§36-spørgsmål: Giver landsstyret en ekstra kvote af hvid- og narhvaler?

73 narhvaler giver ca. 16,5 tons spiselige produkter samt knap 23 tons spiselige produkter fra fangsten af hvidhvaler ved brug af Selvstyrets definerede kødkonversionsfaktor på hhv. 225 kg og 200 kg. per hval ved brug af Selvstyrets definerede kødkonversionsfaktor. Det er knap 40 tons spiselige produkter fordelt på godt 2900 indbyggere.

Torsdag d. 5. november 2009
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Hans Enoksen, landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst
Emnekreds: Fangst, Internationale konventioner, Landstinget paragraf 36 spørgsmål, Miljø og natur.

Indholdsfortegnelse:
§ 36 spørgsmål
Begrundelse:
Svar på spørgsmål nr. 121 til landsstyret om at give fangerne ekstra kvote af hvid- og narhvaler?
1) Hvid og narhvalkvoten er opbrugt for årene 2009-2010 i Upernavik. Har landsstyret planer om at give fangerne ekstra kvoter?
a) Internationale aftaler
b) Biologisk rådgivning
c) Brugerviden
Fordeling af kvoter til forvaltningsområder
2) Kvote er opbrugt, før hvalerne i deres vandring når frem til nogle bygder i området.
Ekstra kvote tildeling til Upernavik i 2008-09
I) Regional fordelingsnøgle
II) Ændring af kvoteårs periode til at følge kalenderår
III) Overførsel af ubrugt kvote til næste kvoteår
3) Nedsættelse af priser på sælskind i efteråret
4) Mangel på kød og penge


§ 36 spørgsmål
I medfør af § 36, stk. 1 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål til landsstyret. Spørgsmål til landsstyret: Giver landsstyret en ekstra kvote af hvid- og narhvaler?

Begrundelse:
Kvoten af nar- og hvidhvaler er opbrugt i Upernavik og omegn, og fangstperioden er endda lige startet. Med andre ord - mange fangere har ikke en gang fanget en hval før de ikke må fange nogen hval. Derudover er kvoten opbrugt før hvalerne i deres vanding når frem til nogle bygder i området. Disse tilstande bliver meget problematisk virkning for fangerfamiliernes opretholdelse.

Hvis de problematiske tilstande, kan blive lidt bedre her i efteråret, kan man ikke komme uden om at tildele fangerne en ekstra kvote af nar- og hvidhvaler. Mørketiden er ved at være over Nord grønland, og det gør det ikke bedre, at landsstyret satte priserne ned på sælskind i efteråret.

Efter hvad fangerne siger, er der masser af hvaler i omegnen, og på denne baggrund ønsker jeg, at der tildeles en ekstra kvote, for mange fangerfamilier kommer til at mangle kød og penge ved ikke at kunne fange hvaler.

På denne baggrund spørger jeg landsstyret om de vil give fangerne ekstra kvote.

Svar på spørgsmål nr. 121 til landsstyret om at give fangerne ekstra kvote af hvid- og narhvaler?

Mit landsstyreområde har den 20. oktober 2009 modtaget dit spørgsmål til landsstyrets vedrørende planer om at give fangerne ekstra kvote af hvid- og narhvaler?

1) Hvid og narhvalkvoten er opbrugt for årene 2009-2010 i Upernavik. Har landsstyret planer om at give fangerne ekstra kvoter?

Ad 1) Jeg har udmeldt, at de fastsatte TAC’er og kvoter helst skal holde året ud af hensyn til bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.

Af følgende grunde mener jeg fortsat, at de fastsatte kvoter for hvid- og narhvaler skal fastholdes: landsstyret vedtog d. 13. august en 3 årig plan for kvoter, der er i overensstemmelse med den biologiske anbefaling. Fordelen ved en treårig plan er at bidrage til at: 1) mindske risikoen for potentielle (yderligere) import og eksport begrænsninger under CITES og i EU som følge af ikke bæredygtige kvoter, 2) give fangerne mulighed for at tilpasse deres aktiviteter til den forventede fangst og finde alternative indtægtskilder om nødvendigt, 3) mindske den administrative byrde i forvaltningen, så ressourcerne kan bruges mere omkostningseffektivt.

Den nationale kvotefastsættelse foregår efter følgende procedure (otte uger). Baseret på biologisk rådgivning om et bæredygtigt fangstniveau, fangststatistik og brugerviden udfærdiger forvaltningen første udgave af den foreslåede kvoteplan. Den sendes ud i en intern høring til relevante afdelinger i Selvstyret. Indkomne kommentarer indarbejdes, og andet udkast bliver præsenteret for Fangstrådet, der giver deres anbefaling. Yderligere kommentarer indarbejdes, og et tredje udkast sendes nu i ekstern høring hos gængse høringsparter. Høringssvar inddrages, og et endeligt udkast udarbejdes, godkendes og underskrives af landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Den endelige kvoteplan præsenteres i landsstyret og bliver efter vedtagelse meddelt via pressemeddelelse og Selvstyrets hjemmeside. Grundlaget for fastsættelse af den nationale kvote er med baggrund i de følgende tre ligevægtede aftaler og rådgivning/viden.

a) Internationale aftaler
Grønland har tiltrådt internationale konventioner som Biodiversitetskonventionen (CBD) og Washington konventionen (CITES), der indebærer forpligtelser om naturbeskyttelse, bevaring af biodiversitet og at udnyttelse af naturlige ressourcer skal være bæredygtig og i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet.

b) Biologisk rådgivning
Den biologiske rådgivning kommer fra den fælles arbejdsgruppe (JWG) mellem den Nordatlantiske Havpattedyrskommissions (NAMMCO) videnskabelige komités arbejdsgruppe om nar- og hvidhvaler og JCNB’s videnskabelige arbejdsgruppe (SWG). Kvoteantal er baseret på den seneste rådgivning modtaget fra den grønlandske/canadiske fælleskommission for hvid- og narhvaler, Joint Commission on Conservation and Management of Beluga and Narwhal (JCNB), ved dettes møde maj 2009.

c) Brugerviden
Hvert år rapporterer fangere deres fangster til PINIARNEQ. Forvaltningen anvender denne information til at fastsætte kvoter for områder uden biologisk rådgivning, til fordeling af kvoter mellem kommunerne og til at sikre hensynet til fangererhvervet ved en kvotefastsættelse, der er i overensstemmelse med biologiske anbefalinger.

Fordeling af kvoter til forvaltningsområder
Den regionale kvotefordeling foregår efter følgende procedure (fire uger). Når den nationale kvote er besluttet af landsstyret, udfærdiger forvaltningen et forslag til den regionale kvotefordeling. Dette forslag sendes i høring med en tidsfrist på knap fire uger hos KNAPK, TPAK og KANUKOKA, der efterfølgende sender forslaget i høring i lokalafdelingerne. Svarene fra disse enheder samles som kommentarer til forslaget. Herefter mødes Kvoterådet for at udforme en indstilling til landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Efter landsstyrets vedtagelse af den endelige kvotefordeling meddeles dette via pressemeddelelse og Selvstyrets hjemmeside.

Grundlaget for fordelingen af kvoter til forvaltnigsområderne, er som i tidligere år baseret på de relevante bestandsafgrænsninger samt en objektiv fordelingsnøgle. Fordelingsnøglen tager udgangspunkt i fangststatistik i perioden 1993-2003 samt den fangne andel af den tildelte kvote i de efterfølgende kvoteår. Derudover er der foretaget mindre justeringer, der tilgodeser yderdistrikterne og kommuner med færre store fartøjer og mange erhvervsfangere. Kvoterådet bestående af KNAPK, KANUKOKA, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug samt Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrug kan herudover justere fordelingen, så den er tilpasset størrelsen på den nationale kvote for det pågældende år. Der er således mulighed for at genvurdere fordelingsnøglen, hvilket jeg også har meldt ud i forbindelse med min seneste Nordgrønlandstur.

Den regionale kvotefordeling foregår efter følgende procedure (to uger). Fangst og Fiskeriudvalget eller Kommunalbestyrelsen kan bestemme en lokal kvotefordeling efter høring af lokale interessenter.

2) Kvote er opbrugt, før hvalerne i deres vandring når frem til nogle bygder i området.
Ad 2) Fangstens fordeling

Fangsten af narhvaler i Vestgrønland er fokuseret på en Nordgrønlandsk sommerfangst (54 % af den nationale kvote på 310) i Melville Bugten med fangst fra Savissivik og Upernavik i juni-august samt Qaanaaq i Inglefield Bredning. Hvalerne følger havisens udbredelse, hvorved en vinterfangst finder sted i resten af Vestgrønland (Uummannaq - Kangaatsiaq) koncentreret i månederne novemberfebruar. Fangsten af hvidhvaler i Vestgrønland er mindre skarpt sæsonopdelt, men stadig fokuseret på en tidlig vinterfangst (66 % af den nationale kvote på 310) i isslagsområdet nord for Kangaatsiaq i oktober-januar. En sen vinterfangst finder sted i resten af Vestgrønland (syd for Kangaatsiaq) koncentreret i månederne februar-april.

Ekstra kvote tildeling til Upernavik i 2008-09
Det tidligere Landsstyre valgte for kvoteåret 2008-09 at give ekstra kvote til bl.a. Upernavik for både nar- og hvidhvaler, hvilket fordoblede kvoten for forvaltningsområdet. I sidste ende stadig resulterende i en stor overskridelse af hvidhvalskvoten.

Med hjemmel i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 12. februar 2004 om beskyttelse og fangst af hvid- og narhvaler § jf. § 20 stk. 4 vil overskridelser af foregående års kvote blive fratrukket relevante forvaltningsområders kvote efter fordelingen. Kvoterådet valgte for Upernaviks tilfælde, at fangsten af hvid- og narhvaler havde stor vigtighed, og at et fratræk af denne størrelse ville være skadeligt i 2009-10. landsstyret ser derfor ikke uddeling af ekstra kvoter som en holdbar løsning, men vil nedenfor beskrive andre mulige tiltag:

I) Regional fordelingsnøgle
Der er de sidste par år set en tendens til overfangst i de nordlige forvaltningsområder. I nuværende bekendtgørelse afgrænses fangsten af hvid- og narhvaler ikke til fangerens hjemhørende forvaltningsområde (eller til artens bestandsområde). Dette var tidligere defineret i kommunale vedtægter bl.a. for den tidligere kommune Uummannaq, der havde besluttet, at narhvaler kun skulle kunne fanges indenfor Uummannaq kommune. Ligeledes havde tidligere kommune Aasiaat en lignende kommunal vedtægt.

En kvotefordelingsnøgle inden for det enkelte forvaltningsområde kunne være en mulig løsning, hvorved forvaltningsområdets kvote uddeles til områdets tilhørende by og bygder. Herved bindes kvoten dels til områdets bestand samt til det tilhørende forvaltningsområde og fangerens hjemhørende forvaltningsområde. Dette kan afhjælpe det tidsmæssige pres, hvor fangere fra én bygd kan opfange hele forvaltningsområdets kvote på første dag, hvor hvalerne migrerer forbi.

Endvidere kan en løsning være at binde licensen enten til et forvaltningsområde eller til en bestand for at sikre en bæredygtig fangst, hvor flere forvaltningsområder ikke fanger på flere bestande.

Begge forslag kan inddrages i det pågående arbejde med revidering af den nuværende hvid- og narhvalbekendtgørelse.

II) Ændring af kvoteårs periode til at følge kalenderår
Tidligere års løsningsforslag på opbrug af regionale kvoter har været tildeling af regionale ekstra kvoter samt/eller omrokering af regionale kvoter. I visse år uden at den nationale kvote er blevet opbrugt. For de sidste par kvoteår blev hvidhvalskvoter fra forvaltningsområdet Ilulissat og sydover generelt ikke opfanget, i modsætning til de tre forvaltningsområder nord for.

Da hovedtrykket af Midtgrønlands fangst ligger i de sene vintermåneder (februarapril), vil et skift af kvoteåret til januar-december, give landsstyret mulighed for at genfordele hvidhvalskvoten om efteråret, så en fuld udnyttelse af hele den nationale kvote kan sikres, uden at nogen forvaltningsområder forfordeles eller den biologiske rådgivning brydes. Denne ændring vil ligeledes kunne indgå i det pågående arbejde med revidering af bekendtgørelsen.

III) Overførsel af ubrugt kvote til næste kvoteår
Slutteligt kunne et løsningsforslag være muligheden for overførsel af ubrugte kvoter, som det allerede kendes fra den tekniske kvote, der gives for Qaanaaq forvaltningsområde og ved sildepiskerfangsten. Dette har ikke tidligere været en reel mulighed grundet meget lave nationale kvoter.

3) Nedsættelse af priser på sælskind i efteråret
Ad 3) Indgåelse af en servicekontrakt mellem Grønlands Selvstyre ved Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og Great Greenland A/S giver i § 4.3 udtrykkelig klarhed over hvilke parter, der er ansvarlige for prisforhandlingerne: GG A/S skal indgå en prisaftale med KNAPK. GG A/S kan differentiere på indhandlingspriser både geografisk, på skindtype, på størrelse og kvalitet. Indhandlingspriser, kvalitet og indhandlingsinstruks forhandles mellem KNAPK og GG A/S. Indtil KNAPK og GG A/S har indgået en prisaftale, kan GG A/S stadig udbetale tilskudsmidler til erhvervsfangere, således de på Finansloven afsatte midler udbetales til den tiltænkte målgruppe.

De på Finansloven afsatte midler til hovedkonto 51.02.03 går dels til indgåelse af servicekontrakt og til indhandlingstilskud. Prisen fremkommer dels før årets start ved en fastsættelse af antallet af skind, der skal indhandles det pågældende år samt ved en efterfølgende prisaftale mellem GG og KNAPK. Prisaftalen i efteråret var en prisregulering mellem GG og KNAPK, hvor landsstyret ikke deltog.

4) Mangel på kød og penge
Ad 4) Der er per d.d. allerede fanget mindst 19 hvidhvaler og 10 narhvaler over den af landsstyret tildelte kvote på hhv. 95 og 63 stk. i Upernavik forvaltningsområde. Upernavik forvaltningsområde har 585 erhvervsfangere fordelt på 10 by/bygder. Fangstrapporterne viser, at fangsten er fordelt på 116 antal erhvervsfangere og 10 bygder. Hvidhvalfangsten er foregået i 10 by/bygder, hvor hvalerne er fanget af mindst 91 forskellige fangere. Narhvalfangsten er foregået i 7 by/bygder, hvor de 63 narhvaler er fanget af mindst 45 forskellige fangere. Den enkelte fanger har rapporteret 1-5 hvalfangster, heraf har 34 fangere hver fanget èn narhval.

73 narhvaler giver ca. 16,5 tons spiselige produkter samt knap 23 tons spiselige produkter fra fangsten af hvidhvaler ved brug af Selvstyrets definerede kødkonversionsfaktor på hhv. 225 kg og 200 kg. per hval ved brug af Selvstyrets definerede kødkonversionsfaktor. Det er knap 40 tons spiselige produkter fordelt på godt 2900 indbyggere.

Baseret på ovenstående information har landsstyret således ingen planer om at bryde den biologiske rådgivning eller fastsatte kvotefordeling for at forfordele et forvaltningsområde frem for andre.