Indsigt: Olieaktiviteter gav 550 mio. kr.

Olieaktiviteter gav 550 mio. kr.

Greenpeace er i KNR citeret for at Grønland snyder sig selv med en indtægt kun på 60.000 kr. fra olieefterforskningsboringer. Grønland skulle således til sammenligning med Færøerne få meget lidt ud af olieefterforskningsboringerne. Dette er ikke korrekt. Grønland fik i alt 546,5 mio. kroner ud af olieefterforskningsboringerne i 2010.

Lørdag d. 4. juni 2011
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked  
Emnekreds: Olieefterforskning.

Greenpeace er i KNR citeret for at Grønland snyder sig selv med en indtægt kun på 60.000 kr. fra olieefterforskningsboringer. Grønland skulle således til sammenligning med Færøerne få meget lidt ud af olieefterforskningsboringerne.

Dette er ikke korrekt. Grønland fik i alt 546,5 mio. kroner ud af olieefterforskningsboringerne i 2010.

- Vi vil ikke være tilskuere til olieefterforskningsboringerne i vore egne farvande. Vi vil deltage aktivt med leverancer, arbejdskraft og udvikling af vores eget olieselskab Nunaoil. Vi vil have et grønlandsk olieselskab ligesom i Norge, Danmark, Brasilien og Malaysia – det er en del af betingelserne for at have en licens i Grønland. Sidste år indgik vi en samarbejdsaftale med Cairn Energy, en såkaldt Impact Benefit Agreement, hvor fokus netop er leverancer, arbejdskraft mv., understreger medlem af landsstyret for Erhverv og Råstoffer Ove Karl Berthelsen.

For året 2010 bestod beløbet af afholdelse af udgifter på 300 mio. kr. på vegne af Nunaoil A/S som ejer 12,5 % af olielicensen, direkte skatteindtægter på 53 mio. kr. Leverancer fra grønlandske virksomheder for ca. 150 mio. kr., udgifter til kompetenceløft i Grønland på 28 mio. kr. og videnskabelige undersøgelser for 15,5 mio. kr. Alle disse oplysninger fremgår af Landstingets beretning, som ligger frit tilgængeligt på Internet.

- Vi vil ikke nøjes med lidt skatteindtægter, lidt betalt forskning og lidt til uddannelse. Vi arbejder for at optimere indtægterne år for år ved at forbedre IBA-aftalerne. Så, snydt bliver vi i hvert fald ikke, siger Ove Karl Berthelsen, som videre opfordrer Greenpeace til ikke at fortsætte med at manipulere med informationer og data.

Yderligere understreger artiklen i KNR´s hjemmeside, at de grønlandske borgere ikke lader sig narre af fejlagtige oplysninger, idet en borger er citeret for at sige, at man er klar over, at Cairn Energys projekt giver grønlandsk beskæftigelse.

- Dette er helt korrekt. I 2010 olieprogrammet var 7,7 % af arbejdskraften besat af hjemmehørende arbejdskraft og i 2011 forventer jeg at tallet bliver endnu højere. Vi vil arbejde hårdt på at øge antallet af hjemmehørende arbejdskraft beskæftiget direkte og indirekte i olieindustrien, afslutter Ove Karl Berthelsen.


Cairn Energy’s samlede opgørelse for boreprogrammet 2010.
Figuren viser fordelingen af midler på en række tilgodesete områder i Grønland.

Grønlands indtægter fra skatter og afgifter ved olieproduktion
Det offentliges økonomiske andel af en fremtidig olieproduktion – også kaldet Government Take - er fordelt på almindelige skatter, royalty og Nunaoils andel i overskuddet. Government Take til Grønland er bygget op således, at jo større overskud et felt genererer, des større andel af overskuddet tilfalder Grønland.

Hvis Grønland skal blive et olieproducerende land kræver det naturligvis, at der gøres et kommercielt fund. Ingen kender størrelsen på hvor store fund der kan gøres. Et fund kan eksempelvis være på 0,5 mia. tønder, 1 mia. tønder eller 2 mia. tønder olie.

PricewaterhouseCoopers har beregnet, at ved en oliepris på 75 US$, vil Grønlands skatte- og royaltyindtægter kunne udgøre 54,3 mia. kr. hvis der udvindes et oliefelt på 500 mio. tønder olie.

Indtægten til Grønland vil være 309,6 mia. kr. hvis der udvindes et felt på 2,0 mia. tønder olie.

I de to eksempler svarer det til et Government Take på mellem 54 % og 61 % af overskuddet.

Øvrige skatter i form af underleverandørers selskabsskat, personskatter mv. kommer oveni.


Kilde: Råstofdirektoratet og PricewaterhouseCoopers.
Til beregningen er USD omregnet til DKK med valutakurs 530

Der er i samarbejde med de internationalt anerkendte energikonsulentvirksomheder IHS Energy og PricewaterhouseCoopers, PWC, gennemført en international sammenligning af skatter og afgifter m.m. i forbindelse med olie- og gasudvinding i Grønland og andre lande. Resultatet ses nedenfor:


IHS Energy’s og PwC’s benchmark-analyse af de skattemæssige vilkår for olieindustrien. Grønland er markeret med pil

Som det fremgår opkræver Grønland mere end f.eks. Færøerne, Storbritannien, New Zealand, Canada m.fl.

Greenpeaces påstand om, at Grønland snyder sig selv er således usand og uden sammenhæng med virkeligheden.