Vort samfund er vigtigere end et par årlige rejser sydpå

Det forbavser mig, at det faglige indhold sjældent bliver drøftet. Groft sagt er det som om, at hotellet og shopping-mulighederne er det vigtigste parameter for om en rejse er interessant eller ej.

Tirsdag d. 7. december 2010
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Emnekreds: Kammerateri, Kommunerne, Landstinget, Politik.

Demokraterne har i lang tid inviteret vores politiske kollegaer til at drøfte de udfordringer, der er i vort samfund. Vi er klar til at diskutere alt lige fra strukturtilpasninger inden for erhverv til bosætningsmønsteret. Vi vil gerne skabe de rette forudsætninger og rammer for et vækstsamfund. Det kræver visioner og ambitioner for vort samfund. Men vigtigst af alt kræver det handlekraft. I min hverdag som medlem af Landstinget savner jeg kolleger, der har mod til at handle med sigte på at skabe et bedre samfund. Jeg savner med andre ord kolleger, der er i Landstinget for at forbedre samfundet frem for kolleger, der primært synes at være i Landstinget for at have det godt og blive genvalgt.

For at illustrere min pointe vil jeg komme med et lille eksempel. Jeg har med stigende forundring erfaret, at når vi politikere skal på udvalgsrejse, er det essentielle for mange af Landstinget-medlemmerne, hvor vi skal rejse hen. Det forbavser mig, at det faglige indhold sjældent bliver drøftet. Groft sagt er det som om, at hotellet og shopping-mulighederne er det vigtigste parameter for om en rejse er interessant eller ej. I min optik burde det faglige indhold være det vigtigste. Kun ved en sådan prioritering kan vi få inspiration til, hvordan vi kan skabe et bedre samfund.

Et andet eksempel er den forskellige tilgang, vi har til at løse samfundets problemer. Visses løsningsforslag bunder i, at vi stik imod den biologisk anbefalede rådgivning forhøjer kvoter på alt der bevæger sig ude i naturen og andre forslag i den dur. Dette er den populistisk betonede stemmemaksimerende tilgang, der kun har til formål at sikre genvalg, men som bestemt ikke kan siges at være godt for samfundet som helhed.

Min påstand er, at alt for mange af mine politiske kollegaer i Landstinget har en alt for stor angst for ikke at blive genvalgt. Det medfører, at de bevidst undlader at træffe de nødvendige, upopulære beslutninger.

Jeg har det lige omvendt. Jeg følger min overbevisning, og handler herefter – også selv om det gør mig upopulær i visse dele af befolkningen. Misforstå mig ikke; jeg vil gerne genvælges, men det er ikke derfor jeg er i politik. Jeg er i politik for at være med til at skabe de bedste rammer for det samfund, hvor jeg vil se mine børn vokse op. Og for at være med til at løse de store udfordringer, der allerede nu tårner sig op. En helt central udfordring i det spil er, at vi frem mod 2040 har behov for årlige budgetforbedringer på op mod 1 milliard kroner, hvis vi skal sikre balance mellem indtægter og udgifter. Det er en enorm udfordring, der bliver meget vanskelig at håndtere, hvis medlemmerne af Landstinget fortsætter med at sætte hensynet til deres eget genvalg over hensynet til samfundet.

Min opfordring til mine politiske kollegaer er derfor, at vi fra nu af tager arbejdshandskerne på, og begynder det hårde slid med at løse udfordringerne konstruktivt, fremadrettet og ikke mindst langsigtet. Jeg tror nemlig, at vælgerne er intelligente og genvælger dem, der har modet til at handle frem for dem, der stiller populistiske og urealistiske forslag, mens de nyder rejserne og de gode muligheder for shopping.