Højeste offshore drill standard i Arktis?

Det kom imidlertid til at foregå helt, helt anderledes. Diverse nationale og internationale meteologiske eksperter i is havde udtalt, at isbjerge ikke burde anses for et problem ude på Fyllas Banke – men der var tværtimod mange isbjerge; og supplyskibene knoklede løs med at slæbe dem væk når de havde kurs mod boreskibet. På et tidspunkt havde et stort isbjerg kurs direkte mod boreskibet hvorpå skibet koblede borerøret af og sejlede væk. Det vendte så tilbage og koblede på igen – imponerende; men der var jo heller ikke olietryk i borerøret så at sige !

Torsdag d. 10. juni 2010
Bjarne Rasmussen    
Emnekreds: Efterforskning, Miljø og natur, Råstoffer.

I disse dage tales der meget om, at Grønlands Selvstyre kun vil give tilladelse til offshore olieboringer i den grønlandske EZZ såfremt olieselskabet følger samme standard etc. som de norske offshore olieboringer i Nordsøen. Nu er det jo en ting hvad der foregår af sikkerhed om bord i selve boreskibet eller boreplatformen under boringen – noget helt andet er farvandets beskaffenhed; og her er det nok de fleste bekendt, at der meget stor forskel på forholdene i Nordsøen og på forholdene i Arktis. Personligt har jeg selv erfaret dette gennem mange år som styrmand i grønlandsfarten. En af de helt store forskelle er drivende isbjerge, og som Offshore Coordinator i Nuuk under olieselskabet Statoils olieboring med boreskibet West Navion på Fyllas Banke i 2000, erfarede jeg bl.a. følgende: Statoil havde hyret to supplyskibe til at sejle forsyninger frem og tilbage mellem Nuuk og boreskibet under boringen, og ellers virke som beredskabsskibe - dengang kunne man åbenbart klare katastrofe beredskabet med sådanne to skibe inkl. en 20’ container med flydespærringer på havnen i Nuuk; men det var jo også før Deepwater Horizon katastrofen. Kaptajnerne på disse 2 supplyskibe fortalte mig i øvrigt, at de havde reduceret besætning idet rederiet havde fortalt dem, at de bare skulle ligge stand by deroppe nordpå. Det kom imidlertid til at foregå helt, helt anderledes. Diverse nationale og internationale meteologiske eksperter i is havde udtalt, at isbjerge ikke burde anses for et problem ude på Fyllas Banke – men der var tværtimod mange isbjerge; og supplyskibene knoklede løs med at slæbe dem væk når de havde kurs mod boreskibet. På et tidspunkt havde et stort isbjerg kurs direkte mod boreskibet hvorpå skibet koblede borerøret af og sejlede væk. Det vendte så tilbage og koblede på igen – imponerende; men der var jo heller ikke olietryk i borerøret så at sige ! På et tidspunkt nåede boret ned til punktet lige før der kunne være potentiel olie og/eller gas forekomst. Men blowout ventilen virkede ikke tilfredstillende! Statoil ville ikke bore videre førend de havde løst dette problem – og det kostede så vidt jeg husker ekstra 30 dage on lokation inden de fik løst problemet og dermed fortsatte boringen – men disse ekstra omkostninger var meget, meget, begrænset i forhold til omkostningerne ved en større katastrofe som den der foregår i disse dage i den Mexicanske Golf. Derfor – der kan meget hurtigt ske noget uforudset under olieboringer i arktiske farvande - også en uforudset og ukontrolleret blow out som den der skete ved Australien sidste år – og som var på samme katastrofeniveau som Exxon Valdez ! Kunne højeste arktiske standard for offshore olieboringer være noget så ”simpelt og effektivt”, at to boreskibe/boreplatforme SKAL bore samtidig på feltet og i passende nærhed af hinanden således, at hvis der sker et ukontrollabelt blow out på den ene boring – da kan den anden boring for så vidt hurtigt tage trykket fra feltet så at sige – eller hvad?