Lad os gøre ordene til handling

For mig at se er det vigtigste, at vi skaber et bæredygtigt erhverv. Her tænker jeg ikke blot på de miljømæssige aspekter, men i lige så høj grad på økonomien. Det er simpelthen nødvendigt, at man tør tænke anderledes. Med den nuværende struktur i det indenskærs fiskeri får vi aldrig et økonomisk bæredygtigt fiskeri, hvor den enkelte fisker kan opretholde en rimelig indtægt.

Lørdag d. 30. oktober 2010
Søren Brandt, Formand for Brancheudvalget for Fiskeri og Eksporterhverv i Grønlands Arbejdsgiverforening
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri.

Det var positivt at konstatere, at der i Sermitisiaq sidste fredag var flere vigtige indlæg om fiskeriet. Erhvervets problemer blev belyst fra forskellige vinkler i både en kronik, på lederplan og i en erhvervsleder. Jeg håber, at en sund debat om Grønlands vigtigste erhverv nu vil fortsætte på et oplyst grundlag, da åbenhed og en bred folkelig forståelse er afgørende for at skabe løsninger med langsigtede perspektiver. Jeg er især glad for medlem af landsstyret for fiskeri og landbrug, Ane Hansens, klare udmelding om, hvilke politiske mål hun har for en ny fiskerilov. Mål, der heldigvis ligger et stykke fra den lov, som netop er taget af bordet. Det var en kronik med konstruktive intentioner, som jeg og GA et langt stykke hen ad vejen vil bakke op. Nu er vi mange, der håber, at disse intentioner giver sig udtryk i konkrete handlinger - og ikke blot endnu en gang ender i en skuffe.

Jeg er således meget enig i Ane Hansens betragtninger om, at det er selve strukturen i fiskeriet, der skal ændres. Det er ikke primært det havgående fiskeri, der har ønsket en ny fiskerilov, da de rammer, der blev skabt for det havgående fiskeri i 1990, har holdt indtil nu. I øvrigt i sig selv et bevis på, at grundlæggende reformer er nødvendige med jævne mellemrum. Dog er der brug for justeringer af en række regler, som kan lette et tiltrængt generationsskifte.

Bæredygtighed i mere end én forstand
Nej, det er derimod i det kystnære fiskeri, at behovet for reformer er størst. Det er afgørende vigtigt, at der også på dette område skabes langtidsholdbare rammer, således at man omsider kan planlægge og investere.

For mig at se er det vigtigste, at vi skaber et bæredygtigt erhverv. Her tænker jeg ikke blot på de miljømæssige aspekter, men i lige så høj grad på økonomien. Det er simpelthen nødvendigt, at man tør tænke anderledes. Med den nuværende struktur i det indenskærs fiskeri får vi aldrig et økonomisk bæredygtigt fiskeri, hvor den enkelte fisker kan opretholde en rimelig indtægt.

Som Ane Hansen påpeger i sin kronik, skal ressourcerne i fremtiden udnyttes af færre enheder, der til gengæld får langt bedre muligheder for at skabe en indtjening, som er mindre følsom overfor prisændringer og svingende udgifter. Det kræver bl.a. indførelse af individuelt omsættelige kvoter, som kan sikre færre, men rentable fartøjer.

I Sermitsiaq’s leder omtales MSC ordningen, som vi har arbejdet længe på at få implementeret i rejefiskeriet. Det er nødvendigt, at der sker noget på det felt, så vi ikke taber markedsandele til vores konkurrenter. Og det er på høje tid! Kunderne i udlandet efterspørger koldtvandsrejer, men de grønlandske produkter er under pres, da man i Canada allerede markedsfører rejer, der er MSC godkendte. Der er sket fremskridt i MSC arbejdet i Grønland, men der er behov for, at arbejdet opprioriteres yderligere, så de sidste bekendtgørelser m.v. kommer på plads.

De multinationale detailkæder forlanger i stigende grad MSC-mærkning, der bygger på tre principper:
  1. Fiskeriet skal udføres på en måde, der ikke fører til overfiskeri.
  2. Fiskeriet skal udføres på en måde, der bevarer havets økosystem, struktur og diversitet.
  3. Fiskeriet er underlagt et forvaltningssystem, der respekterer lokale, regionale og internationale love.

Hvad vil KNAPK selv gøre?
Det er til gengæld med noget blandede følelser, at jeg læste formanden for KNAPK, Leif Fontaines, erhvervsleder. På den ene side udtrykker Leif Fontaine ønsker om at skabe et rentabelt erhverv og en liberalisering, men på den anden side ønsker man offentlig regulering og tilskud i form af ESU. Jeg synes, at KNAPK nu skal komme ind i kampen og forklare os, hvad man selv vil gøre for at nå de mål, man har, og ikke blot stille krav om, at andre løser deres problemer.

Lad os bruge tiden på at få lavet en fiskerilov, som er udtryk for en langsigtet strategi. Kun derved skabes der de rammer, der sikrer, at vi også om 10, 20 og 50 år har et fiskerierhverv her i Grønland. Det er der i høj grad brug for - også selvom vi finder olie.