Indlæg af Inuit Ataqatigiit i debatten om landsstyreformandens åbningstale

Vi ved godt, at det engang imellem kan være fristende at tage udgangspunkt i de nemmeste og populære beslutningsgrundlag. Forhastede og ugennemtænkte beslutninger er utroværdige og dem vil vi for alt i verden gerne undgå, da vores lyst til velunderbyggede beslutninger, stemmer overens med vore politiske visioner.

Onsdag d. 22. september 2010
Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Efterårssamling 2010, Politik.

Indholdsfortegnelse: Materiel og åndelig omsorg Ligestilling Det sociale omsorg Velfærds- og Skattekommissionen Sundhed Bygge og anlæg Den regionale udviklingsplan/Erhvervsudviklingen Ledigheden, mineraludvinding og uddannelse. Fiskeri - fangst At være førende i Arktis - verdensborger En sommer, hvor vi hver især har hentet styrke til den kommende tid, er ved at være ovre. Vejret bliver koldere og vi kan om natten igen se og skue nordlyset. Det er som om at det fortæller os, at selvom vi går mod en mørkere tid, så er der trods alt lys forude. Selvom der er mange forskellige problemer rundt omkring i verden, er vi fra IA’s side overbeviste om, at vi går mod lysere tider, idet vi som parti er indstillet på at bygge videre på Grønlands fortsatte udvikling. Vi vil benytte efterårssamlingen til at fortsætte det arbejde vi har indledt og vil hermed benytte lejligheden til at byde Landstinget velkommen til drøftelse af åbningstalen. På vegne af Inuit Ataqatigiit vil vi takke vort ærede formand for Landstinget for hans velkomst til Landstinget. Også tak til formanden for landsstyret for hans velkomsttale, som generelt indeholder tro på, at fremtiden ikke kun indeholder mørke perspektiver, men at vi også har tiltro til en lysere fremtid. Da vi fra Inuit Ataqatigiits side har påtaget os medansvaret på landets fremtidige udvikling, kræver vi, at beslutninger tages ud fra den viden man har kendskabet til. Ved at tage beslutningerne ud fra den viden og kendskab der er blevet indhøstet, vil vi kunne tage de rigtige beslutninger til gavn for befolkningen. Vi ved godt, at det engang imellem kan være fristende at tage udgangspunkt i de nemmeste og populære beslutningsgrundlag. Forhastede og ugennemtænkte beslutninger er utroværdige og dem vil vi for alt i verden gerne undgå, da vores lyst til velunderbyggede beslutninger, stemmer overens med vore politiske visioner. Vi bliver gang på gang skyndet til at tage forskellige beslutninger, men dette skal ikke ændre på vores lyst til at arbejde for landets og befolkningens langsigtede interesser, og at beslutningerne tages ud fra veldokumenterede beslutningsgrundlag. Vi har efterhånden i mange år gentagne gange drøftet ønsket om at Grønlands økonomiske situation forbedres. Vi ved alle, at der er behov for løbende at vurdere hvordan vi bruger vore midler og strammer op, der hvor der er mulighed for at gøre det. Det økonomiske kaos der præger kapitalmarkederne rundt i verden disse år, tvinger os til at være vågne og påpasselige. Grønland er heller ikke gået ramt forbi og vores økonomiske grundlag befinder sig heller ikke for godt. Man har for længe drevet landet ud fra gængse betragtninger og undladt at foretage de nødvendige ændringer. Dette er med til, at man fra centralt hold nu må føre en stram økonomisk styring. Der er ingen nemme løsninger, og derfor må vi tage de nødvendige beslutninger og drive Grønland ud fra nye indfaldsvinkler. Vi må alle være indstillet på at tilpasse vores førte politik og heldigvis ser vi, at man generelt også indretter den førte politik ud fra nutidens betragtninger. Man er blevet bedre til at imødegå ugennemtænkte og populistisk prægede beslutninger, men tager hellere udgangspunkt i målrettede og velunderbyggede beslutningsgrundlag. Dette kan være svært at sluge for mange mennesker, men det må man tage med. Materiel og åndelig omsorg Vi har som et folk behov for materiel velstand, men også mental og åndelig omsorg og beskæftige os med de værdier vi besidder. Vi skal sammen tilstræbe øget styrke, sikre omsorgen for andre og sikre at dem der har mest behov bliver hørt og medinddraget. Det er den eneste farbare vej for at vi alle kan komme videre. Vi har hver især vore styrkepositioner og viden, og bør vide, at man har brug for alle hænder ift. udviklingen. Mangfoldigheden er vores styrke. Det er kun spørgsmålet om hvordan vi vil tage del i udviklingen og om vi er indstillet på at løfte i flok. Omsorg for samfundets ve og vel sikres ikke kun ved initiativer men også gennem dialog og samtaler, hvor man inddrager flest mulige. Vi er nødt til at skabe et fundament for et respektfuldt liv gennem befolkningens aktive medvirken og forståelse. Konkret handling og adfærd er den bedste vej til et respektfuldt liv. Såfremt vi skal opnå et samfund med tolerance og respekt for hverandre, er vi i Landstinget og i landsstyret forpligtigede til at føre an og respektere, at andre end os kan have andre meninger. Vi skal være med til at øge respekten for andre gennem redelig opførsel samt tolerance. Vi skal bruge den styrke der findes mest hensigtsmæssigt. Dette er vejen henimod øget velfærd og deltagelse. Dette er også vejen for at opnå de bedst mulige resultater, at vi gennem dialog og samtale og ikke via åbenlyse skænderier sikrer en fælles forståelse af tingene. Ligestilling Øget lighed mellem kønnene, skal udvikles via den viden vi er i besiddelse af, og her tænker vi på lige vilkår og muligheder for kvinder og mænd i samfundslivet. Ligestilling er ikke blot et individuelt anliggende, som kun mænd og kvinder skal beskæftige sig med. Vi har endnu ikke opnået fuld ligestilling mellem kønnene i dette samfund. Vi gør endnu ikke brug af alle de muligheder der findes og vi må tydeliggøre at der er brug for flere kvinder i ledelsesposter, idet denne vej vil være den bedste brug af samfundets ressourcer. Det sociale omsorg Vore børn er den vigtigste ressource vi har. Det er fortsat nødvendigt at påse og arbejde for, at ingen børn lider af omsorgssvigt. Vi er fra Inuit Ataqatigiits side glade for, at landsstyret udfra helhedsbetragtninger har iværksat konkrete tiltag for at gøre børn og unges vilkår bedre, og at man har taget initiativ til dette. Alle børn har ret til rolige og trygge opvækstvilkår. Dette har vi alle medansvaret for og denne viden skal plejes og udvikles. Vi skal være glade for at kunne påtage os et medansvar og det skal vi være stolte af. At vi er fælles om børnenes ve og vel bør spredes og gøres endnu mere synligt. Inuit Ataqatigiit finder det magtpåliggende at vi sammen tager en fællesbeslutning om de næste skridt der bør tages når landsstyrets igangsatte undersøgelse foreligger omkring hændelsesforløbet med de børnehjemsbørn der tilbage i 1950-erne blev fjernet fra deres forældre og pårørende. Vi kræver at alt i denne sag bør endevendes og synliggøres af hensyn til de berørte og vi har stor medfølelse med de familier som til dato - for at få sjælero – efterlyser svar. Herefter vil det være passende med en undskyldning til hele befolkningen for derved at opnå forsoning og sjælefred. Mange børnehjem i dette land er overfyldte og mange omsorgsvigtede børn har brug for opvækst hos dygtige omsorgspersoner og dog ved vi, at der netop i disse år er ventelister til døgninstitutionerne. Det har vist sig nødvendigt at der er særlig fokus på spædbørn og vi er derfor glade for landsstyrets planlagte initiativer med hensyn til oprettelse af netop spædbørnehjem. Selvom det er kedeligt at vi er nået dertil, er vi forpligtigede til at sørge for, at alle børn har velfungerede og trygge opvækstvilkår. Dette nye initiativ er opstået via det samarbejde som der er blevet skabt med FN/Unicef, der skal forbedre og synliggøre børns opvækstvilkår. Resultatet er opmuntrende og det giver os anledning til at takke landsstyret for denne indsats. Samarbejdet med Unicef forpligtiger Grønland til at følge op med reelle tiltag til gavn for børnene, idet der til initiativet også i de kommende 5 år er afsat 10 mio. kr. hvert af årene. Med disse midler er det vigtigste at vi derved får mulighed for videns- og erfaringsudveksling, at det understreges at det er vigtigt med langsigtede initiativer samt at vi nu får mulighed for at deltage internationalt i sådanne bestræbelser. Velfærds- og Skattekommissionen Ligeså vigtigt er landsstyrets initiativ til en nedsættelse af ”Skatte- og Velfærdskommissionen”, hvis endelige anbefalinger snart er færdige. Da det er vigtigt at få belyst, hvordan skatte og afgiftssystemet har indvirkning på folks levevilkår, ser vi frem til at kommissionen kommer med sit oplæg, således man derefter vil have brugbare beslutningsgrundlag at tage udgangspunkt i. I de seneste år har vi nemlig fået øget kendskab til, at den økonomiske ulighed er vokset i dette land og at det derfor er nødvendigt at gøre op med fattigdommen gennem en større solidaritet. Derfor har vi behov for at indhøste endnu større viden om årsagerne, således vi på denne måde kan tage de rigtige beslutninger på et oplyst grundlag. Man kan nok ikke komme udenom, at der bør fastsættes en fattigdomsgrænse i Grønland. Gennem bedre byrdefordeling i dette land vil vi opnå et mere harmonisk samfund, hvor de svageste bliver tilgodeset. I denne forbindelse er det ligeledes oplagt at fokusere mere på alderspensionisternes levevilkår og de lovgivningsmæssige bindinger som for nuværende er for snærende. Sådan som vi ser det, har man indrettet lovgivningen for vore ældre medborgere således, at det bliver usynligt hvor lidt de må få, men hvor man sætter højeste grænsebeløb osv. Disse sætter uheldige grænser for de ældres muligheder og vilkår, hvilket efter Inuit Ataqatigiits mening er forkert og bør ændres. Gældende regler går derfor imod de hensigter vi ellers har, hvilket alle partier sikkert kan blive enige om. Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit fremsætte en forespørgselsdebat herom hér i løbet af efterårssamlingen. Sundhed Når vi diskuterer sundhed tager vi altid udgangspunkt i at hvert enkelt individ har ansvaret for egen sundhed. De seneste års udvikling her i landet har klart påvist, at flere og flere tager deres medansvar for deres sundhed mere og mere alvorligt. Ikke desto mindre, er der behov for endnu flere tiltag og beslutninger, såfremt vi skal knække kurven med de stigende udgifter på sundhedsområdet. Vi kan fortsat konstatere, at vi som enkeltindivider eller familier, alle har et stort medansvar for, hvordan vi fører vores liv – hvilket i visse tilfælde kan være meget dyrt for samfundet. Derfor bør vi blive endnu bedre til at styre og forme vores liv, således vi forbliver sunde og raske. Vi bør bekæmpe forskellige misbrugsformer gennem forebyggelse, idræt eller gennem tiltag hvor vores kendskab til bedre livsførelse bevidstgøres. Inuit Ataqatigiit støtter op omkring tiltagene til et bedre sundhedsvæsen, der gør servicen endnu bedre. Selvfølgelig vil vi opfordre til, at reorganiseringen af sundhedsområdet sker med omtanke og med respekt, hvor man gør tiltag, der ikke gør servicen overfor borgerne ringere. Vi ønsker landsstyret held og lykke med dette initiativ. Bygge og anlæg Et godt og trygt hjem, er grundlaget og udgangspunktet for et godt og meningsfyldt liv. I disse år, er der stor aktivitet i byggesektoren i hvert fald i de byer, hvor befolkningen ønsker at bosætte sig. Dette er sådan set også i orden, idet man derved tilgodeser det behov, der er opstået blandt befolkningen. Vi er imidlertid også bekendte med, at boligmassen er af meget ringe standard i bygder- og yderdistriker, hvilket også indvirker på sundhedstilstanden. I den forbindelse vil vi rette en forespørgsel til landsstyret om hvilke rettesnore og pejlemærker man bruger i anlægsprioriteringerne. Vi mener endvidere, at der bør iværksættes boligbyggeri i bygder og yderdistrikter og at man konkret bør fokusere på, hvilke steder der er opstået behov for iværksættelse af boligbyggeri. Da boligen også har stor betydning for folks sundhedstilstand, er det vigtigt, at der også et behov for at se på boligbehovet i yderdistrikterne, da dette også vil gavne beskæftigelsessituationen disse steder. Vi ønsker fra Inuit Ataqatigiit, at landsstyret udfærdiger konkrete undersøgelser af, hvor i landet der er behov for at iværksætte de fremadrettede bygge- og anlægsaktiviteter. Dette lovede landsstyret også at gøre så sent som sidste år, hvor de ville se på behovene ud fra regionale betragtninger, og derfra udarbejde landsstyrets boligpolitik. Vi vil gerne vide, hvordan det står med dette arbejde? Den regionale udviklingsplan/Erhvervsudviklingen Den regionale udviklingsplan har stor betydning ift. udviklingen af landet som helhed, idet planen vil indeholde flere aspekter. Planen er omfattende og har været længe undervejs. Vi har dog forståelse for, at man ikke skal skynde sig mere end hvad godt er. Vi er dog også vidende om, at regionsudviklingsplanen har været forhandlet mellem Naalakkersuit og Kanukoka, og at de sammen har godkendt planens indhold. Dermed er regionsudviklingsplanen klar til at blive behandlet lokalt. Vi har i dag i befolkningen et meget stort og et konkret ønske om at bane vejen for konkrete tiltag ift. erhvervsudviklingen. Det økonomiske kaos der kendetegner kapitalmarkederne rundt om i verden i disse år, har stor indflydelse på virksomhedernes muligheder. Ledigheden er stor og har også stor indflydelse på mange folks vilkår samt muligheder. Derfor er behovet for konkrete tiltag i sig selv et signal om, at vi bør iværksætte erhvervsfremmetiltag ud fra den viden og de muligheder vi har kendskabet til. Hvad angår øget selvforsyningsgrad har vi i dag viden omkring nogle af mulighederne, men som kræver øget opmærksomhed og tid såfremt de skal lykkes. Såfremt vi skal formindske kapitalflugten er vi pisket til at tage de nødvendige skridt. Inuit Ataqatigiit ønsker derfor at andre erhvervsfremmetiltag bør forfølges videre udover regionsudviklingsplanen, da sådanne initiativer også vil have betydning for styrkelse af landets økonomiske situation samt muligheder. Landskassens indtægter modsvares og presses hårdt af de udgiftsbehov som Landskassen til dagligt udsættes for. Disse forhold ændres ikke kun ved at man optager udlandslån. Derfor er det vigtigt at man gennem nøje vurderinger skridter vejen for hvilken erhvervsudviklingspolitik der bør føres rundt omkring i landet. Ledigheden, mineraludvinding og uddannelse. Aldrig før nu er der meget stor interesse fra udlandet ift. Grønlands ikke-levende ressourcer. Derfor bør vi også betragte perspektiverne ud fra erhvervsudviklingshensyn samt ikke mindst i forhold til de økonomiske muligheder for landet og dets befolkning. Perspektiverne i forhold til øget mineralindustri er en vigtig faktor, der forbedrer Grønlands økonomiske situation samt muligheder. Ud fra behørig hensyn tagen til omgivelser og miljø, bør vi udvikle vores mineindustri og drage nytte af det. Mineraludvinding er meget mandskabskrævende. Ud fra ønsket om at hente færrest mulige udefrakommende arbejdskraft, bør vi udvikle en arbejdsstyrke der er kompetent og konkurrencedygtigt. Derfor må vi også tage nødvendige og konkrete skridt i den retning sammen med efterforskningsselskaberne. I forhold til de arbejdsledige er Inuit Ataqatigiit forhåbningsfulde med hensyn til de igangsatte aktiveringstiltag, kompetenceudviklingstiltag samt andre initiativer, idet disse er målrettet fremtidens væksterhverv. Udnyttelsen af mineralske råstoffer er en ny voksende erhvervssøjle i Grønland som kræver større bevågenhed, hvilket også er gældende inden for efterforskningen af olie og de muligheder der ligger heri. Inuit Ataqatigiit efterlyser i den forbindelse uddannelsestiltag målrettet de skriftligt og bogligt svage som også tager udgangspunkt i elevernes konkrete behov og situation, idet sådanne tiltag vil have positiv indflydelse på og medvirke til bedre velfærd blandt befolkningen. Vi har brug for alle hænder – også de bogligt svages hænder, hvis vi skal videre i et samfund hvor der er brug for alle. Vi skal til stadighed højne uddannelsesindsatsen for derved at honorere samfundets behov. Opbakning til uddannelse og atter uddannelse styrker samfundet som helhed og hér er det oplagt at forældre som pårørende bakker op om de unge. Der er en del beskæftigelses- og virksomhedstyper, der ikke kræver nogen konkret erhvervsmæssig uddannelse. Disse er også de muligheder, der umiddelbart er mest tilgængelige for den ledige del af arbejdskraften. Disse beskæftigelsestyper er også dem, der tiltrækker et øget antal udenlandsk arbejdskraft. F.eks. findes der efterhånden mange af forskellig herkomst hér i Nuuk. Disse forhold bør vi blive mere årvågne overfor. For at begunstige den lokale arbejdskrafts beskæftigelsesmæssige behov, bør man anmode kommunerne om at være mere påpasselige ift. deres praksis med arbejdstilladelser. Dette er et vigtigt signal at bringe videre, og vi er ikke i tvivl om at SIK i dette spørgsmål er årvågne. Vi vil fra Inuit Ataqatigiits side være med til at begrænse ledigheden. Vi vil fokusere på hvilke muligheder der er for at mindske arbejdsløsheden. Man kan jo spørge sig selv om hvorfor ledigheden er steget som det har gjort??? Svaret vil helt givet findes i den regionale erhvervsudviklingsplan. For vi er ikke i tvivl om at der i takt med implementeringen vil dukke nye beskæftigelsesmuligheder op som hviler på de ressourcer vi ikke fuldt ud udnytter i dag. Eftersom øget hjemmemarkedsproduktion og dermed større selvforsyningsgrad er absolut nødvendigt i dette land, er arbejdet i sig selv og mulighederne heri ganske spændende. Fiskeri - fangst Vores adgang til og udnyttelse af de levende ressourcer vil til stadighed og i lang tid sikre vores fødevarebehov hvad kød og fisk angår. Dersom vi fortsat ønsker økonomisk udbytte heraf kræver det imidlertid, at vi indretter udnyttelsen således at dette hviler på et bæredygtighedsprincip, frem for en uhæmmet fiskeri- og fangst uden nogen former for forvaltningsplaner. Derfor er det nødvendigt at basere udnyttelsen på dokumenteret viden om bestands-situationen, men det er samtidig vigtigt at understrege at fisker- og fangerviden også bør indgå heri. Dialogen mellem biologerne og fiskerne bør intensiveres yderligere, hvilket vi vil opfordre til for fremtiden da de både kan dele deres viden og erfaring mellem sig. Befolkningen i bygder og yderdistrikter er dem, der har størst gavn af de levende ressourcer baseret på fiskeri og fangst. De er i høj grad også med til at bidrage til landets økonomiske udvikling og dem har vi således store forhåbninger til. Vi er fra Inuit Ataqatigiits side tilfredse med, at landsstyret arbejder grundigt i forhold til tilblivelsen af den nye fiskerilov. Et lovgivningstiltag som denne - som berører en stor del af befolkningen - skal behandles og udarbejdes i tæt samarbejde med de forskellige aktører. Vi vil fra Inuit Ataqatigiits side arbejde for, at man opnår et økonomisk bæredygtigt erhvervsmæssigt fiskeri og fangst. De nuværende strukturer inden for fiskeri- og fangsterhvervet er uholdbare og derfor har behovet for reformer været diskuteret længe. Arbejdet med henblik på en ny fiskerilov er imidlertid et stort arbejde og set i forhold til vort alt for store afhængighed af erhvervssektoren med en sårbar økonomi – er dette en stor mundfuld. Vi har behov for at tilpasse erhvervet og gøre den mere konkurrencedygtigt. Vi bør være indstillet på at foretage visse opstramninger og det bør ikke ske gennem midlertidige hovsaløsninger. Fiskeri og fangererhvervene må indrettes således at de også fremover kan sikre et bedre udkomme for aktørerne – gennem en langtidsholdbar løsning. Igen i år oplever vi at årets tildelte kvoter i visse dele af forvaltningsområderne er ved at være opfisket. Spørgsmålet som herefter rejser sig, er om endnu en kvotetildeling oveni vil løse noget for samfundet som helhed eller for de næstkommende generationer?? Det mener vi ikke og det er nødvendigt med nytænkning. Derfor er vi parate til at afsøge nye veje som på en meningsfuld måde kan skabe alternativer til fiskefri måneder. At være førende i Arktis - verdensborger Klimaforandringerne har betydet et kolossalt løft i forhold til befolkningernes interesse i forhold til Arktis. Aldrig før har Grønland været så interessant og besøgt. Dette kan være med til at øge kendskabet til vores land Grønland. Vi mener at dette er frugten af det dygtige arbejde som landsstyret har sat kimen til under COP 15 og som er blevet præsenteret for omverdenen. Vi skal værne om og beskytte vort sarte arktiske natur, men der skal også være plads til at vort land kan udvikle sig. Det er vigtigt at arbejde for omverdenens større kendskab til Grønland. Vi har på mange måder interesse i at kendskabet til vores land bliver større. For eksempel er vort behov for hvalkvoter og vor sælfangst sådanne områder og vi skal fortsat udbrede viden og kendskab til en nødvendig udnyttelse af vore levende ressourcer. Der er også øgede perspektiver i forhold til øget trafik og samhandel, hvor vi kan samarbejde med flere forskellige lande. Der er sikkert også andre muligheder, som vi endnu ikke har åbnet øjnene op for. Vi vil fra Inuit Ataqatigiits side rose formanden for landsstyret for at have påtaget sig sit ansvar på bedste vis. Han har været synlig og sørget for, at vort land bliver repræsenteret behørigt rundt omkring i verden. Vi ved alle, at Grønland fylder mere og mere i de internationale medier, hvilket er glædeligt og giver os større muligheder for at fortælle om vort land og levevis. Det giver os mulighed for at præsentere os udadtil om vore værdier, vort historie m.m. Ligeledes er den just indførte Selvstyreordning blevet bemærket positivt, såvel hér til lands som udenlands. Det grønlandske folks evner og vilje til at påtage sig større ansvar for egne anliggender er blevet bemærket mange steder. Men det betyder også større forpligtelser. Det kræver at vi skal være bedre til at finde flertallige løsninger hver gang vi støder på en forhindring – og gerne helst i fællesskab. Og gid vi må finde fælles løsninger – også under dette møde – og pege på løsningsforslag hver gang vi begynder at kritisere bare for kritikkens egen skyld. Lad os tage udgangspunkt i og respektere at vi hver især i partierne repræsenterer hele befolkningen, og at vi alle ønsker et land som er rart at bebo – og som er resultatorienteret.