Periode: December 2009


Nationale kvoter for fangst af store hvaler 2010

Styrelsen for Fiskeri Fangst og Landbrug
Torsdag d. 31. december 2009

Grønlands kvoter for fangst af store hvaler fastsættes i henhold til rådgivning fra Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), der har kvotebesluttende kompetence.

Ny retsinstans på Grønland

Danmarks Domstole
Onsdag d. 30. december 2009

Fra årsskiftet træder en ny reform af det grønlandske retsvæsen i kraft. Reformen betyder blandt andet en ny retsinstans kaldet Retten i Grønland, der fremover skal være første instans i vanskelige sager.

Modtagere af sociale ydelser i 2008

Grønlands Statistik
Onsdag d. 30. december 2009

Generelt modtog færre personer offentlig hjælp i 2008. Ydelserne trangsvurderet hjælp, udvidet behovsvurderet hjælp, engangshjælp, takstmæssig hjælp samt førtidspension er faldet med i alt 5,7 pct. i antallet af modtagere, mens det er 2,9 pct. for det udbetalte beløb.
Tilknyttede tekster:

Kontrakt med Royal Greenland A/S om serviceydelser for 2010

Finansudvalget
Tirsdag d. 29. december 2009

Servicekontrakt pålydende kr. 10.626.000 godkendes i dens nuværende form. Umiddelbart har det givet Udvalget anledning til bekymring, at uddannelsestiltag, mobilitetsfremme samt omskoling ikke i højere grad søges tilgodeset. Dette kunne efterlade det indtryk, at bevillingens formålsbeskrivelse alene omfatter uddannelsestiltag, mobilitetsfremme og omskoling for et syns skyld.
Tilknyttede tekster:

Kontrakt med Arctic Greenfood A/S om serviceydelser for 2010

Finansudvalget
Tirsdag d. 29. december 2009

Servicekontrakt pålydende i alt kr. 9.111.044 godkendes under følgende forudsætninger: [$ AGF forpligtes til i relevant omfang at holde indhandlingsanlæg åbent i stenbiderrognssæsonen ... $]
Tilknyttede tekster:

Fastsættelse af TAC for rejer i 2010 i Øst- og Vestgrønland

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Onsdag d. 23. december 2009

Vestgrønland: Det er NAFO´s opfattelse, at biomassen stadig er stor, men antallet af rekrutter er bekymrende, set i lyset af at data til dette års rådgivning giver en større sikkerhed for at bestanden er på vej ned, hvor der er nævnt en mulig reduktion i rådgivningen til 90.000 tons. Reduceres fangsten ikke, er der væsentlig risiko for markante reduktioner i rejebestanden.
Tilknyttede tekster:

Eksperimentet

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 21. december 2009

Spørgsmålet om en undersøgelse har været drøftet på et møde mellem landsstyreformanden og statsministeren. På mødet var der enighed om, at der var tale om et sørgeligt kapitel i Danmarks og Grønlands fælles historie, samt at Danmark ville være behjælpelig med arkivadgang hvis landsstyret ønskede yderligere undersøgelser.

Første olieboring i Grønland i 10 år

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Mandag d. 21. december 2009

Cairn Energy planlægger under forudsætning af godkendelse hos landsstyret, at gennemføre en eller flere efterforskningsboringer i havet vest for Disko-Nuussuaq i løbet af 2010.

Fælles forståelse for klimamål

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 21. december 2009

Grønland har i de senere år oplevet en markant stigning i såvel mineral- som kulbrinteaktiviteter såsom aluminiumsaktiviteter baseret på vandkraft. Udviklingen indebærer dels, at en række nye værker og miner planlægges åbnet i de kommende år, og dels at olieindustrien vil gennemføre et antal olieefterforskningsboringer i havet udfor Grønland.

Langt hjemmefra - grønlandske skolebørn i Danmark i 1960'erne og 1970'erne

Ernst Jensen
Mandag d. 21. december 2009

I årene efter verdenskrigen blev ønskerne om en intensivering af danskundervisningen i Grønland formuleret stadig hyppigere og klarere. Fremtrædende grønlændere udtrykte i artikler og foredrag ønske om at gøre dansk delvist til skolesprog og på længere sigt gøre dansk og grønlandsk ligestillede. I Grønlandskommissionens Betænkning nr. 3 af 1950: Skolevæsenet, Kirken og andre kulturelle forhold, (s. 3), blev det formuleret som »stærke ønsker om en forbedret og mere effektiv danskundervisning«.

”Den grønlandske holdning" til CO2-udslippet førte til COP15-sammenbruddet

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 19. december 2009

Hvorfor er det kun den grønlandske gruppe ud af disse 18.000 grupper, der skal have lov til at mangedoble CO2-uslippet for at hæve levestandarden? I Grønland er levestandarden i forvejen højt hævet over den, der findes i Indien (og i Kina).

Første skridt mod en reform af sundhedsvæsenets struktur

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 18. december 2009

Ændringen af sundhedsvæsenets struktur udgør en nødvendig reform af den nuværende 83 år gamle struktur. Ud over oprettelsen af regioner, bygger reformen også på øget brug af telemedicin og uddannelse af det fastansatte personale, som herefter vil kunne varetage nye opgaver.

Grønlands klimapolitik – et fælles, men differentieret ansvar

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 18. december 2009

Det er et urealistisk krav for landets begrænsede økonomi, hvis Grønland selv skal forsøge at tjene over 3,4 milliarder kroner mere årligt, uden at det må koste mere udledning. Det vil svare til, at Danmark skal tjene godt og vel 300 milliarder kroner mere årligt til statskassen og stadig nedbringe sin udledning.

Demokrati, solidaritet og risikosamfund

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Torsdag d. 17. december 2009

Alle bliver nødt til at indse, at de selv skal yde en indsats – også hvad angår skattebetaling. Er fangerne solidariske med eksempelvis Benjamin, Sakæus og Batseba, der jo pligtfyldigt betaler skat af alt det de tjener, selv eventuelle overtimer. Betaler fangerne skat af alt det de sælger hist og her – skal de ikke gøre dette, førend de med rette kan påberåbe sig solidaritet og hjælp fra den fælles kasse?

Landsstyreformandens tale ved Inuit og Arctic Indigenous Peoples dag

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 16. december 2009

Vi ønsker at se nye generationer af sunde, veluddannede, kreative, innovative og ressourcefyldte grønlændere. Grønlændere, der føler sig sikre og veletableret i deres traditionelle rødder, hvad enten det er inuit eller blandet med andre kulturer, mens de navigerer tillidsfuldt rundt, får nye venner og finder nye løsninger for en bæredygtig levevis i en verden, der bliver mere og mere kompleks og globaliseret.

Sydgrønlands El ApS kunne lovligt have vundet entreprisen på el-værket i Paamiut

Karsten Klausen, sekretariatschef i Grønlands Arbejdsgiverforening
Onsdag d. 16. december 2009

Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked har givet dispensation fra næringsloven om at virksomheden skal have hjemsted i Grønland for at drive næring. Det er GA´s opfattelse, at denne dispensationsadgang udvandes, når den bruges i nærværende situation. Dispensationsbestemmelsen har kun tidligere været anvendt i de situationer, hvor vi ikke selv har haft den nødvendige kompetence i Grønland.

§36-spørgsmål: Sundhedsvæsenets mulighed for at hjemtage og ansætte arbejdskraft fra udlandet

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Isak Hammond, Medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 16. december 2009

Sundhedsvæsenet har igennem de seneste år igangsat en række initiativer udenfor Danmarks grænser, for at få flere fastansatte indenfor de områder, hvor rekrutteringsproblemerne har været størst. Her kan nævnes læger fra Polen, sygeplejersker fra Norge, Sverige, Island, Færøerne, Filippinerne og senest er der igangsat et arbejde med ar rekruttere personale fra Holland.

Grønlands indlandsis i et skiftende klima

Dorthe Dahl-Jensen
Tirsdag d. 15. december 2009

Grønlands Indlandsis rummer den største mængde frosset ferskvand på den nordlige halvkugle. I alt indeholder den omkring 3 millioner km?. Hvis den skulle smelte fuldstændig, ville dette kolossale massiv af sne og is få det globale havniveau til at stige med op til 7 meter. Indlandsisen overgås i størrelse kun af den enorme antarktiske iskappe.
Tilknyttede tekster:

Grønland vil synliggøres i den nye klimaaftale

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 14. december 2009

Grønland vil synliggøres i den kommende klimaaftale, der forventes at blive underskrevet fredag den 18. december.Grønland ønsker at blive nævnt direkte i aftalen, hvor Grønland vil sikre, med sin egen klimapolitik og sine egne mål. Det kan ske i form af en note til slutdokumentet,

Åbning for grønlandske virksomheder på Thule Air Base

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Mandag d. 14. december 2009

Det blev fra amerikanernes side understreget, at man var glade for henvendelsen. Man ser nemlig gerne grønlandske selskaber som både entreprisetagere og underleverandører ved de projekter, der er planlagt i de kommende år. Det er erklæret politik, at man på baserne rundt omkring i verden bruger lokale virksomheder i det omfang, det kan lade sig gøre.

Kuupik Kleist´s tale ved klimatopmødet i Bella Centeret

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 14. december 2009

Men som jeg også nævnte tidligere vil Grønland indføre ny industri. Vi har store forekomster af olie på både øst- og vestkysten, vi har store forekomster af mineraler.

Ingen valgløfter er brudt

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 7. december 2009

Sermitsiaq skriver flere steder i sin avis den 27. november, at Demokraterne er løbet fra et valgløfte om en skolemadsordning. Det er naturligvis ikke rigtigt, og det burde Sermitsiaq også være klar over. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad Sermitsiaqs ærinde er i sagen, men jeg vil gerne forklare sagens rette sammenhæng.

Øgede tilskudsmuligheder til familiecentre

Maliina Abelsen
Mandag d. 7. december 2009

- Vi har gjort det muligt for kommunerne at få tilskud, men det er op til kommunerne at benytte tilskudsmulighederne, ikke bare til familiecentre, men til tiltag på hele det sociale område. Som ansvarlig for det sociale område bliver det nemlig vanskeligt for mig fortsat at argumentere for behovet for at afsætte flere midler til området, når der som i år er ubrugte midler, slutter landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Maliina Abelsen.

Næringsloven bør gælde alle

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Søndag d. 6. december 2009

Her er grønlandske virksomheder blevet vraget til fordel for udenlandske, som kun i kraft af en dispensation kan operere i Grønland. Dette skete til trods for, at der kun var marginal forskel på prisen i forhold til de grønlandske virksomheder. Desuden havde den udenlandske virksomhed oven i købet taget forbehold for at man ikke ville anvende grønlandsk arbejdskraft.

Den kommende debat omkring sprogpolitikken skal koncentreres omkring fakta og ikke være nationalistiske holdningskrige

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Torsdag d. 3. december 2009

Man bør samtidigt overveje om, der i Grønland er mangel på folk, der taler grønlandsk eller om der reelt set er mere mangel på fastboende, der taler og forstår dansk og engelsk.

§36-spørgsmål om Matu-projektet

Maliina Abelsen
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Torsdag d. 3. december 2009

Det er således vurderingen, at unge drenge, der har deltaget i MATU-projektet efterfølgende, som andre unge i samfundet, indgår i forskelligartede jobrelationer. Det kan her nævnes, at ingen af de nuværende eller tidligere deltagere i MATU-projektet er anbragt på en anstalt, hvilket ligeledes vurderes som en indikation på succes. Flere af de tidligere deltagere er således blevet et aktiv for det grønlandske samfund, og ikke en omkostning. Så et behandlingsforløb, der umiddelbart fremstår som værende omkostningstungt, kan på sigt vise sig rentabelt.

Grønlands klima-mål er klar

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 3. december 2009

Vi skal også understrege, at landet som et nyt selvstyrende samfund har et fundamental behov for økonomisk udvikling. Vi må erkende, at hvis Grønland skal blive mere økonomisk selvbåren, kan vi ikke komme udenom den nødvendige industrielle udvikling. Vi kan derfor i perioden 2013-2020 ikke påtage os reduktionsforpligtelser i både råstofsektoren og nye industrier, såsom aluminiumsproduktion

Bare rolig Aleqa - oprydningen er i gang

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 2. december 2009

Demokraterne ser udmeldingen som et meget klart bevis på, at oprydningen efter 30 års Siumutstyre nu for alvor er gået i gang. Det er derfor også med stor undren, at vi konstaterer, at det er medlemmer af Siumut, der spiller mest forarget i den såkaldte huslejesag.

Atassut – forvirringens parti

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Onsdag d. 2. december 2009

Steen Lynge har ret i, at demokratiet led skade, men det skyldes ikke den helt korrekte mødeledelse fra Josef Motzfeldt (IA). Det skyldes derimod, at Atassut og Siumut i fornærmethed udvandrede fra salen i Landstinget. En sådan opførsel hører ingen steder hjemme, og jeg er stadig pinligt berørt over manglen på anstændighed fra de to partier.

Forslag til lov om Nunaoil A/S - Demokraternes ordførerindlæg

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 2. december 2009

Aktieselskabslovgivning har den ”bivirkning” at gennemsigtigheden i et aktieselskab ikke er optimal. Dette skal undgås for Nunaoil A/S, så offentligheden fx får indsigt i de gyldne håndtryk der tidligere er blevet givet i forbindelse med aftrædelser fra bestyrelser eller direktioner.

Demokraternes kommentar til Udenrigspolitisk Redegørelse

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 2. december 2009

Det er for Demokraterne af største vigtighed, at hjemtagelsen af udenrigsområdet har det sigte, at Grønlands erhvervsinteresser repræsenteres professionelt og kompetent. En udenrigstjeneste skal ikke blot være en facade eller en institution for retræteposter.

Demokraternes ordførerindlæg ved godkendelse Landkassens regnskab for 2008

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Onsdag d. 2. december 2009

Demokraterne er glade for at udmeldingerne fra landsstyret om, at man fremadrettet ville arbejde hårdt for, at gælden til det offentlige nedbringes og at man vil gennemføre nye tiltag for, at gælden i fremtiden ikke stiger og stiger, som den hidtil har gjort.

Demokraternes ordførerindlæg ved 3. behandling af forslag til finanslov for 2010

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 2. december 2009

Som samfund har vi erkendt, at satsningen på uddannelse er helt nødvendig. Fra Demokraterne finder vi det yderst tankevækkende og kritisabelt, at ikke mindre end 58 % af ungdomsårgang 1991 og 1992 ikke er kommet i gang med nogen form for uddannelse efter at have afsluttet folkeskolen i 2008. Vi bedes bemærke, at denne kritik ikke går til de unge mennesker.

§36-spørgsmål vedrørende nyt elværk i Paamiut

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Tirsdag d. 1. december 2009

Det vil desuden være i strid med licitationslovgivningen at vælge andet end det billigste tilbud. Derfor anser landsstyret det for udelukket i den aktuelle licitation, at næstlaveste tilbud vælges alene med en begrundelse i varetagelse af indenlandske virksomheders tarv.