Indsigt: Udredning om juridisk faderløse bør debatteres grundigt

Udredning om juridisk faderløse bør debatteres grundigt

Udredningen er den første af sin art og er unik til at få en indblik i, hvordan tingene hang sammen på det område. Historikken viser, at lovgivningen på familie- og børneområdet, også dengang, ikke var noget man bare lige kunne ændre. Det er et kompliceret sagsområde og den dag i dag kører tingene på den front trægt.

Torsdag d. 23. juni 2011
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Grønlands historie, Juridisk faderløse, Love og konventioner.

- Den fælles dansk-grønlandsk historie, der ikke kan lægges låg på, er nu nedfældet. Nu har vi en historisk udredning at debattere udefra. Nu skal alle have tid til at læse udredningen og have mulighed for at debattere indholdet. Hvad der efterfølgende sker, må vi tage derfra.

Det var den umiddelbare reaktion fra Formand for landsstyret, Kuupik Kleist, i forbindelse med offentliggørelse af Statsministeriets ”Historisk udredning af retsstillingen om børn født udenfor ægteskab i Grønland 1914-1974” i går aftes i Katuaq i Nuuk.

Formand for landsstyret udtrykte stor tilfredshed med udredningen, der er blevet udarbejdet i overensstemmelse med det kommissorium Danmark og Grønland kunne forhandle sig frem til.

Derfor baserer udredningen sig udelukkende på historiske datagrundlag og skulle belyse hvad der foregik mellem Grønland og Danmark på retsstillingsområdet for børn født udenfor ægteskab i den nævnte tidsperiode. Det var derfor ikke meningen, at udredningen skulle placere et ansvar mellem de berørte parter.

- Udredningen er den første af sin art og er unik til at få en indblik i, hvordan tingene hang sammen på det område. Historikken viser, at lovgivningen på familie- og børneområdet, også dengang, ikke var noget man bare lige kunne ændre. Det er et kompliceret sagsområde og den dag i dag kører tingene på den front trægt. Der er massivt brug for opdatering af lovgivningen på børne- og familieområdet, siger Formand for landsstyret Kuupik Kleist.

Kuupik Kleist oplyste også, at Justitsministeriet på baggrund i udredningen nu er i gang med at identificere, hvilke muligheder der er for at ændre lovgivningen på området. Denne vurdering pågår frem mod slutningen af denne måned.

Læs også:
Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab i Grønland 1914-1974
Muligheden for at græde i kor