Landsstyrets krav til sikkerhed og beredskab ved olieboringer

De sikkerheds-, sundheds-, miljø- og beredskabskrav der stilles i Grønland inden der eventuelt godkendes en boring, er de samme krav som de der stilles i bl.a. den norske del af Nordsøen. Disse krav er mere vidtgående end dem, som eksempelvis kendes fra Nordamerika.

Onsdag d. 12. maj 2010
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked  
Emnekreds: Erhverv, Miljø og natur.

Sikkerhed og beredskab i henhold til bedste internationale standarter skal være på plads inden eventuelle oliefterforskningsboringer i Grønland kan påbegyndes. Sådanne forudsætninger er landsstyret helt med på. Det slår medlem af landsstyret for Erhverv og Råstoffer Ove Karl Berthelsen fast på baggrund af den seneste tids debat i medierne omkring olieefterforskningsberedskaber. De sikkerheds-, sundheds-, miljø- og beredskabskrav der stilles i Grønland inden der eventuelt godkendes en boring, er de samme krav som de der stilles i bl.a. den norske del af Nordsøen. Disse krav er mere vidtgående end dem, som eksempelvis kendes fra Nordamerika. Ved boringer i havet vest for Grønland stilles således krav om en række uafhængige sikkerhedssystemer, som skal forhindre olieudblæsninger med videre. Der stilles endvidere de samme krav som i Nordsøen om, at disse skal kunne udløses af forskellige uafhængige kilder. Disse krav, som anvendes i Nordsøen og i Grønland betyder, at der ikke har været registreret store olieudslip i denne del af verden i de seneste ca. 30 år. Ligeledes vil der i forbindelse med boringer i Grønland blive stilles krav om etablering af ishåndteringssystemer svarende til det, der med stor succes, har været anvendt i forbindelse med olieproduktion ud for bl.a. den canadiske østkyst. Der vil således blive anvendt systemer og teknikker svarende til Nordsø-standarder mm. for at forhindre at uheld overhovedet indtræffer. Uagtet disse krav vil der, inden der gives boretilladelse til at olieselskabet Cairn Energy, blive stillet krav om, at der er tilvejebragt et fuldstændigt katastrofeberedskab i Grønland. Det skal kunne håndtere de værst tænkelige uheld. Der er således indgået kontrakt med et internationalt beredskabsfirma om udstationering af beredskabsfartøjer som konstant skal cirkulere omkring boreriggene. Der vil desuden blive anbragt bekæmpelsesudstyr til oliespild på skibene, som kan bekæmpe oliespild. Derudover bliver der placeret bekæmpelsesudstyr til bekæmpelse af store oliespild på havnen i Aasiaat. Udstyret kan, med få timers varsel, kan bringes til spildstedet. Såfremt der alligevel skulle være behov for yderligere indsats, er der placeret udstyr i den sydengelske by, Southampton, af en størrelsesorden der vil kunne indgå i international oliespildsbekæmpelse. Dette udstyr vil i henhold til en nøje planlagt beredskabsplan kunne være fremme ved spildstedet inden for 72 timer. Videre skal det nævnes at der inden boringerne går i gang, vil være stillet finansielle og forsikringsmæssige garantier for mange milliarder kroner af selskaberne. Således er den finansieringsmæssige side af sagen også på plads. Myndighedernes beredskab under boringerne er organiseret i den lovfæstede Beredskabskomité med deltagelse af alle relevante grønlandske og statslige myndigheder. Beredskabskomitéen og olieselskabet afholder forud for eventuelle efterforskningsboringer et antal praktiske beredskabsøvelser. - Samlet set er det landsstyrets politik, at der kun gives boretilladelser når der er etableret sikkerheds-, sundheds-, miljø- og beredskabsmæssige systemer som er i overensstemmelse med den højeste internationale praksis, afslutter medlem af landsstyret Ove Karl Berthelsen.