Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland?

Den grønlandske situation er et udgangspunkt med en lavere levestandard og en højere ulighed samt flere sociale problemer end i de skandinaviske lande. Samtidig er den offentlige sektor større. Alene set i forhold til et øjebliksbillede er udfordringen således meget stor. Derfor er status quo ikke er en mulighed.

Tirsdag d. 1. juni 2010
Skatte- og velfærdskommissionen
Emnekreds: Samfundsforhold.

Foreløbig baggrundsrapport kan læses her: Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland

Isortoq © an

Grønlands fremtid formes i dag. Selvstyret giver en ny baggrund for at udvikle det grønlandske samfund og skabe muligheder for en højnelse af den generelle levestandard i et velfærdssamfund, der skaber muligheder for alle, og hvor lighed har en central position.

Denne rapport tager udgangspunkt i et politisk ønske om en fortsat udvikling af det grønlandske velfærdssamfund med hovedvægt på: [
  • At højne befolkningens levestandard og levevilkår
  • At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse, og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende og bidrage til samfundet
  • At udjævne forskelle i indkomst og levevilkår og give lige vilkår for deltagelse i samfundslivet
  • At sikre et velfungerende socialt sikkerhedsnet for samfundets svage og udsatte grupper

Grønland har sine egne forudsætninger og muligheder, og derfor kan den grønlandske velfærdsmodel ikke være en kopi af, men kan hente inspiration i den Skandinaviske Velfærdsmodel. De skandinaviske lande har vist, at det er muligt at forene en høj levestandard med en relativ lige fordeling af muligheder og resultater. Den offentlige sektor er stor, og derfor er skattetrykket højt, men de skandinaviske lande har vist, at dette har kunnet forenes med et dynamisk erhvervsliv. Et væsentligt aspekt i forhold til dette har været en stor fokus på uddannelse og på deltagelse i arbejdslivet. Den Skandinaviske Velfærdsmodel er ikke en problem- eller krisefri model, men den har vist sig robust via en løbende proces med tilpasninger og forandringer.

Den grønlandske situation er et udgangspunkt med en lavere levestandard og en højere ulighed samt flere sociale problemer end i de skandinaviske lande. Samtidig er den offentlige sektor større. Alene set i forhold til et øjebliksbillede er udfordringen således meget stor. Derfor er status quo ikke er en mulighed. Selvstyret rejser en dagsorden om at sikre et økonomisk selvbærende samfund. Samtidig ændres de internationale vilkår løbende, samtidig med at et stigende antal ældre vil sætte de offentlige finanser under pres. Hertil kommer, at de behov og forventninger, der er til velfærdssamfundet, ændres i takt med den generelle teknologiske og samfundsmæssige udvikling. Det eksisterende system er ikke selvbærende og efterlader mange uløste problemer.

Situationen er særlig derved, at landet i geografisk henseende er stort, mens det i befolkningsmæssig sammenhæng er lille. Samtidig er der store afstande og transport er tids- og omkostningsfyldt både indenlands og til de nærmeste mulige samhandelspartnere. Økonomien vil med denne geografiske baggrund være opdelt i en række mindre enheder, og det rejser en række særlige udfordringer. Naturen giver også muligheder og må være en del af grundlaget for udviklingen – det gælder for havets ressourcer, men også undergrundens ressourcer. Der er stor usikkerhed om potentialet knyttet til naturressourcerne, og selv i de mest optimistiske vurderinger er disse ikke en garanti for en hensigtsmæssig udvikling i Grønland. Naturressourcerne giver muligheder, men de omsættes først i en udvikling til glæde for befolkningen, såfremt en række forudsætninger er på plads, herunder ikke mindst en løsning af de sociale problemer og en mere veluddannet grønlandsk arbejdsstyrke. Det er vigtigt, at en diskussion om Grønlands fremtid tager udgangspunkt i de særlige geografiske og kulturelle forhold, men det er også vigtigt at være opmærksom på de krav en udvikling af samfundet stiller.

Der er ingen nemme løsninger. Selv under de mest optimistiske vurderinger af de store erhvervsudviklingsmuligheder knyttet til naturressourcerne vil det kræve både en særlig indsats, og en stor tålmodighed, før de ønskede resultater viser sig. For at udnytte dette potentiale er det nødvendigt at tænke langsigtet. Der er ingen mirakelveje til målet. Målet er ikke uopnåeligt, men det kræver ofre og prioriteringer på kort sigt, som først over en årrække vil give resultater. Det er vigtigt at undgå lappeløsninger, og det er vigtigt at gennemføre reformerne i den rigtige rækkefølge. Alternativet er større sociale problemer, faldende levestandard i forhold til de nordiske lande og øget udvandring.

Denne rapport giver en oversigt og diskussion af nogle af de centrale forhold omkring det grønlandske samfund og dets økonomi. Hovedsigtet er at indkredse de centrale spørgsmål og problemstillinger knyttet til at indfri de mål og forventninger, der er til fremtidens velfærdssamfund. Rapporten dækker centrale aspekter knyttet til velfærdssamfundet med henblik på at identificere kritiske områder og problemer forhold til den aktuelle situation og indretning af velfærdssamfundets mange tilbud og deres finansiering. Dette vil være udgangspunktet for at diskutere forslag og mulige reformer for at nå målene for fremtidens grønlandske velfærdssamfund.