Hvor er troværdigheden i Siumut

I forbindelse med en i øvrigt velgennemført orienteringsrejse i perioden 4.-12. august i nordgrønland, beklagede Siumuts formand Aleqa Hammond i Uummannaqmødet, den 11. august, at medlem af indenrigsudvalget Hans Enoksen ikke kunne deltage i mødet, fordi han var blevet nægtet deltagelse af Bureauet for Landstinget.
Som medlem af Landstinget, blev jeg meget forbløffet over at Siumuts formand kunne ytre sådan en melding.

Lørdag d. 20. august 2011
Jane Petersen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Landstinget, Politik.

I forbindelse med en i øvrigt velgennemført orienteringsrejse i perioden 4.-12. august i nordgrønland, beklagede Siumuts formand Aleqa Hammond i Uummannaqmødet, den 11. august, at medlem af indenrigsudvalget Hans Enoksen ikke kunne deltage i mødet, fordi han var blevet nægtet deltagelse af Bureauet for Landstinget.

Som medlem af Landstinget, blev jeg meget forbløffet over at Siumuts formand kunne ytre sådan en melding, da Bureauet for Landstinget ikke har kompetence til at kunne træffe sådanne beslutninger. Det er medlemmet alene, der træffer beslutning om deltagelse eller ej.

De korrekte oplysninger skulle have været fremført under borgermødet, i stedet for at beskylde bureauet for Hans Enoksens manglende tilstedeværelse.

Det parlamentariske arbejde skal ikke udelukkende føres som et partipolitisk arbejde, udvalgsarbejdet skal ske i gensidig respekt for hinanden, derved fremmes arbejdet i udvalgene.

Respekt for andre også i Landstinget
Hermed en lille men varm opfordring til os alle forud for efterårssamlingen.

Det nytter ikke kun at fortabe sig i de mørke skyer forude, man må også kunne få øje på lyset, der altid er der. I alle de ting vi gør, er der også mulighed for at gøre det modsatte. Vi træffer alle valg hver dag og vi må tro på, at det vi gør, vil være med til at gøre vores verden lettere at leve i. Vi må alle øve os i at se efter lyset og ikke de mørke skyer og derigennem sprede positive tanker.

Rundt omkring i verden, er der handlinger vi ikke forstår eller ikke har mulighed for at øve indflydelse på. Men vi har alle en ret til at have en mening om disse handlinger og ytre os om dem. Vores ytringsfrihed skal vi værne om. Vi skal ikke lade os begrænse, men frit udtrykke vores holdninger og gå i dialog med vores omverden. Men vi har ikke kun ret til at ytre os. Vi har også pligt til at respektere andres synspunkter og til at forsøge at forstå andre.

Det er ikke nok at vi bare snakker for at høre os selv tale. En samtale giver først mening når mere end én person kommer til orde. Det er særligt vigtigt når man er en del af et flertal. Når vi ved, at andre ikke har flertallet bag sig ift. hvad de siger og gør, så er det vigtigt, at vi trods alt kan komme dem i møde. At vi alle har medindflydelse på de ting der sker, er en rettighed, som betyder rigtigt meget for den enkelte og giver os styrke.

I vores liv bliver vi præget af de samtaler og de kontakter, vi møder på vores vej. Sproget er grundlaget for de ting, der sker omkring os. Sproget giver sammenhold og er med til at skabe kontakter. Men ord kan i sig selv også skade og splitte forholdet mellem mennesker. Ord kan skabe tro og håb og ændre folks synspunkter fuldstændigt.

Derfor er vi alle forpligtet til at udtrykke os på en måde der skaber grobund for reel samtale og giver mulighed for at skabe en fællesskabsfølelse, uden at man nødvendigvis er enige. Der er mange ting, der kan samle os som et folk. Hvis vi gerne vil arbejde sammen med andre, skal vi ikke bruge energien på at fordreje andres ord og mål. Man kan godt give plads til andres synspunkter og stadigt beholde sine egne. Såfremt vi formår at samle forskellige synspunkter, er det i sig selv en styrke. Især såfremt man er valgt til en ledende (politisk) post, er dette en meget væsentligt kundskab at mestre.

Ordet har magt og kan efterlade et stort indtryk hos et menneske. Vi kender alle til ord der enten har såret os eller styrket os. Og vi kan huske dem længe efter. Et andet forhold er at retten til at ytre sig ikke betyder at man SKAL ytre sig. Nogen der måske har bedre kendskab til tingenes sammenhæng, bliver måske holdt i baggrunden, mens andre, der er i stand til at bruge ordet som redskab og er gode til at kommunikere og bringer sig selv frem. På bekostning af tingenes rette sammenhæng og muligheden for at vi alle kan blive bedre oplyste.

I den politiske verden forsøger man ofte at overdøve de andres synspunkter og besejre dem derfra. Dermed forpasser man mulighederne for at indgå de nødvendige politiske kompromisser. Med den hårde tone forsøger man at vinde og overbevise modparten. Vi må i højere grad bestræbe os for at finde frem til fælles løsninger, løsningsmodeller er noget vi bør blive bedre til at hive ud når i vores daglige politiske arbejde.

Et kompromisløs og ensidigt syn på tingene – kan desværre ende som det for nyligt gjorde i Norge – og det er, at et enkelt mennesker lukker sig sammen og kun bliver i stand til at se sine modstandere som fjender.

Der er efterhånden mange it-portaler, hvor folk kan udtrykke deres synspunkter. Når man surfer rundt opdager man hurtigt, at mange af disse giver rum til at opbygge fjendskabsbilleder. Selvom man ikke direkte opfordrer til vold, åbner man dørene op for dem der misbruger deres ytringsfrihed til at tale ned om andre mennesker.

Selvfølgelig bør alle have ret til at udtrykke deres synspunkter om det ene og det andet. Men det bør heller ikke misbruges til at tryne andre. Ytringsfriheden bør aldrig kunne misbruges til at underkue andres meninger, at gøre grin med andres synspunkter og tro, at man kan gøre alt hvad man vil.

Vi ved alle, at vi hver især kan – hvis vi vil – komme vore medmennesker i møde og undgå, at strande et sted hvor vi ikke kan komme videre. Vi skal ikke knægte et medmenneskes ret til at udtrykke sine synspunkter, men blive bedre til at bruge vore muligheder og tilnærme os andres holdninger. Dette må i højere grad være tonen i det politiske liv. Vi bør i højere grad benytte os af en kompromissøgende tone. At vi formår at bruge vores ytringsfrihed til at møde vore modstandere og ikke gør det ved at knægte eller negligere deres synspunkter. Hvis vi begynder at handle derefter, har vi forstået vores ytringsfrihed rigtigt.

Her i landet bør vi benytte os af en tone, der ikke negligerer andres synspunkter eller forsøger at bringer dem i miskredit. Vi skal kendes for at føre en god tone mod hinanden og give plads til hinanden. Og med eksemplets magt kan vi fra politisk side vise vejen for andre. De politiske partier her i landet, bør ikke bruge vores platform til at tale nedladende om andre og undergrave andres rettigheder til at ytre sig. Her i landet står vi sammen som et folk og spejder efter lyset, for det er der altid et sted.