Pressemeddelelse vedrørende Arktisk Kommando

Forsvarsanliggender er et rigsanliggende, som Forsvarsministeren har ansvaret for. Forsvarsministeren har den 22. august 2011 besluttet, at Arktisk Kommando skal placeres i Nuuk, som forsvarsforligskredsen i Folketinget også støtter. Landsstyret har taget beslutningen til efterretning.

Torsdag d. 1. september 2011
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Forsvarsområderne.

Idet der gentagne gange i pressen er fremkommet udtalelser, som er direkte ukorrekte, ser landsstyret sig nødsaget til at komme med følgende faktuelle præciseringer.

Forud for beslutningen om etablering af en Arktisk Kommando og placeringen har en arbejdsgruppe ledet af Forsvarskommandoen udarbejdet en analyse med udgangspunkt i Nuuk, Narsarsuaq og Kangilinnguit som muligheder. Undersøgelsen er en opfølgning på Forsvarskommissionens beretning af 2009, som resulterede i et forsvarsforlig blandt de forskellige partier i Folketinget i juni 2009.

Arbejdsgruppen blev nedsat i 2010 og afleverede sin rapport medio maj 2011. Arbejdsgruppen har haft følgende medlemmer:
  • Forsvarskommandoen (formand for arbejdsgruppen)
  • Repræsentanter fra landsstyret
  • Repræsentanter fra Færøernes Landsstyre
  • Grønlands Kommando
  • Færøernes Kommando
  • Kommuneqarfik Sermersooq
  • Kommune Kujalleq

Arbejdsgruppen har analyseret de tre placeringsmuligheder, men har ikke haft til opgave at fremkomme med en anbefaling af kommandoens placering. Analysen viste dog, at en placering i Nuuk ville være økonomisk mest fordelagtig og mest hensigtsmæssige mht. lettere adgang til andre instanser og samarbejdspartnere, som er nødvendig for at leve op til SAR-aftalen under Arktisk Råd.

Forsvarsanliggender er et rigsanliggende, som Forsvarsministeren har ansvaret for. Forsvarsministeren har den 22. august 2011 besluttet, at Arktisk Kommando skal placeres i Nuuk, som forsvarsforligskredsen i Folketinget også støtter. Landsstyret har taget beslutningen til efterretning.

Det skal også præciseres, at der ikke er tale om etablering af en militær base, eller kaserne, men en kommando, som skal lede og koordinere forsvarets opgaver i Grønland og Færøerne.