Indsigt: Greenpeace, rebeller med en dårlig sag

Greenpeace, rebeller med en dårlig sag

(an)

Det var både interessant og lidt beklemmende at læse forskellige menneskers reaktioner på historien om at nogle børn havde jaget Greenpeace aktiviser væk fra gaden i Nuuk. Rigtigt mange reagerede med skadefryd, nu kunne Greenpeace mærke på deres egen krop hvad vi føler for dem. Min egen reaktion er mere blandet. Jeg forstår udmærket at børnene reagerer på den måde når de har hørt forældrenes reaktioner på Greenpeace. Greenpeace selv overholder jo ikke landets love. De skaffer sig uberettiget adgang til andres ejendom, de opfordrer til ulovligheder for at fremme deres sag, og de lader hånt om vores demokratiske proces. Jeg forstår også de mennesker der fryder sig over at de nu får med deres egen mønt. Men mest af alt gør det mig trist til mode.

To ting trænger sig på i mit hoved. For det første er jeg flov over at nogle Grønlandske børn tilsyneladende mener at det er helt i orden at forfølge folk på gaden hvis de har en anden holdning end den de selv har. Det støder min holdning til både gæstfrihed og ytringsfrihed, uanset at deres reaktion er forståelig.

Den anden reaktion er at den tilgang til miljø og dyreværns-organisationer ikke opnår noget som helst. Man får måske afløb for noget vrede, men det får på ingen måde organisationerne til at ændre hverken holdning eller taktik. Tværtimod spiller man spillet på deres måde og på deres niveau.

De mere rabiate dyreværns organisationer, og sikkert også dele af Greenpeace er befolket af mennesker der tror dybt på en sag. De er villige til at bruge tid, kræfter, og penge på den sag de har valgt. Hvis det inkluderer en fysisk kamp så meget desto bedre. Når de bliver jaget væk fra gaden i Nuuk ender det blot som endnu en krigs historie de kan fortælle ved lejrbålet derhjemme. Det bekræfter dem i at de er gået ind i en virkelig kamp og at deres indsats er i det mindste lidt farefuld og derfor beundringsværdig.

Vi har brug for en anden tilgang til miljø og dyreværns organisationer. I stedet for at skælde ud og forsøge at holde dem ude af landet burde vi møde dem med høflighed og information. Ikke fordi de har gjort sig fortjent til det med deres opførsel, men fordi det giver os det bedste resultat. Det er altid sværere at angribe et land hvor man bliver modtaget med venlighed end et land hvor man bliver råbt efter på gaden.