilken plads dét giver til rigsfællesskabet. Da nationalstatsbegrebet i såvel Grønland som Danmark bygger på en forestilling om et sammenfald mellem homogene kulturer og politisk organisering, er rigsfællesskabet for begge parter en anomali, der behøver en god historie.

Analysen udpeger først to ekstreme scenarier: At Danmark og/eller Grønland radikalt reviderer sin opfattelse af, hvad en nationalstat er og bør være, så rigsfællesskabet bliver 'normaliseret' – og modsat: At Grønland med et slag bliver økonomisk uafhængig af Danmark bringer Rigsfællesskabet til ophør. Imellem disse ekstremer identificeres først to mulige årsager til rigsfællesskabets opløsning: at Danmarks tålmodighed med det, der opfattes som grønlandsk uansvarlighed, slipper op – eller omvendt: at Grønlands tålmodighed med dansk paternalisme slipper op. Her overfor står endelig to scenarioer, hvor henholdsvis Grønland og Danmark på hver deres måde faciliterer en fortsættelse af fællesskabet: Danmark kan arbejde for at relationen kan som en mere ligeværdig proces med selvstændighed som fælles mål – eller Grønland kan arbejde sig ud af sin post-koloniale identitet ved at diversificere sine afhængighedsrelationer. Begge scenarier er paradoksale i den forstand, at fællesskabets fortsættelse bedst sikres ved at rette det imod sin egen opløsning eller i det mindste tømme det for indhold.

Først præsenteres imidlertid (i afsnit 2) artiklens tredelte teoretiske grundlag: For det første et begreb om identitet som narrativer om Selv og Anden. For det andet en teori om (dis)integration af fællesskaber som følge af (in)kompatible Selv/Anden-narrativer. For det tredje overvejelser om hensigten med scenariobygning.

Hele artiklen kan læses her: En post-kolonial grønlandsk-dansk fremtid