Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse

Hemmeligheden er måske den, at det i virkeligheden er en digter, jeg sidder foran. En digter, der drømte om nye og sunde huse, om moderne fiskefryserier. Om fine store fiskekuttere og om oplysning med hensyn til erhverv og boglig lærdom tillige

Onsdag d. 24. november 2010
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Emnekreds: Grønlands historie.

Ph.d.-afhandling af Jens Heinrich, juni 2010 ”Hemmeligheden er måske den, at det i virkeligheden er en digter, jeg sidder foran. En digter, der drømte om nye og sunde huse, om moderne fiskefryserier. Om fine store fiskekuttere og om oplysning med hensyn til erhverv og boglig lærdom tillige. Eske Brun digtede ikke på papir.” Skrev Peter Freuchen (1886-1957) i 1953 om embedsmanden Eske Brun (1904-87) efter underskrivelsen af den grundlov, der gjorde Grønland til en ligestillet del af det danske rige. Eske Brun var departementschef i Grønlandsdepartementet og repræsenterede, om nogen, den nye tid i Grønland. Under Anden Verdenskrig havde Brun fungeret som ene-landsfoged i de sidste fire år og havde været med til at holde Grønland på danske hænder. Efter krigen blev han først vicedirektør og senere direktør i Grønlands Styrelse. Afhandlingen kan læses her: Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse