Indsigt: ”Man kan mærke længslen …”

”Man kan mærke længslen …”

Svarene fra de interviewede er kontroversielle. De tyder på, at Grønland endnu ikke kan tilbyde en tidssvarende ramme for en moderne tilværelse og ikke har nået samme udviklingsniveau som Danmark. De adspurgte peger især på den økonomiske ulighed, de sociale problemer og et lavere niveau i den grønlandske folkeskole som væsentlige barrierer mod at flytte hjem igen.

Torsdag d. 9. juni 2011
Den nordatlantiske Gruppe
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Grønlændere i Danmark, Samfundsforhold.

Den Nordatlantiske Gruppe lancerer to nye undersøgelser om de ressourcer, Grønland har blandt de 18.500 grønlændere, der bor i Danmark.

”Jeg håber, at undersøgelserne vil bidrage med et nyt syn på grønlændere i Danmark som en af de væsentligste kilder til vækst og velfærd i Grønland. I et lille samfund som det grønlandske er menneskerne, når alt kommer til alt, vores vigtigste ressource”, siger Juliane Henningsen (IA) fra Den Nordatlantiske Gruppe.

I 2007 udgav Den Nordatlantiske Gruppe sin første undersøgelse af grønlændere i Danmark. Den gav en statistisk oversigt over antallet af grønlændere, der lever i Danmark, af deres alder, geografiske spredning, uddannelse og beskæftigelse. Nu har gruppen udbygget undersøgelsen med to nye dele, som begge lanceres i Katuaq i Nuuk den 14. juni 2011

Den ene nye del består af en spørgeskemaundersøgelse, der afdækker de uddannelses- og erhvervsmæssige ressourcer, der findes blandt 1. generations grønlændere i Danmark og den tilknytning og holdning gruppen har til det grønlandske samfund. Del 3 går et spadestik dybere og består af en interviewundersøgelse blandt ressourcestærke grønlændere i Danmark. Her bliver de spurgt om, hvad der skal til for, at de vil flytte tilbage til Grønland.

Svarene fra de interviewede er kontroversielle. De tyder på, at Grønland endnu ikke kan tilbyde en tidssvarende ramme for en moderne tilværelse og ikke har nået samme udviklingsniveau som Danmark. De adspurgte peger især på den økonomiske ulighed, de sociale problemer og et lavere niveau i den grønlandske folkeskole som væsentlige barrierer mod at flytte hjem igen. Omvendt savner de fleste Grønland og er ikke afvisende overfor at flytte tilbage, hvis forholdene var anderledes. De udtrykker alle en stor længsel efter deres familie og den storslåede natur i Grønland, og de er åbne for tanken om at arbejde i Grønland i en periode.

Den viden, som de to nye undersøgelser tilvejebringer, er uhyre vigtig i og med at det grønlandske samfund på den ene side er i en rivende udvikling økonomisk, industrielt og politisk og på den anden side oplever en stor fraflytning. Det paradoks udgør en af Grønlands væsentligste udfordringer. Undersøgelserne viser imidlertid, at de grønlandske myndigheder og det grønlandske erhvervsliv rent faktisk kan gøre en del for at imødegå udfordringen ved at investere i uddannelse, boliger og sociale tiltag. De kan også målrette rekrutteringen af arbejdskraft og ”designe” jobs til gruppen af grønlændere i Danmark på nye måder.