Importforbud uden at tage hensyn til Grønlands traditionelle fangsterhverv

Det giver ingen mening for en fisker og en fanger at kunne se store bestande af levende ressourcer og alligevel ikke drage bedre nytte af dem, udtalte medlem af landsstyret Anthon Frederiksen under de nordiske miljøministres møde med Nordisk Råds Naturressourceudvalg

Mandag d. 8. november 2010
Departementet for Indenrigsanliggender Natur og Miljø
Emnekreds: Fangst, Naturbeskyttelse, Oprindelige folk.

Landsstyremedlem for Indenrigsanliggende, Natur og Miljø Anthon Frederiksen opnår bred opbakning på Nordisk Råds møde i Reykjavik.

Anthon Frederiksen, som i disse dage deltager i Nordisk Råds møder i Reykjavik gjorde opmærksom på, at Grønland igennem mange år har udnyttet ressourcer, som naturen giver os, til gavn for hele befolkningens velfærd.

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vores udnyttelse af de levende ressourcer er baseret på en forsvarlig og holdbar udnyttelse af bestandene og i respekt for vores natur og miljø, således at arterne bliver bevaret. På trods af det, har fisker- og fangererhvervet i Grønland oplevet hårde stramninger i reglerne i forbindelse med restriktioner i især hvid- og narhvalfangsten, siger Anthon Frederiksen.

Han understreger også, at det vigtigt, at alle medvirker til, at der kommer en balance igen mellem udnyttelse af de levende ressourcer, klimaændringer samt natur- og miljø.

- Det giver ingen mening for en fisker og en fanger at kunne se store bestande af levende ressourcer og alligevel ikke drage bedre nytte af dem, udtalte medlem af landsstyret Anthon Frederiksen under de nordiske miljøministres møde med Nordisk Råds Naturressourceudvalg.

De nordiske samarbejdsparter udtrykte stor forståelse for de grønlandske synspunkter.

Forkvinden for Naturressourceudvalget, Ann-Kristine Johansson, udtrykte at Grønlands synspunkter var meget væsentlige, og bør indgå i det videre arbejde. Medlem af Naturressourceudvalget fra Norge Oskar Grimstad fandt også synspunkterne meget relevante, og fremhævede at EU havde vedtaget et importforbud mod sæl uden at tage hensyn til Grønlands traditionelle fangsterhverv. Dette er beklageligt og det bør inddrages i det videre arbejde med den biologiske mangfoldighed.

Sveriges miljøminister Andreas Carlgren udtrykte også stor forståelse for synspunkterne, og fremhævede, at det er Grønlands naturlige ret at fange sæl.

Medlem af landsstyret for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø Anthon Frederiksen udtalte i den sammenhæng, at: det er særdeles glædeligt at der i Nordisk Råds Naturressourceudvalg er en stor forståelse og opbakning omkring vore synspunkter. Vi skal samarbejde om, at der kan ske en balanceret udvikling af vore erhvervsmuligheder samtidig med, at vi passer på det miljø vi alle sammen lever i.