Qeqqata Kommunia - Borgmesterens nytårstale 2011

Fiskerne mærkede 2010 på forskellige områder. Selvom, der efter fiskernes tilsagn findes mange torsk og krabber var der flere begrænsninger af indhandlingen samt indhandlingsstop. Disse begrænsninger har været til stor sene for fiskernes videre drift.

Torsdag d. 6. januar 2011
Hermann Berthelsen, Borgmester, Qeqqata Kommunia
Emnekreds: Kommunerne.

Godt nytår alle sammen. Jeg håber også, at alle har haft en god jul. Jeg vil på vegne af Qeqqata Kommunia sende mine medfølelser til dem, der har mistet deres kære i løbet af året.

Det forgangne år 2010 startede med, at landsstyret havde flere besparelser overfor kommunerne. Dette kan mærkes ikke mindst på boligområdet.

Derudover lukkede staten, selvstyret og det private flere virksomheder i Qeqqata Kom¬munia. Olivinminen Seqi lukkede, i Kangerlussuaq lukkede efterskolen og anstalten. Royal Greenlands fabrik i Sisimiut skal lukkes i 3 måneder pga. renovering. Efter renovering vil fabrikken blive styrket, og vil kunne tage flere råvarer fra fiskerne, men når den starter igen vil den have færre medarbejdere. Under lukningen vil R/G, Selvstyret og kommunen i samarbejde tilbyde bl.a. kurser for medarbejderne.

Fiskerne mærkede 2010 på forskellige områder. Selvom, der efter fiskernes tilsagn findes mange torsk og krabber var der flere begrænsninger af indhandlingen samt indhandlingsstop. Disse begrænsninger har været til stor sene for fiskernes videre drift.

Jeg mener, at landsstyret må være deres ansvar bevidst og hurtigst muligt finde løsninger for fiskernes problemer. Fiskerne har brug for at vide om der er mulighed for fiskeri og indhandling hele året.

Jeg er glad for, at virksomheden Sisimiut Fish, trods indhandlingsbegrænsninger, har givet fiskerne gode indhandlingsmuligheder. Jeg håber, at 2011 vil blive endnu bedre og, at der vil være god indhandling i hele vores kommune.

For at give fiskerierhvervet, turisterhvervet og den kommende minedrift og olieindustri bedre muligheder i Sisimiut, har kommunalbestyrelsen besluttet, at indlede forhandlinger med landsstyret om, at fremme havneudvidelsen i Sisimiut.

I disse år oplever vi, at salget af landets egne produkter bliver større. Derfor er jeg ekstra glad for, at Arctic Green Food i Maniitsoq bidrager meget med deres bedre og bedre produkter. Der er store muligheder for at udvide produktionen.

Derfor vil jeg opfordre alle til at bruge flere grønlandske produkter. Samtidig vil jeg opfordre landsstyret til, at ændre tilskudsformen til, at være en mere direkte hjælp til fiskerne og fangerne, og at dette sker i samarbejde med kommunerne.

I 2010 var der mindre byggeri end tidligere. Trods det vil jeg nævne nogle anlæg:

Tilbygning til Piareersarfik i Sisimiut blev færdigt, byggemodning i Maniitsoq og Sisimiut, 100 % kommunalt finansierede børneinstitutioner i Sisimiut og Maniitsoq projekteret og opstartet, kloakanlæg i Kangerlussuaq opstartet, kollegielejligheder i Sisimiut er næsten færdige, og renoveringen af skolen i Itilleq er færdigt. Derudover byggede flere familier deres egne boliger med lån bl.a. fra det offentlige.

I samarbejde med unge i Kangaamiut blev der bygget 10 fiskeskure som kan lejes af fiskerne. En hvaludkikspost blev bygget i Maniitsoq og den vil blive udbygget senere.

Kommunalbestyrelsen besluttede flere privatiserings tiltag i løbet af 2010. Vi regner med at servicen ikke forringes og, at disse ikke bliver dyrere for kommunen.

I august og september 2010 besøgte Kommunalbestyrelsen hele kommunen for at høre borgernes mening i forbindelse med planstrategien og visioner for kommunen. Vi fik mange gode input om borgernes fremtidsvisioner om deres bosted og kommunen. Disse vil indgå i den kommende kommuneplan.

Jeg vil sige mange tak for den velkomst og de mange input vi fik fra alle kommunens bosteder.

I forbindelse med den kommende aluminiumssmelter i Maniitsoq fik vi mange gode visioner for den kommende bydel, hvor byggerierne vil blive tilpasset forholdene i selve området.
Nu venter vi kun på, hvad landsstyret vil beslutte om Alcoas planer.

Arkitekt konkurrencen i forbindelse med Minngortuunnguup Atuarfia er nu afsluttet. Vi glæder os til opstart af byggeriet.

I landsstyrets skolerenoveringsplaner kommer turen til Kilaaseeqqap Atuarfia i Maniitsoq i 2017. Det er vort håb, at det kan starte tidligere.

Byggerier af de kommunalt medfinansierede ældreboliger i Maniitsoq og Sisimiut er klar til projektering og opstart.

Vi har igen afsat midler til forbedring af indgangen til de kommunale institutioner for handicappede og gangbesværede.

Landsstyret har afsat midler til boligbyggeri til andre steder end de store byer og dette vil Qeqqata Kommunia følge med henblik på, at bygge boliger i bygderne, ikke mindst i Kangaamiut.

I 2011 opstarter kommunen renovering af ældreboligerne i Atammik og Napasoq.

For at forbedre børns vilkår og andre sociale forhold har vi 4 borgmestre indledt et godt og frugtbart samarbejde med landsstyremedlem for det sociale område.

1.januar 2011 overtager kommunerne handicapområdet. Det er vort håb, at hjælpeforanstaltningerne for de handicappede vil foregå hurtigere og mere direkte til de handicappede.

Kommunalbestyrelsen godkendte budgettet for 2011 med underskud. Derfor skal alle områder skal finde besparelser på 5 %, samt nogle takster forhøjes. Taksterne for børnepasning ændres generelt ikke.

For ikke at bebyrde befolkningen yderligere bibeholdes skatteprocenten på 25.

Jeg vil sige tak til alle borgerne for året der gik, og ønsker alle vil komme godt ind i det nye år. Jeg håber, at 2011 vil bringe lykke for alle.

Med håb for et godt helbred ønsker jeg alle et godt nytår.