Inuit Ataqatigiit ser frem til et år i fællesskabets og forandringens tegn

Efter næsten 8 års forhandlinger via to Selvstyrekommissioner blev indførelsen af Selvstyre en realitet på vor nationaldag i 2009. Dermed blev også anerkendelsen af det grønlandske folk med rettigheder i henhold til folkeretten en realitet, samtidig med at vi nu endelig fik råde- og ejendomsretten til samtlige undergrundens ressourcer.

Onsdag d. 6. januar 2010
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Politik.

”Når forandringens vinde blæser er der nogle der bygger læhegn, andre bygger vindmøller." Med tak for alt i det forgangne år ønsker Inuit Ataqatigiit alle i det grønlandske samfund et godt nytår. Ved indgangen til det nye år er det vort oprigtige ønske at alle vil blive bibragt lykke samt et indbringende år. Det forgangne år er på mange måder minderig og særlig speciel for det grønlandske samfund, og ikke mindst for Inuit Ataqatigiit. Efter næsten 8 års forhandlinger via to Selvstyrekommissioner blev indførelsen af Selvstyre en realitet på vor nationaldag i 2009. Dermed blev også anerkendelsen af det grønlandske folk med rettigheder i henhold til folkeretten en realitet, samtidig med at vi nu endelig fik råde- og ejendomsretten til samtlige undergrundens ressourcer. Siumut og Atassut er netop kommet med deres nytårsudtalelser som på hver deres måde er interessante. Atassut havde valgt at gå formanden for landsstyret i forkøbet og skrive deres kritikpunkter før de vidste hvad landets politiske ledelse havde af budskaber til befolkningen, mens Siumut har brugt deres linjer på at skrive om fællesskabet og medejerskabet af selvstyret. Sidstnævnte er vi naturligvis enige med. Medejerskabet og den folkelige forankring af reformer, herunder indførelsen af Selvstyret, kommunesammenlægningerne er af vital betydning såfremt disse skal lykkes. Det er afgørende at vi viser mere end gode viljer. Vi skal også vise konkret handling. Det gælder for Inuit Ataqatigiit især i dette år, hvor vi får mulighed for at fremvise politiske resultater efter de processer vi har opstartet i det første halve år efter valget d. 2. juni 2009. 2009 blev nemlig det år hvor et valg til Landstinget fik et meget speciel udfald. Befolkningens mangeårige ønsker om forandring og et systemskifte blev endelig indfriet og implementeringsarbejdet med at give Selvstyret et reelt indhold er nu godt i gang med bl.a. Inuit Ataqatigiit’s aktive deltagelse. Mens andre bygger læhegn imod vind og vejr er Inuit Ataqatigiit med gode samarbejdspartnere, ved at bygge vindmøller. Det gør vi fordi vi insisterer på at skabe et solidarisk, samarbejdende og stærkt Selvstyre. Vi tror viljefast på, at et Selvstyrende Grønland alene kan skabes gennem medindflydelse for alle og i den proces er der brug for alle de menneskelige ressourcer. Når vi står ansigt til ansigt overfor hinanden, ønsker vi mottoet fremsagt: ”Hvad kan gennem mit arbejde komme mit land og dens befolkning til bedst mulig gavn?”. Frem for at vi altid først skal udtale: ”Hvad kan mit land gøre for mig?” Klimaaftalen som i oppositionens øjne kritiseres og står for skud og som landsstyret er nået til enighed om med Danmark er vi tilfredse med, da denne sikrer at der bliver taget højde for, at vi kan udnytte at vi nu mere end nogensinde har haft større muligheder for nå op på den erhvervsudvikling og vækst, som Danmark og landene omkring os har. Omvendt har vi naturligvis et stort ønske om at videreudvikle grønne teknologier, såsom udnyttelse af vandkraftpotentialerne og samtidig værne om vores miljø. IA skal ikke lægge skjul på at vi havde ønsket at verdenslederne ville nå til enighed om en mere bindende klimaaftale der sigter mod global retfærdighed og solidaritet. Vi har nu hjemtaget ansvarsområdet for råstoffer som bliver én af de bærende søjler i Grønlands fremtidige økonomi. I den aktuelle urandebat i Grønland fremfører bl. a. Atassut at vi ikke bliver mætte af at se på fjeldene. hertil skal vi oplyse at IA fastholder standpunktet om at opretholde en nul-tolerance hvad angår uranudvinding. Landstinget har besluttet at der først skal laves tilbundsgående undersøgelser af hele området, førend der træffes nye beslutninger herom. Inddragelsen af befolkningen har i den forbindelse stor betydning og oplysningsarbejde er nødvendig hvis befolkningen skal have et kvalificeret grundlag med henblik på igangsætning af nye initiativer på råstofområdet. Vi har sat gang i en kommunal- og regional reform, der skal sikre mindre bureaukrati og bedre sociale og sundhedsmæssige tilbud for vores borgere. Vi har nedsat en skatte- og velfærdskommission, så vi kan få rettet op på den skæve fordeling af goderne i samfundet og få bugt med uligheden og fattigdommen. Vi gør op med boligmanglen i Grønlands større byer og regioner. Den regionale udviklingsplan, der opdeler landet i 6 regioner vil være fundamentet i en kortlægning af de konkrete forudsætninger i landets regioner. Erhvervsmæssige forhold, uddannelsesforhold og kompetencer hos borgerne, infrastruktur, boligforhold osv. vil blive belyst. Når arbejdet er færdigt vil vi have et stærkt værktøj som beslutningstagere kan bruge til at træffe beslutninger for kommunerne, byerne og deres bygder. For vi tror på at alle regioner, byer som bygder har noget unikt at byde på og som vi må udvikle i samarbejde med folket. Med henblik på at begrænse fødevareimporten og dermed også i hurtigere tempo at få optimeret og få sat turbo på vores økonomiske selvbårenhed, er der igangsat en målrettet og udviklingsorienteret indsats for at udnytte de forskellige regioners potentialer hvad levnedsmiddelproduktion angår og hvad naturen selv kan frembringe. Disse tiltag vil primært komme fangstudøverne, samt fiskerierhvervene til gavn, samt ikke mindst bygder og yderdistrikter. Vi har ambitioner om at sikre, at fangere og fiskere som en vigtig menneskelig ressource igen indgår i Grønlands selvforsyning af fødevarer. Dette arbejde er allerede igangsat og vil naturligvis fortsætte. Disse tilsammen udviser et stort engagement og nytænkning for en bedre hverdag for befolkningen. Vi skal altid selv forme vor fremtid med det grønlandske folks frihedstrang in mente. Det er hele meningen med Selvstyrets indførelse, men også mere til. Et Selvstyrende Grønland skal bygges op og virkeliggøres i solidaritetens ånd og sammenhold, hvor udnyttelsen af landets ressourcer hviler på princippet om bæredygtighed. Spørgsmålet om vi får tacklet de udfordringer vil nok bedst kunne besvares af fremtidige generationer. Det er præcis den fremtidsøvelse, vi jævnligt må lave i vort politiske arbejde. Vi bør træffe fælles beslutninger i nutiden, som har rod i det ansvar vi har for fremtiden. Inuit Ataqatigiit håber på et år i samarbejdets ånd og indbyder alle partier til et samarbejde til befolkningens bedste. Vi har viljen og visionerne til det. Disse vil vi sammen med hele befolkningen søge at realisere i 2010.