Indsigt: Siumut og råstoffer – hvor er demokratiet?

Siumut og råstoffer – hvor er demokratiet?

Afslutningsvis er det et krav fra Inuit Ataqatigiit til landsstyret, at undersøgelser og analyser omkring en fremtidig udvinding af uranholdige mineraler samt konsekvenserne heraf foretages af instanser, som er uafhængige af de selskaber, der driver efterforskning her i Grønland. Herved ønsker vi at få undersøgt og få adgang til viden om samtlige konsekvenser for samfundet – både de positive og de negative.

Tirsdag d. 10. november 2009
Jane Petersen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Efterårssamling 2009, Miljø og natur, Råstoffer.

Der var en længere debat i Landstinget d. 3. november på foranledning af et forslag fremlagt af Siumut. Debatten har givet mig anledning til at fremkomme med følgende kommentarer på vegne af Inuit Ataqatigiit:

Siumut fremlagde et beslutningsforslag om at pålægge landsstyret snarest at arbejde for indførelse af en øvre grænse for indholdet af uran på 0,1% på alle udvindingstilladte råstoffer i Grønland. Under behandlingen af forslaget blev det fra Siumut understreget, at råstofudvinding i Grønland skal baseres på et indhold på 0,1% uranindhold ved udvinding af mineralske råstoffer.

Vi er alle klar over den store interesse der blandt store internationale selskaber råder omkring vore råstoffer i Grønland. Disse selskaber udtrykker på samme måde deres interesse i at vide mere om, hvilke tanker vi i Grønland gør os omkring en genåbning af uranefterforskningen.

Nej til topstyring
Vi er i Inuit Ataqatigiit vidende om, at der i dag ikke foreligger en sikker viden og ej heller tilstrækkelige undersøgelser om i hvilken grad de uranholdige segmenter i vores undergrund udgør en risiko for negative konsekvenser for miljøet og for vort helbred. På trods heraf ønsker man fra Siumut - tilsyneladende uden at interessere sig herfor - at åbne op for tilladelserne i den tro, at dette vil medvirke til at forbedre og styrke vores økonomi på vejen mod selvstændighed og samtidig vil nedsætte bloktilskuddet.

I forbindelse med overgangen til Selvstyre hjemtog vi kompetencen over råstofferne, og det næste skridt er udarbejdelsen af den dertil hørende nødvendige lovgivning.

Hvis vi udelukkende med sigte på en hurtig indtjening ønsker at overføre funktionerne omkring samfundets værdier, såsom fiskeriet, fangererhvervet og fåreholdererhvervet til råstofområdet, så er vi i Inuit Ataqatigiit af den overbevisning at hele befolkningen må inddrages i en stillingtagen til dette spørgsmål for at afgøre, hvilken vej vi skal gå. Før befolkningen har den tilstrækkelige information omkring hele råstofproblematikken må vi således efter vores opfattelse stille spørgsmålstegn ved fornuften i Siumut's forslag om, at vi hen over hovedet på befolkningen i Landstinget skal fastsætte en maksimumgrænse på 0,1% i uranholdigheden i vore råstoffer.

Vi har brug for mere viden
Vi er i Inuit Ataqatigiit af den opfattelse, at tiden ikke er moden til at åbne op for udvinding af uran, endsige andre råstoffer indeholdende større mængder af radioaktive stoffer. Vi må også erindre om, at dette omdiskuterede råstof spiller en stor rolle i den internationale magtkamp, og ikke mindst skal dette ses i lyset af vort lands geopolitiske placering samt af betydningen for Grønlands anseelse på internationalt plan.

Vi er af den overbevisning, at vi alle – både befolkningen og de folkevalgte – har brug for mere tid til en mere omfattende debat. Endvidere har vi stadig brug for en endnu større grad af informationer og viden. Det vi som et samfund skal huske på, er at et erhverv baseret på mineralske råstoffer er ganske anderledes end ét baseret på levende ressourcer. Her foregår ikke en naturlig reproduktion - jo mere vi tager, jo mindre bliver der tilbage.

Afslutningsvis er det et krav fra Inuit Ataqatigiit til landsstyret, at undersøgelser og analyser omkring en fremtidig udvinding af uranholdige mineraler samt konsekvenserne heraf foretages af instanser, som er uafhængige af de selskaber, der driver efterforskning her i Grønland. Herved ønsker vi at få undersøgt og få adgang til viden om samtlige konsekvenser for samfundet – både de positive og de negative.

Ligeledes er det Inuit Ataqatigiit's holdning, at de politiske mål omkring miljøet skal sikres i et fælles fodslag med hjemtagelsen af den politiske kompetence på råstofområdet. Vi betragter det i Inuit Ataqatigiit i vores fortsatte arbejde for miljøet og omkring fredningsspørgsmål væsentligt, at vi baserer den fremtidige udvikling på dette grundlag.