§36-spørgsmål: Hvilke planer har landsstyret i henseende til at interesserede borgere overtager forskellige indhandlingsanlæg, hvor der fra og med 2010 ikke foreligger planer for fortsat produktion

En konsekvens af denne laden stå til har nu bevirket, at erhvervsgrundlaget i flere bygder og byer er blevet svækket, eftersom fiskerne nu ikke havde et indhandlingssted længere og at produktionsmedarbejderne dermed mister deres arbejdspladser.

Torsdag d. 26. november 2009
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Bosætning, Erhverv, Fangst, Fiskeri, Landstinget paragraf 36 spørgsmål.

Indholdsfortegnelse:
Begrundelse:
Svar
Ad spørgsmål 1
Ad spørgsmål 2


§36-spørgsmål: Hvilke planer har landsstyret i henseende til at interesserede borgere overtager forskellige indhandlingsanlæg, hvor der fra og med 2010 ikke foreligger planer for fortsat produktion.

Begrundelse:
I januar måned i år blev det overfor det daværende Landsstyre samt Grønlands Hjemmestyre meddelt, at Royal Greenland A/S og Arctic Greenfood A/S fra og med 2010 anså flere produktionsanlæg for urentable, hvorfor nævnte selskaber ikke havde planer m.h.t. fortsat produktion flere steder.

Selvom man kunne have forventet en større åbenhed om disse forhold, er det sørgeligt og ærgerligt at disse forhold først bliver synliggjort efter nyvalget.

En konsekvens af denne laden stå til har nu bevirket, at erhvervsgrundlaget i flere bygder og byer er blevet svækket, eftersom fiskerne nu ikke havde et indhandlingssted længere og at produktionsmedarbejderne dermed mister deres arbejdspladser. Dette sker på trods af, at interesserede borgere siden forholdet blev kendt allerede havde udvist en vilje til at overtage disse produktionsanlæg.

På baggrund heraf ønsker jeg oplyst, om landsstyret har initiativer i gang eller planer hvad angår muligheden for at borgerne overtager anlæg med henblik på fortsat produktion.

Endvidere ønsker jeg at landsstyret oplyser mig om hvilke planer der er for fortsat drift i de anlæg, som Arctic Prime Production A/S hidtil har drevet i Qaqortoq, Nanortalik og i Kuummiut på østkysten.

Svar
Ad spørgsmål 1
Landsstyret ønsker naturligvis gode forhold for virksomhedsdrift i Grønland og er bevidst om sin rolle i forhold til at skabe de rigtige betingelser for dette. Landsstyret er af den holdning, at det skal fastsætte de rette rammebetingelser og det kan i denne forbindelse nævnes, at landsstyret har bevilget 15 mio. kroner til særlige initiativer i visse byer og bygder. Midlerne skal blandt andet anvendes til fremme af beskæftigelse og til uddannelsestiltag.

Det skal også fremhæves, at landsstyret ikke driver indhandlings- eller produktionsanlæg. Landsstyret ejer via aktieselskaber eller indgår servicekontrakter med produktionsselskaber og det er ikke landsstyrets opgave, at fastlægge planer for hvordan disse drives. Landsstyret har derfor ikke konkrete planer for fremtiden for de lukningstruede anlæg, medmindre de bliver overdraget til Selvstyret.

Ad spørgsmål 2
Der spørges derudover ind til hvilke planer landsstyret har for fortsat drift i de anlæg, som Arctic Prime Production A/S har drevet i henholdsvis Qaqortoq, Nanortalik og Kuummiut. Produktionsanlæggene er alle privat ejet af Arctic Prime Production A/S og landsstyret har derfor ikke beføjelser til at bestemme fremtiden for disse anlæg.

Endelig skal landsstyret fastslå, at lokale initiativer i høj grad støttes. Er der derfor mulighed for, at borgere overtager driften af lukningstruede produktionsanlæg, imødekommes dette af landsstyret, såfremt ejerne er med på sådan en ordning.