Dyb kløft i Landstinget

Siumut udstiller Grønland som et land på randen af kollaps efter Siumuts afgang fra magten. Siumut gav i ramme alvor udtryk for at underskuddet i landskassen og den stigende arbejdsløshed i virkeligheden handler om, at Siumut ikke længere er ved magten. Tænk at have et sådant hovmod. Tænk at tale sådan ned til befolkningen. Tænk på den måde at ignorere de vanskeligheder og virkeligheden som Grønland og resten af verden står i. Det er uforståeligt.

Onsdag d. 12. maj 2010
Inuit Ataqatigiits landstingsgruppe
Emnekreds: Forårssamling 2010.

Tirsdag debatterede Landstinget den årlige politiske økonomiske beretning, der gør status på landets situation. I den forbindelse føler Inuit Ataqatigiit det nødvendigt at kritisere Siumut for de udsagn og holdninger de gav udtryk for i debatten. Alt blev nedgjort. Ikke engang indsatserne overfor landets udsatte børn og unge kunne roses uden at der skulle nedlades. Debatten viser en dyb kløft mellem os og Siumut i forståelsen af samfundets tilstand og udvikling.

Siumut udstiller Grønland som et land på randen af kollaps efter Siumuts afgang fra magten. Siumut gav i ramme alvor udtryk for at underskuddet i landskassen og den stigende arbejdsløshed i virkeligheden handler om, at Siumut ikke længere er ved magten. Tænk at have et sådant hovmod. Tænk at tale sådan ned til befolkningen. Tænk på den måde at ignorere de vanskeligheder og virkeligheden som Grønland og resten af verden står i. Det er uforståeligt.

Det er fortsat uklart for os hvad Siumut egentligt mener, idet selve ordførerindlægget var spækket med udsagn der strider mod hinanden. Midt i det hele udtalte Siumuts formand fra talerstolen, at hun ikke selv havde skrevet indlægget og det derfor ikke var hendes ord. Man kan altså ikke regne med hverken skrevne eller mundtlige udsagn fra Siumut – så hvad kan man regne med?

Der var især to emner der vakte vores bekymring.
Siumut brugte meget af sin tid på at kritisere landsstyrets brug af danske eksperter og den genkolonialisering af landet som de mener det afstedkommer. Vi antager at der henvises til de to nedsatte kommissioner. Inuit Ataqatigiit mener det er udtryk for et sølle menneskesyn når man ikke kan frigøre sig for gammelt nag overfor Danmark og rette sit fokus på fremtiden i åbenhed og uden had. Det grønlandske samfund bukker ikke under fordi vi lytter til danske eller andre udenlandske eksperter. Dertil er vi for stærke og selvstændige. Vi efterlyser en større tro på befolkningen og en større respekt for kollegaerne i Landstinget. Det kan i øvrigt oplyses at der i de to kommissioner sidder i alt 10 personer. Af disse 10 personer er 5 grønlandske. Af de 5 danske medlemmer har 1 boet i Grønland og været daglig leder af videnscenteret om børn og unge (MIPI) og 1 har et mangeårigt kendskab til den grønlandske økonomi gennem tidligere rådsarbejde.

Desperat røst
Det andet emne der blev berørt var langt mere bekymrende end gammelt nag. Det handler om befolkningens demokratiske rettigheder. Siumut beskrev Grønland som et frilandsmuseum underkuet af det danske bloktilskud. For at komme fri af denne økonomiske afhængighed foreslog Siumut at vi alle yder ofre. Siumut foreslog, at vi skal sætte gang i aluminiumssmelteren og etablere mineralminer NU. Også miner der har uran som biprodukt og dem der forudsætter kemiske processer. Aleqa Hammond sagde det klart: ”op med det hele”. Siumut påstod herefter at vi - uden tvivl - kan blive økonomisk selvstændige om 5-10 år.

Ud over at Siumut ikke kunne fremlægge det mindste bevis for deres påstande om økonomiske gevinster om 5 år, så giver de her udtryk for en meget skræmmende holdning. Siumut gav udtryk for ligegyldighed overfor de demokratiske høringsprocesser, de planlagte borgermøder, forureningsrisici, sundhedsrisici og klimapåvirkninger. ”Bare op med det” – vi må alle ofre os for en hurtig økonomisk gevinst! Det er en desperat røst der lyder. Som et menneske der ikke respekterer sig selv og ikke passer på sig selv. Bare kom og brug landet – bare I betaler for det.

Inuit Ataqatigiit har meget bedre tid end det. Vi vil ikke forfalde til panik. Vi vil sikre at vi er parate – lovgivningsmæssigt og uddannelsesmæssigt. Vi vil sikre at vi får så mange penge ud af de nye erhverv som muligt. Vi vil ikke sælge vores sjæl og land uden omtanke.