Indsigt: Brugerbetaling - fiskeri

Brugerbetaling - fiskeri

Vores udgangspunkt ved brugerbetalingen for de mindste fartøjer er kr. 1.500,00, som engangsbeløb ved licenstildeling til fiskearter som krabber, torsk, hellefisk, stenbidderrogn og andre fisk, som alle indhandles til videreforarbejdning på fiskeanlæg. For større fartøjer som fisker kystnært bliver brugerbetalingen efter planen kr. 1.500,00 for hver fiskeart, således det bliver kr. 1.500,00 for krabber, kr. 1.500,00 for torsk o.s.v.

Mandag d. 16. november 2009
Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Efterårssamling 2009, Fiskeri.

© an

Inuit Ataqatigiit arbejder videre med tanken om indførelse af brugerbetaling i det grønlandske fiskeri. Brugerbetalingen skal ske ved klassificering af fiskefartøjsstørrelserne. Vores udgangspunkt ved brugerbetalingen for de mindste fartøjer er kr. 1.500,00, som engangsbeløb ved licenstildeling til fiskearter som krabber, torsk, hellefisk, stenbidderrogn og andre fisk, som alle indhandles til videreforarbejdning på fiskeanlæg.

For større fartøjer som fisker kystnært bliver brugerbetalingen efter planen kr. 1.500,00 for hver fiskeart, således det bliver kr. 1.500,00 for krabber, kr. 1.500,00 for torsk o.s.v.

Et af tiltagene ved indførslen af brugerbetalingen er en mere skærpet fiskeri- og fangstkontrol i de grønlandske farvande, således myndighederne får større overblik over og dermed bedre mulighed for en mere korrekt registrering af fangsterne.

En bedre kontrol vil også øge registrering og tilsyn af produkter der bliver sendt ud af landet, der for-håbentlig vil gøre indtjeningen hos fiskerne og landets økonomi bedre, og forbedre fiskeristatistikken.

Ved indførslen af brugerbetalingen vil vi gøre forholdende bedre til gavn for fiskeriet som helhed