Høringsprocesser ved olieefterforskningsboringer i Grønland

Jeg var faktisk positivt overrasket over den store spørgelyst og interesse, der var ved forskellige vanskelige temaer som f.eks. hvad er grønne, gule, røde og sorte kemikalier og herunder spørgsmål om, hvad er formålet og hvordan virker disse kemikalier. Det er bevis for mig, at processen virker og at mange har sat sig godt ind i stoffet

Torsdag d. 7. juli 2011
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked  
Emnekreds: Olieefterforskning.

Den megen debat, der har været i KNR radioaviser de sidste par dage vedr. miljøundersøgelser skal henvises til besvarelse af de involverede parter, DMU og Grønlands Naturinstitut. Jeg har dog følgende kommentarer vedr. debatten om høringsprocesser ved olieefterforskningsboringerne i Grønland.

Det er landsstyrets holdning, at alle relevante parter skal høres, så alle får mulighed for at komme til orde og at landsstyret herefter har mulighed for at sætte sig ind i svarene og forholde sig hertil.

Hørings- og godkendelsesprocessen her i foråret 2011 har ikke været anderledes sammensat end sidste år. Der har således været gennemført beslutningsprocesser – 2 år i træk – med samme indhold, samme mål og samme aktivitet, så mange af de berørte emner burde ikke være fremmede for dem, som sætter sig ind i tingene. Og det er der, efter min opfattelse, faktisk rigtig mange personer og organisationer, som har gjort.

Antallet af høringssvarene og de spørgsmål og kommentarer heri samt spørgsmålene ved borgermøderne til både Cairn og mig selv har tydeligt båret præg af en stor forståelse og indsigt i det materiale, som er offentliggjort. Jeg var faktisk positivt overrasket over den store spørgelyst og interesse, der var ved forskellige vanskelige temaer som f.eks. hvad er grønne, gule, røde og sorte kemikalier og herunder spørgsmål om, hvad er formålet og hvordan virker disse kemikalier. Det er bevis for mig, at processen virker og at mange har sat sig godt ind i stoffet.

Jeg er faktisk af den mening, at høringsprocessen og beslutningsprocessen de sidste to år har været ganske omfattende og tilbundsgående. Den har overholdt alle skrevne og uskrevne regler om korrekt fremgangsmåde.

Høringsprocesserne i forhold til den øgede efterforskningsaktivitet er dog et forholdsvist nyt begreb i offentlighedens godkendelsesprocesser. Det er derfor en proces, hvor landsstyret selvfølgelig er modtagelig for gode råd og lytter gerne til forslag til forbedringer.

Mere tid til høringer er nødvendigvis ikke løsningen på alle de påståede problemstillinger i forbindelse med høringer. Måden tingene bliver formidlet på er selvfølgelig også vigtig. Derfor er det også et krav fra landsstyrets side, at offentligheden skal inddrages så meget som muligt igennem interessentmøder, leverandørseminarer, offentliggørelse af relevant høringsmaterialer, borgermøder, fjernsyn- og radioudsendelser mv. Der er således tale om en proces, hvor forskellige interessenter får mulighed for at blive inddraget løbende og på forskellige tidspunkter.

Som et eksempel har den samlede høringsproces omkring Cairn Energys ansøgning om godkendelse til olieefterforskningsboringer i grønlandsk farvand i 2011 indeholdt følgende aktiviteter rettet mod offentligheden:
  • I december 2010 begyndte selskabet at afholde interessentmøder.
  • Et leverandørmøde blev afholdt i februar 2011.
  • Den 4. marts 2011 blev VVM- og VSB-rapporter offentliggjort på Selvstyrets høringsportal med en 6 ugers høringsfrist.
  • Borgermøder blev under den 6 ugers lange høringsperiode afholdt i Ilulissat, Aasiaat, Kangerlussuaq og Nuuk.

Ved efterforskningsboringer opererer Råstofdirektoratet normalt med en 6 ugers høringsperiode, hvilket er længere en den gennemsnitlige høringsperiode i Selvstyret.

Landsstyret har allerede på baggrund af de mange og relevante høringssvar besluttet, at man for fremtiden vil anvende en 8 ugers høringsfrist.

Jeg kan godt forstå, at der kan være komplicerede forhold, som bliver beskrevet i div. høringsmaterialer. Jeg er dog af den mening, at man selvfølgelig skal lade offentligheden få den indsigt, som de ønsker og mere til. Modsat er der også det, at nogle forhold i sagens natur må overlades til eksperternes vurdering.

På den anden side set kan mange af de komplicerede forhold jo også være af interesse for offentligheden og derfor arbejder vi også på at forbedre formidlingen så alle har mulighed for at forstå processerne og indholdet i f.eks. en olieefterforskningsboring. Dette vil komme til at ske ved flere forskellige målrettede tv-udsendelser, som forventes at være klar til efteråret.