Aftale mellem Javnadarflokkurin, Siumut og Inuit Ataqatigiit om samarbejde i Folketinget

Partierne forventer, at regeringen er indstillet på en åben dialog, når grønlandske og færøske sager kommer til behandling – også når det gælder sager, hvor regeringen som udgangspunkt ikke har samme holdning som flertallet i Grønland eller på Færøerne.

Lørdag d. 1. oktober 2011
Doris Jakobsen, medlem af Folketinget og Landstinget for Siumut
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit    
Sjúrdur Skaale
Emnekreds: Folketinget.

MF Doris Jakobsen, Siumut, MF Sjúrdur Skaale, Javnadarflokkurin og MF Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit

Javnadarflokkurin, Siumut og Inuit Ataqatigiit er alle selvstændige partier i Folketinget, og er med egne aftaler tilknyttet hhv Socialdemokraterne og SF.

Javnadarflokkurin, Siumut og Inuit Ataqatigiit udgør således, sammen med de andre 89 mandater, regeringens parlamentariske grundlag.

De tre partier er dog valgt ind i Folketinget på baggrund af en anden politisk dagsorden og andre løfter til vælgerne, end de danske partier.

Når en sag vedrørende Færøerne eller Grønland kommer op i Folketinget, vil de tre partier derfor med dette meddele, at de som udgangspunkt vil tage samme politiske stilling, som flertallet i de respektive lande.

Partierne forventer, at regeringen er indstillet på en åben dialog, når grønlandske og færøske sager kommer til behandling – også når det gælder sager, hvor regeringen som udgangspunkt ikke har samme holdning som flertallet i Grønland eller på Færøerne.

Disse sager kan fx dreje sig om udnyttelse af havets ressourcer, grønlandske og færøske borgeres rettigheder, samt Grønlands og Færøernes forfatningsmæssige stilling.

Der er ingen forpligtigelse i denne meddelelse, og de tre partier står frit at tage stilling fra sag til sag.

Det faktum, at de tre partier tilsammen sidder med afgørende stemmer i folketinget, vil ikke blive udnyttet til at true regeringen, men det styrker naturligvis forventningen om en åben dialog – også om de svære sager.