”Arctic – Changing Realities”

Man kan sige, at vi har været ”over the threshold of change” i rigtig lang tid. Og det har befolkningen i de øvrige arktiske områder egentlig også. Det giver anledning til at vende dette til vores fordel på den måde, at vi gør brug af den omstillingsparathed, vi har opbygget og de erfaringer som vi nu har i rygsækken i forhold til hastige forandringer i samfundet.

Onsdag d. 26. maj 2010
Maliina Abelsen
Emnekreds: Internationale spørgsmål, Samfundsforhold.

Tale ved Nordisk Ministerråds konference
”Arctic – Changing Realities” den 26. maj, 2010


Som ansvarlig for sociale anliggender i Grønlands regering, er det mest nærliggende for mig at beskæftige mig med emnet ”Living in the Arctic”, men jeg er glad for her at få mulighed for at tale mere bredt om bæredygtig udvikling i Arktis. Jeg vil i denne sammenhæng takke Nordisk Ministerråd mange gange for invitationen til konferencen.

Når man i dag taler om Arktis, taler og tænker man mest på klimaforandringer, en vild og utæmmet natur og oliepotentiale. Men midt i disse ting lever en befolkning - en befolkning, der skal kunne forstå og agere på disse ændringer og anvende de nye muligheder i Arktis. Min vigtigste opgave er, som en del af det nyindførte Selvstyre og den nye regering, at minde omverdenen om, at der bor mennesker i Arktis og være med til at påvirke udviklingen og tiltagene omkring forandringerne.

Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg tænkte over konferencens titel og den rubrik, som jeg taler under, nemlig: ”Arctic on the threshold of change”. For omverdenen og det internationale samfund virker det måske som om, at vi står på tærsklen til forandring. Og rigtig nok sker der mange forandringer i denne tid. Men alligevel vil jeg sige, at hvis der er nogen, der har befundet sig i midten af en hastig forandring de sidste 100 år, så er det bestemt Grønland og grønlænderne.
Social bæredygtighed – en forudsætning for positiv forandring

For nogle uger siden deltog jeg her i København i en konference med et indlæg om holdningsændrende arbejde indenfor socialpolitik. Her kom jeg ind på de kolossale virkninger i samfundet, som den hurtige moderniseringsproces i Grønland har haft. For bare 50 år siden var der fortsat mennesker, der boede i tørvehuse uden rindende vand. I dag bor størstedelen af befolkningen i moderne boliger. Den voldsomme udvikling har naturligvis medført store ændringer i de sociale mønstre og i samfundet generelt, dette på godt og ondt. I dag oplever vi på det sociale område fortsat nogle af de omkostninger, som udviklingen har haft, dette f.eks. i form af alt høje selvmordstal.

I dag oplever vi igen nye udfordringer som forringede vilkår for vores fangere og fiskere pga. klimaforandringer. Dette har igen stor påvirkning på det sociale område. Derfor er jeg meget opmærksom på, at vi altid skal have øje for samfundsforandringer i forbindelse med de (social)politiske strategier og indsatser.

Det er dog den grønlandske regerings udgangspunkt, at selvom store samfundsmæssige forandringer gennem tiden har medført store udfordringer, må vi ikke være bange for forandringer og udvikling – men vi skal sørge for at have alle med og handle fremsynet i forhold til forandringerne. Vi skal være et skridt foran forandringer, for ellers taber vi nogen på vejen. Det betyder, at vi skal have den bedste viden til kunne træffe beslutninger men også, at vi har et solidt demokratisk medborgerskab, hvor alle oplever sig som en aktiv del af udviklingen. Dertil skal vi af erfaring huske, at vores udvikling skal tage udgangspunkt i den grønlandske virkelighed, kultur og sprog.

Det øgede fokus, der er kommet på den arktiske region indenfor de sidste 10 år har gjort globaliseringen endnu mere synlig i Grønland. Det er som om Grønland pludselig ikke er periferien, men i midten af verden. Flere internationale aktører har vist vores land interesse, hvilket er positivt. Dog skal vi som befolkning og beslutningstagere huske på at tage de forholdsregler som er nødvendige i forhold til at bevare et bæredygtigt samfund. Det kan være forbehold i forhold til industriel udvikling på internationalt niveau, kommende olieudvinding og udvinding af mineraler.

Vi må ikke skyde genveje eller snyde os selv, for selvom drømmen om et olieeventyr skulle blive til virkelighed, kommer det til at medføre nye sociale og økonomiske udfordringer, og gevinsten vil ikke komme befolkningen i Grønland til gode, hvis vi ikke har et socialt sundt samfund. Med andre ord skal vi være varsomme og modige på samme tid. Jeg håber, at vi i løbet af dagen kommer til at diskutere, hvordan dette lader sig gøre på bedste vis.

Social bæredygtighed er en bærende værdi i den grønlandske regerings politik, fordi vi mener, at forøgelse af den sociale kapital i vores samfund er en afgørende forudsætning for at skabe en positiv udvikling, hvor den enkelte borger og familie opnår evnen til at bidrage til samfundet og sig selv. Forøgelse af den sociale kapital kan være med til at skabe morgendagens ledere for Arktis – den generation af ledere, som skal takle olie- og mineralselskaber, klimaforhandlere og være med til at nuancere uvidenheden om Grønland og Arktis. En vigtig vision i Naalakkersuisuts politik er derfor at skabe rammerne for en udvikling, hvor den enkelte opnår styrken til at udvikle sig og skabe sig en god tilværelse - for det er en grundlæggende forudsætning for at kunne bidrage til andre og kunne leve i forandringer.

En af de store udfordringer i Grønland er at skabe struktur og effektivitet i de sociale indsatser, fordi vi er underlagt demografiske, geografiske og klimamæssige forhold, der gør indsatserne meget omkostningstunge og ekstra udfordrende. En stor del af vores 56.000 indbyggere bor spredt i små, isolerede samfund i et stort arktisk område, og det har betydning på det sociale område, fordi det isolerer vores faglige ressourcer og reducerer nærheden i indsatserne.

Der er et stort behov for at styrke de sociale indsatser i samfundet, og det er vigtigt, at vi tænker større end Nuuk, som er hovedstaden og en lille verden for sig selv. Der er en virkelighed, der er langt væk fra Nuuk, og det er et samfundsanliggende, vi må forholde os til. Derfor lægger vi stor vægt på at udbygge vores netværk på det sociale område, så vi kan involvere hele samfundet gennem udveksling og samarbejde på tværs af Selvstyret, kommunerne, organisationerne og erhvervslivet.

Dette også på tværs af det internationale samfund. Det nordiske arbejde er allerede en væsentlig bidragsyder til grundige analyser af forholdene i det høje nord og danner grobund for konstruktivt arbejde mellem medlemmernes regeringer. Dette håber jeg fortsættes og udbygges. Det internationale samfund kan også være en medspiller og en bidragsyder til udviklingen og højnelsen af den sociale kapital i Grønland. Allerede nu har vi et frugtbart samarbejde med EU på uddannelsesområdet, men vi søger gerne flere erfaringer og samarbejdspartnere.

Hvis befolkningen i Grønland skal være klædt på til at rumme de hastige forandringer i den arktiske region, er det vigtigt, at vi skaber et fælles ansvar og en fælles problemforståelse i samarbejde med befolkningerne og det internationale samfund. I den forbindelse er det arktiske samarbejde i ICC og andre oprindelige folks organisationer positivt. Vi har så meget tilfælles med de andre samfund i Arktisk. Her kan vi lære af hinandens viden og erfaringer. Det samme gør sig gældende med det nordiske samarbejde, hvor vi kan hente viden og inspiration fra de nordiske velfærdssamfund, der på flere områder danner forbillede for Grønland.

Afslutningsvis ønsker jeg os alle sammen en god og interessant konferencen, og jeg håber vi går herfra med endnu flere idéer og tanker for, hvordan vi sammen takler forandringerne i Arktis på den allerbedste måde.