Det sociale område og det første halve år

Desværre er der sjældent nogen nemme løsninger på det sociale område, og vi har ikke ubegrænsede ressourcer til rådighed. For mig er det derfor vigtigt, at vores langsigtede indsatser bliver baseret på målbar viden, og at vi evaluerer vores indsatser grundigt, så vi ved, hvilke indsatser der er succesfulde, og hvilke der ikke har den ønskede effekt.

Søndag d. 12. juli 2009
Maliina Abelsen
Emnekreds: Børns vilkår, Sociale spørgsmål.

Efter det nye landsstyre er kommet på plads, er det tid til at se fremad mod det arbejde, der skal sikre, at fremtidens Grønland bliver et socialt retfærdigt velfærdssamfund, hvor både børn og voksne kan leve et trygt liv med lige muligheder for at skabe en god tilværelse. Det er vigtigt for landsstyret, at vi med det samme kommer i gang med at se på, hvordan vi kan støtte de mennesker i vores samfund, der har allermest brug for hjælp. Som følge deraf er vi i gang med at nedsætte en skatte - og velfærdkommission, der skal analysere, hvordan vi kan skabe et mere socialt retfærdigt velfærdssamfund. Som medlem af landsstyret for Sociale Anliggender vil jeg særligt fokusere på, at vi får forbedret forholdene for vores børn og unge, da de er Grønlands fremtid og vigtigste ressource. Desværre er der sjældent nogen nemme løsninger på det sociale område, og vi har ikke ubegrænsede ressourcer til rådighed. For mig er det derfor vigtigt, at vores langsigtede indsatser bliver baseret på målbar viden, og at vi evaluerer vores indsatser grundigt, så vi ved, hvilke indsatser der er succesfulde, og hvilke der ikke har den ønskede effekt. Det handler kort sagt om at få mest muligt ud af de økonomiske og faglige ressourcer. En måde at opnå dette på er at indvillige så mange organisationer, instanser og mennesker som muligt, så der kan løftes i flok. Derfor er det for mig som landsstyremedlem vigtigt at samarbejde tæt med kommunerne, de frivillige organisationer og befolkningen. Ja, alle der ønsker at løfte vores samfund på det sociale område, og jeg ved, at der er mange gode kræfter i vores land, der både kan og vil. I de senere år har der været tilbagevendende sager om børn, der bliver udsat for omsorgssvigt. I den forbindelse nedsatte det tidligere landsstyre en række arbejdsgrupper bestående af interesseorganisationer, relevante fagfolk og embedsfolk. Det nye landsstyre ønsker at videreføre dette arbejde, som skal munde ud i en anbefalingsbog, der skal danne fundament for en særlig indsats rettet mod vores børn og børnefamilier. Arbejdet bliver for alvor skudt i gang igen i august og anbefalingsbogen vil ligge færdig i oktober, så nye tiltag kan søsættes hurtigst muligt. Her er det vigtigt, at anbefalingerne på den bedste måde bliver formidlet ud til de fagfolk og frivillige, der yder den daglige omsorg og indsats på socialområdet. Vedrørende omsorgssvigt af børn og unge er det også nødvendigt at sætte fokus på de mange unge forældre i vores samfund. Vi har et højt antal af meget unge mødre; nogle helt ned i 15-års alderen. De unge mødre har ofte ikke ressourcer til at skabe de grundlæggende trygge rammer for deres børn, hvilket kan føre til, at både mor og barn oplever sociale vanskeligheder og nederlag i tilværelsen. Det er derfor vigtigt, at vi forstærker støtten til de nuværende unge forældre og samtidig arbejder for, at de unge uddanner sig og bliver bevidste om, at forældrerollen er et stort ansvar, der kræver moden overvejelse. Som med de øvrige sociale områder kræver dette tiltag på tværs af landsstyrets arbejdsområde, hvorfor samarbejde og fælles mål er nøgleord. Ifølge nye undersøgelser er vold og seksuelt misbrug fortsat et omfattende samfundsproblem i vores land. Det må vi under ingen omstændigheder lukke øjnene for, da både vold, seksuelle overgreb og andre former for omsorgsvigt har vidtrækkende konsekvenser både for den enkelte borger og for samfundet som helhed. I forhold til seksuelt misbrug vil jeg som medlem af landsstyret arbejde for at iværksætte nye tiltag, der særligt fokuserer på at hjælpe offeret, så snart et misbrug opdages. Dette blandt andet ved at undersøge den islandske model med ”barnahus”, hvor man tværsektorielt samarbejder om at gribe børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Dertil finder jeg det strengt nødvendigt, at vi også begynder at arbejde med krænkeren for at bryde cirklen. I min optik er det ikke nok at bare at ”gemme” krænkeren væk et stykke tid, da der således er stor sandsynlighed for at krænkeren gentager sine handlinger. Hvad angår vold, vil Departementet for Sociale Anliggender i efteråret/vinteren 2009 afholde en national konference om vold med særligt fokus på krisecentre. Det er en målsætning, at der skal være flere krisecentre, og at de eksisterende centre skal udvikles fagligt og professionelt. Udvikling af krisecentrene er et af de områder, hvor samarbejde med frivillige og organisationer kan være til stor gavn. Vi vil derfor søge at involvere disse mest muligt i processen. Dertil skal fokus naturligvis også være på de bagvedliggende årsager til den megen vold i vores samfund. På handicapområdet pågår forhandlinger om, hvorvidt kommunerne vil være i stand til at overtage disse områder efter kommunesammenlægningen. Under alle omstændigheder er det her nødvendigt at vi snarest finder nogle holdbare løsninger, så vi kan skabe stabile forhold, - ikke mindst for det personale, som arbejder med dette område. Med hensyn til førtidspensionen har det længe været Inuit Ataqatigiits ønske at ændre forordningen, så førtidspensionen kommer op på niveau med alderspensionen, ligesom der vil blive åbnet mulighed for at graduere arbejdsevnen hos den enkelte ansøger om førtidspension. I dag er man i reglen enten førtidspensionist på fuld tid eller slet ikke førtidspensionist. Det er landsstyrets opfattelse, at vi skal have en forordning, der er mere fleksibel. En redegørelse fra 2008 har vist, at der er flere førtidspensionister, der fortsat ønsker at være en del af arbejdsmarkedet, selvom de ikke kan arbejde fuld tid pga. sygdom, handikap o.l. At være en del af arbejdsmarkedet modvirker social isolation. Landsstyret ønsker derfor en førtidspensionsreform med et socialt sigte baseret på en antagelse om, at aktiv deltagelse i samfundet skaber mening og livskvalitet, mens isolation og passivitet skaber eksistentielle tomrum og øget risiko for sociale vanskeligheder. Desuden må vi huske på, at vi blandt andet med den demografiske udvikling har brug for at have så mange som muligt i arbejde. På nuværende tidspunkt undersøger vi derfor mulighederne for en ny forordning, og hvorvidt denne skal indgå direkte i skatte- og velfærdskommissionens arbejde. Der er således nok at tage fat på, og som sagt er der ingen nemme løsninger. Men med en målrettet kurs baseret på viden, dialog og samarbejde, er det min overbevisning, at vi sammen kan skabe et velfærdssamfund i selvstyre, hvor mennesker har et godt liv og ved, at der er brug for alle. God sommer og med venlig hilsen. Kilde: Nanoq.gl