Alle børn og unge har ret til en god vedkommende skolegang

Vi må væk fra en antagelse om, at børn med problemer ikke kan få udbytte af deres skolegang. Vi må derimod antage en positiv forventning om, at alle vore børn har potentiale for læring og udvikling og at de med den rette støtte og undervisning kan afslutte deres skolegang på en tilfredsstillende måde.

Torsdag d. 24. marts 2011
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Emnekreds: Børns vilkår, Socialt ansvar, Uddannelse.

Lærerne i Atuarfik Mathias Storch er blevet citeret for at sige, at det principielt er hjemmet, der er afgørende for, hvordan eleverne klarer skolegangen. ”Der er det vigtigt, at barnet får støtte og opbakning hjemmefra, sådan at børnene kan udvise større åbenhed og være mere skoleparate:”

Jeg er meget enig med lærerne i, at forhold i hjemmet har meget stor betydning for børn og unges udvikling og læring. Jeg er også enig i, at der til stadighed må gøres en indsats for at støtte resursesvage familier – særligt når børn lever i truede familier, skriver landsstyremedlem for Uddannelse og Forskning i en reaktion på KNR´s indslag om alles ansvar for elevernes læring i radioavisen den 23. marts 2011.

Landsstyret er af den holdning, at alle børn uanset familiebaggrund kan lære og udvikle sig i skolen. Folkeskolen er en skole for alle – også for omsorgssvigtede børn og børn med problemer.

Når forældrene svigter deres børn, må samfundet træde til. Skolen er et meget vigtigt sted, hvor den onde cirkel kan og skal brydes.

Vi må væk fra en antagelse om, at børn med problemer ikke kan få udbytte af deres skolegang. Vi må derimod antage en positiv forventning om, at alle vore børn har potentiale for læring og udvikling og at de med den rette støtte og undervisning kan afslutte deres skolegang på en tilfredsstillende måde.

Folkeskoleforordningen siger, at undervisningen skal tilrettelægges ud fra elevernes forudsætninger og behov. Det er derfor skolens opgave, at tilbyde et sundt og udviklende læringsmiljø, hvor elevens udviklingsmuligheder altid må være omdrejningspunkt for undervisningens planlægning og gennemførelse.

Folkeskolen kan ikke direkte ændre forældrene – men den kan gøre meget for børnene. Lærerne er uddannet til at undervise børnene og det er dem, der har ansvaret for at planlægge en undervisning, der tilgodeser alle elever.

Hvis vi kun forklarer elevernes manglende udbytte af deres skolegang med familiernes levevilkår risikerer vi blot, at omsorgssvigte børnene igen. Landsstyret vil ikke være med til, at omsorgssvigtede børn også skal svigtes i skolen.

Lad os derfor også drøfte, hvordan skolen kan blive bedre til at varetage alle børns behov – også elever med problemer. Børnene skal ikke være kastebolde i vores søgen efter forklaringer – der skal handles her og nu. Det skylder vi børnene.