Langt Borte

Der var langt at gå, når man skulde ud til gamle onkel, for han boede i et stort hus helt alene i en dal, hvor der ikke var andre huse. Men Karen kendte godt vejen, for hun holdt så meget af onkel, så hun gik tit derud med mor.

Mandag d. 8. november 2010
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Anmeldelser af bøger, film mv.

Indholdsfortegnelse:
Forfatterens forord
Det var tænkt som en børnebog
"GAMLE ONKEL
En oplagt julegave



Forfatteren med sine 4 børn
(Lise Barfod)
I den malmstrøm af bøger, som er muliggjort af computere, Internet og trykteknik for for alle, er der blevet langt mellem bøger, der varmer, glæder og vækker egne minder til live.

Bogen "Langt Borte" er sådan en bog.
Den har været mange år undervejs og har sin helt egen historie, som det fremgår af det ældste barns forord til bogen:


"Den 3. juni 1938 giftede Gudrun Annalise Olrik og Hans Peter Tang Barfod sig i København, hvor de var opvokset, og hvor de boede hos deres respektive forældre til deres bryllupsdag.

Dagen efter brylluppet gik de om bord på ”Disko” for at sejle til Grønland, hvor Hans Peter havde fået et års ansættelse på magnetisk observatorium i Godhavn. Rejsen dertil varede 19 dage. HPs første opgave var opførelsen af et meget vel isoleret hus til et apparat til måling af kosmisk stråling, som skulle have en konstant temperatur omkring 15 grader hele året. Lise havde noget arbejde på observatoriets kontor.


(Lise Barfod)
Både Lise og HP befandt sig så godt i Godhavn, at de fik kontrakten forlænget med et år. Men før det år var gået, var verden i krig, og forbindelsen til Danmark afbrudt."

Først ved slutningen af Anden Verdenskrig blev det muligt at vende tilbage til Danmark, og med sig havde de deres fire børn, som var født under deres tid i Grønland. Og det er der blevet en bog ud af - med dejlige tegninger af en svunden tid tid.

Det er moderen, Lise Barfod, der har tegnet og fortalt om tiden i Grønland, og hun har skrevet i forordet til bogen:

Forfatterens forord
"Disse små fortællinger, der danner en samlet historie, er skrevet for mine fire unger, Ase, Klaus, Mette og Jens, der alle er født i Grønland i de lange år under adskillelsen fra Danmark. Men måske kan andre små børn også glæde sig over å høre om, hvordan der var i det mærkelige land, der ligger langt, langt borte, og som dog er dansk, – meget dansk.

Lise Barfod."

Det var tænkt som en børnebog
Det var altså tænkt som en børnebog, men den er bestemt også til glæde for voksne.

Her kan du læse et klip fra bogen:

"GAMLE ONKEL

(Lise Barfod)
Da Karen var blevet så stor, at hun kunde gå på vejen, fik hun om vintren en fin, ny frakke af sælskind. Der var hætte på frakken, for at hun ikke skulde fryse om hovedet, når det blæste, og der var fine, hvide kanter på af hvalpeskind.

Karen var meget glad, hun stod foran spejlet og hoppede og sagde: ” skal vise onkel”! Så tog far og mor tøj på og gik ud på vejen med lille Karen i hånden. Himlen var helt sort og fuld af stjerner, Månen skinnede på den hvide sne, og hen over himlen blaffede nordlysene som tynde, grønne slør, Fjeldene så endnu større ud, end når det var dag, og det var helt stille.

Du synes måske, at det er underligt, at lille Karen fik lov å være ude, når det var mørkt, for så plejer små børn jo at være i seng. Men jeg skal sige dig, det var ikke så sent endda, for så højt mod nord, som Karen boede med sin far og mor, er der mørkt om vintren næsten hele dagen, for solen står slet ikke op, og så kan det jo ikke blive rigtig lyst.

Karen syntes, det var dejligt å gå, hun sagde: ”gå selv”. og så slap hun far og mor og travede af sted foran alene og slog med armene i luften af glæde.

Der var langt at gå, når man skulde ud til gamle onkel, for han boede i et stort hus helt alene i en dal, hvor der ikke var andre huse. Men Karen kendte godt vejen, for hun holdt så meget af onkel, så hun gik tit derud med mor.

Snart kom de rundt om et fjeld og kunde se lyset skinne ud af vinduerne, og så gik de over broen over elven, hvor mor og Karen legede ”Bukkebruse” om somren, og vandet brølede af sted nede under isen. Onkels hunde kom hen og snusede til dem, og Karen sagde: ”gå væk hund”! for de var meget større end hun, så hun var en lille smule bange for dem.

Karen strakte sig, alt hvad hun kunde for å nå håndtaget på døren, og så løb hun ind i forstuen og lige ind i stuen og råbte:”go’ da’”!

Der sad onkel og kikkede i et lille apparat, et mikroskop, der fik ham til å se så sjov ud i øjnene. Han vendte sig forbauset om og purrede op i det buskede, grå hår med sine store hænder og sagde: ”nej se goddag lille Karen, kommer du der og besøger mig”? Han løftede Karen højt op på skuldrene og gav hende en ridetur rundt i stuen og ud gennem gangen og helt ud i køknet."

En oplagt julegave
Bogen er en oplagt julegave.
Den koster 125 kr.

Den kan købes i
  • Betty Mogensens boghandel
    Strømgade 6, 9800 Hjørring
    tlf 98 92 00 88

og den kan købes hos udgiveren



(Lise Barfod)