Medierne er demokratiets fundament

Indholdet i de trykte medier, i radio, i tv og på nettet er af afgørende betydning for demokratiets udvikling og trivsel i det grønlandske samfund. Medierne skal være kritiske og overvåge om politikere, myndigheder, institutioner, virksomheder og enkeltpersoner lever op til deres ansvar og følger spillereglerne i samfundet

Onsdag d. 25. maj 2011
Mediearbejdsgruppen
Emnekreds: Folkeoplysning, Journalistik, Medier, Pressens vilkår.

Indholdsfortegnelse:
Medierne er demokratiets fundament
Arbejdsgruppens vision
Medierne og den enkelte borger
Oplysning, undervisning og underholdning


Medierne er demokratiets fundament
Arbejdsgruppens vision
Mediearbejdsgruppens vision er et Grønland på forkant med den teknologiske udvikling, med medier, der binder landet sammen. Visionen er, at alle borgere har mulighed for at finde de informationer, de har brug for, ligesom ønsket er at alle borgerne kan modtage undervisning, følge med i nyhederne og blive underholdt på deres eget sprog. Adgangen til nyheder og andre informationer og muligheden for at ytre sig i medierne er grundlæggende for demokratiet. Alle borgere skal have mulighed for at ytre sig og deltage aktivt i samfundsdebatten gennem landsdækkende, regionale og lokale medier.

I et moderne samfund er det også vigtigt, at medierne servicerer de svage i samfundet, som for eksempel døve og blinde. Det er ligeledes vigtigt, at samfundet sikrer, at borgere har en reel mulighed for at ytre sig og deltage i samfundsdebatten i alle medierne. Det skal også sikres, at internettet, aviserne, radio og tv også bliver brugt i undervisningen i folkeskolen og på andre uddannelsesinstitutioner.

Indholdet i de trykte medier, i radio, i tv og på nettet er af afgørende betydning for demokratiets udvikling og trivsel i det grønlandske samfund. Medierne skal være kritiske og overvåge om politikere, myndigheder, institutioner, virksomheder og enkeltpersoner lever op til deres ansvar og følger spillereglerne i samfundet. Pressen skal også virke som katalysator for en debat, hvis den kritiske overvågning giver anledning hertil.

Medierne skal formidle nyheder, orientering og baggrund. De skal medvirke til at skabe viden om og indsigt i aktuelle begivenheder i lokalsamfundet og i ind- og udland.

Medierne og den enkelte borger
I et samfund som vores, med en lille befolkning spredt ud over enorme afstande mellem de beboede steder, har medierne en kolossal betydning.

Medierne skal binde landet sammen og afspejle hele samfundet, så alle målgrupper kan være med. Faktum er imidlertid, at de begrænsede midler og ressourcer, som medierne har til rådighed til distribution og til rejser, sætter deres naturlige grænser og forhindrer medierne i at udfylde deres rolle optimalt. Hvis dette billede skal ændres mærkbart til det bedre, er det nødvendigt med et større driftstilskud til KNR. Det er også nødvendigt med flere midler til indkøb af programmer fra produktionsselskaberne samt flere penge til efter- og videreuddannelse af journalister og andre mediearbejdere. Man kan heller ikke komme uden om offentlige investeringer i ny teknologi og støtte til distribution af aviser og andre trykte medier.

Derudover er det nødvendigt at udbrede kendskabet til de nye, digitale medier blandt personer, der til daglig arbejder med børn og unge, for eksempel lærere og pædagoger. Der bør også findes tilbud om undervisning i brugen af nye medier for alle borgere. I det hele taget kræver informationssamfundet en meget større indsats på alle fronter, hvis målet er et samfund med veluddannede borgere og moderne forbrugere.

Medierne i Grønland er langt bagud på en række områder sammenlignet med medierne i de andre lande, som vi plejer at sammenligne os med. Det gælder kvaliteten af produkterne og i forhold til kompetenceudvikling samt specialisering af arbejdskraften. I Grønland er der et stort behov for medier, der er i stand til at løfte kravene til kvalitet, alsidighed og mangfoldighed.

Oplysning, undervisning og underholdning
Mediernes betydning for spredningen af oplysning, undervisning og underholdning har aldrig været større end i dag. Men medierne har svært ved at indfri borgernes behov på disse områder. Der er et himmelråbende gab mellem behov og realiteter, og det skyldes følgende:
  • Manglen på tilstrækkelige bevillinger og mangel på uddannet arbejdskraft.
    Det er med andre ord nødvendigt med ekstraordinære investeringer på medieområdet.
  • Alle betydende medier arbejder på to sprog, grønlandsk og dansk.
    Udgiften til den dobbeltsprogede betjening er en reel omkostning, som bør medregnes i støtten og/eller bevillingerne til medierne. På sigt bliver engelsk nødvendigt som arbejdssprog, og det bør der også tages højde for.
  • Manglen på uddannede journalister på nyhedsredaktionerne, fordi flere og flere virksomheder og institutioner ansætter journalister i informations- og kommunikationsstillinger.
  • Mediernes koncentration i Nuuk betyder, at mediedækningen af andre regioner samt udlandet bliver forsømt.
  • Ny teknologi kræver investeringer og efteruddannelse, men der mangler investeringer i dette.
  • Et markant efterslæb indenfor kompetenceudvikling i mediebranchen. Efterspørgslen efter uddannede nyhedsjournalister og andre mediefolk er meget stor.


Læs redegørelsen her: Stærke medier - vi skaber fremtiden sammen