Udenrigspolitisk Redegørelse

Der er tre områder ved Grønland: Syd for Grønland, Nordøstlige Grønland og Nord for Grønland, hvor man har muligheden for, at udvide kontinentalsokkelen udover de 200 sømil. Det nye årti vil være præget at denne proces i FN, som har stor betydning for Grønland i fremtiden set i lyset af, at der kan være stort potentiale indenfor råstofområdet i de områder, som man kan gøre krav på.

Torsdag d. 15. april 2010
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Forårssamling 2010, Internationale spørgsmål.

Med afslutningen af det første årti i det nye årtusinde ser vi frem mod et nyt årti, som i endnu højere grad vil være en udfordring for Grønland på mange måder. De seneste års øgede fokus på Grønland såvel som Arktis vil fortsætte. Dette skyldes ikke mindst det som man i pressen har kaldt ”kampen om Nordpolen”. Selv om der ikke er udsigt til konflikter af større art, da de fem lande som grænser op til Nordpolen, med Ilulissat erklæringen er blevet enige om, at følge anerkendte internationale traktater og forhandlinger, er det ikke dermed en ubetydelig sag. Når man har ratificeret Havretskonventionen har man også en rettighed, hvor man kan udvide ens eget kontinentalsokkel udover 200 sømil, hvis man kan dokumentere dette med videnskabelige data. Året der gik, var i høj grad præget af forhandlingerne på klimaområdet. Selv om COP 15 ikke leverede den nye internationale aftale, som mange havde håbet på som efterfølgeren af Kyoto protokollen vil klima, som emne fortsat være aktuelt i 2010 og fremover. I 2009 overtog Rigsfællesskabet formandskabet for Arktisk Råd for de kommende to år. Med det øgede fokus på Arktis får rådet en større rolle idet Arktisk Råd er det eneste samarbejdsforum, hvor alle lande omkring Arktisk såvel som oprindelige folks organisationer deltager. Selv om klimaforandringerne har specielt prioritet og vigtighed har det for Grønland været vigtigt, at understrege behovet for, at samarbejde om fælles problemer og udfordringer som befolkningerne i Arktis oplever. Grønland har som formand for arbejdsgruppen for bæredygtig udvikling blandt andet igangsat et større samarbejde indenfor sundhed i de arktiske lande. I de kommende år vil der være fokus på vores relationer med EU. Vores aftaler med EU udløber med udgangen af 2013. Allerede i 2010 vil vi igangsætte et analyse-arbejde, som skal danne baggrund for genforhandling af vore aftaler med EU. Spørgsmålet om hvad det nye årti vil bringe med sig på det udenrigspolitiske plan kan kort svares med, at samtidigt med, at vi udbygger og udvikler Grønland på alle mulige måder vil dette også afspejle sig på det udenrigspolitiske område. Det er også derfor tvingende nødvendigt, at vi er opmærksomme på, at løbende tilpasse os de realiteter vi lever under. Disposition Udenrigspolitisk redegørelse udgør en status over Landsstyrets indsats på centrale områder samt perspektiver for udviklingen i den nærmeste fremtid. Redegørelsen er fortsat delt i to: Del I behandler de centrale emner af udenrigspolitisk karakter, mens Del II omhandler de udenrigspolitiske Der er således tre områder ved Grønland: Syd for Grønland, Nordøstlige Grønland og Nord for Grønland, hvor man har muligheden for, at udvide kontinentalsokkelen udover de 200 sømil. Det nye årti vil være præget at denne proces i FN, som har stor betydning for Grønland i fremtiden set i lyset af, at der kan være stort potentiale indenfor råstofområdet i de områder, som man kan gøre krav på. Kan læses her: Udenrigspolitisk Redegørelse Forårssamlingen 2010