Svar til jordmødre

Jeg vil gerne understrege, at der bruges mange ressourcer på at rekruttere jordemødre. Den ledende jordemoder bruger således tre måneder om året af sin arbejdstid på rekrutteringsrejser, netop for at hun kan fokusere på rekruttering af jordemødre.

Mandag d. 8. februar 2010
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Sundhedsvæsenet.

Svar på åbent brev fra ”en kreds af jordmødre med stor interesse for familiernes vilkår i Grønland”.

Jeg vil starte med at takke jer for jeres engagement og jeres lange virke i det grønlandske sundhedsvæsen. I skal vide, at det sætter både jeg og befolkningen stor pris på. Som jordmødre har i et stort ansvar, det ved jeg.

Jeg arbejder for, at sundhedsvæsenet bruger sine ressourcer mest hensigtsmæssigt, og jeg hilser jeres bidrag til debatten om fødselsbetjeningen velkommen. I har valgt at stille jeres spørgsmål som et åbent brev, og derfor får I en åbent svar. Jeg mener dog, at det bedste udgangspunkt for en frugtbar dialog er, at vi fremover mødes med hinanden i stedet for at kommunikere gennem pressen.

andsstyret har valgt at prioritere børn og det gælder også på fødselsområdet, men det er min opfattelse at et fødselsberedskab er meget andet end tilstedeværelse af en jordmoder.

I 2002 indførte sundhedsvæsenet landsdækkende retningslinjer for omsorg for de gravide og fødende, de såkaldte perinatale retningslinjer. Målet med disse retningslinjer er bl.a.: ”at graviditeten ender med fødsel af et veludviklet, levedygtigt og velskabt barn, født ved en spontan vaginal fødsel, og med at den nye familie starter i god trivsel”.

Den praktiske varetagelse af fødselsområdet og ansvaret for dette ligger hos den obstetriske ledelse, der består af en overlæge med speciale i kvindesygdomme og fødselshjælp og en ledende jordmoder. Det er målsætningen, at der er distriktsjordmødre i de 9 distrikter, der i dag fungerer som fødesteder. Det har til tider været svært at opfylde dette mål, og det har ofte kostet sundhedsvæsenet dyrt at skulle besætte disse stillinger med jordmødre i kortvarige vikariater.

Jeg vil gerne understrege, at der bruges mange ressourcer på at rekruttere jordemødre. Den ledende jordemoder bruger således tre måneder om året af sin arbejdstid på rekrutteringsrejser, netop for at hun kan fokusere på rekruttering af jordemødre.

Det et grundlæggende princip for placering af opgaver i sundhedsvæsenet, at ydelser skal gives på det organisatorisk laveste, fagligt forsvarlige og økonomisk hensigtsmæssige niveau.

Der er i øjeblikket 4 forskellige personalegrupper, der på nuværende tidspunkt varetager den jordmoderfaglige del af omsorgen for gravide og fødende. Det gælder jordmødre, sundhedsmedhjælpere, sundhedsassistenter og fødselsassistenter. Som I gentagne gange påpeger i jeres brev har sundhedsmedhjælpere, sundhedsassistenter og fødselsassistenter ikke en autorisation som jordemoder. Det er dog mit klare indtryk, at disse faggrupper alligevel på ansvarsfuld og professionel vis udfører mange vigtige opgaver i forbindelse med fødselsbetjeningen.

Et fødselsberedskab er som sagt meget andet end tilstedeværelse af en jordmoder. De perinatale retningslinjer stiller særlige krav til de forhold, kvinder bliver tilbudt at føde under. Kravet er, at der skal være en uddannet fødselskyndig person på stedet, og at man kan yde akut hjælp til den fødende kvinde og det ufødte barn, for eksempel i form af et kejsersnit, hvis der opstår komplikationer under fødslen.

Derfor skal et fødselsberedskab i sundhedsvæsenet ud over en jordmoder i vagt som minimum også have et vagtberedskab, der inkluderer en sygeplejerske eller sundhedsassistent og en læge, der kan udføre et kejsersnit eller foretage andre indgreb. Med den tiltagende specialisering af læger, er det ikke alle læger, der i dag kan bedøve den fødende og foretage et kejsersnit.

I de små byer har det derfor ikke i de seneste år været muligt at yde denne form for hjælp, og derfor råder sundhedsvæsenet de gravide til at føde i de byer, hvor akuthjælp kan tilbydes, hvis der opstår komplikationer under fødslen.

Landsstyret ønsker på sundhedsområdet, såvel som på de øvrige forvaltningsområder, at give den bedste betjening, med de midler vi har. Det er ikke optimalt forbrug af ressourcer at have et fødselsberedskab på steder i Grønland med meget få fødsler.

Den jordemoderfaglige kvalitet til gavn for den fødendes sikkerhed bevares bedst ved varetagelse af fødsler jævnligt. Tilsvarende gælder for det øvrige personale (læge og sygeplejersker), som skal træde til ved komplikationer. Også af denne grund er jeg af den opfattelse, at en øget centralisering af fødslerne vil være et tilbud, som jeg må anbefale. Denne anbefaling vil ikke ændre ved, at de gravide også fremover vil kunne konsultere en autoriseret jordemoder under og efter en graviditet i deres hjemby. Jeg er opmærksom på, at en yderligere centralisering af anbefalede fødesteder vil indebære et øget fravær for de gravide fra deres hjem, og jeg vil derfor nøje følge og søge at hjælpe med at modvirke de negative konsekvenser af anbefalingen.

Sundhedsvæsenet er i 2010 blevet pålagt at reducere sine udgifter. Det har været Sundhedsvæsenet magtpåliggende, at besparelserne skulle medføre så få konsekvenser som muligt for den umiddelbare sundhedsbetjening af befolkningen. Jeg opfatter uddannelse som et meget vigtigt område også i fremtiden, men i den foreliggende situation var en inddragelse af instruktionsjordmoderstillingens funktioner i den ledende jordemoders funktionsområde den bedste måde til at sikre et fortsat og højt kvalificeret tilbud om uddannelse indenfor det jordemoderfaglige område.

I spørger, hvordan jeg vil sikre en åben dialog mellem det politiske niveau, sundhedsvæsenets ansatte, de faglige organisationer og befolkningen om den påtænkte sundhedsreforms konsekvenser. Til det vil jeg sige, at en reform af sundhedsvæsenet er nødvendig, for at vi kan sikre en øget kvalitet, tilgængelighed, nærhed og tilfredshed hos befolkningen. Væsentligt for gennemførelsen af denne reform er information om reformens indhold og konsekvenser samt dialog med alle interessenter. Denne proces finder allerede sted, og jeres bidrag til en konstruktiv dialog er velkomment.

Det var mine svar på jeres spørgsmål, som jeg håber, I finder tilfredsstillende. Jeg håber også, at vi i fremtiden kan få en frugtbar og langt mere direkte dialog om, hvordan vi bruger vores ressourcer på den bedst mulige måde til gavn for borgerne i dette land.