Tryghed er vigtigere end en grundlov

En grundlov rummer flotte ord og tanker om frihedsrettigheder, borgerrettigheder og en definition af, hvilket samfund vi ønsker os. Men det er alt sammen ting, vi kan sagtens tale om uden en grundlov. Helt grundlæggende har vi brug for tryghed og stabilitet i alle niveauer af samfundet ikke en gang i fremtiden, men nu. Særligt vores børn og unge har ikke den tryghed og kærlighed, man kunne ønske sig.

Fredag d. 14. oktober 2011
Allan Chemnitz, Formand for lokalafdelingen Demokraatit i Nuuk
Emnekreds: Efterårssamling 2011, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Både IA og Siumut har officielt stillet forslag om, at vi skal have vores egen grundlov. Det bliver en dyr proces som kommer til at koste et sted mellem 15 og 30 millioner kroner. Hertil skal det bemærkes, at det først bliver relevant med en grundlov, når vi økonomisk er klar. Og det er der desværre et godt stykke tid til endnu.

At man ØNSKER at være herre i eget hus er en god og rigtig drøm, men det er imidlertid ikke det samme som at VÆRE herre i eget hus. Før man bygger et hus beregner man som regel omkostningerne. Vi skal derfor sikre os, at vi har råd til at bygge huset, dernæst skal vi bygge fundamentet og til sidst bygge huset.

Det ”hus vi har bygget” i Hjemmestyrets regi er utæt, fyldt med huller og skimmelsvamp. En grundlov rummer flotte ord og tanker om frihedsrettigheder, borgerrettigheder og en definition af, hvilket samfund vi ønsker os. Men det er alt sammen ting, vi kan sagtens tale om uden en grundlov. Helt grundlæggende har vi brug for tryghed og stabilitet i alle niveauer af samfundet ikke en gang i fremtiden, men nu. Særligt vores børn og unge har ikke den tryghed og kærlighed, man kunne ønske sig. Enhed og selvværd i befolkningen er nogle helt grundlæggende ting som der skal arbejdes meget mere med i praksis. Der er alt for mange selvmord blandt unge ressourcer. Desuden er levevilkårene i Grønland skæve. Dertil kan man tilføje at der er store udfordringer indenfor sundhedvæsenet.

Vi bør spørge sig selv om vi har løst ovenstående behov for tryghed og stabilitet hos befolkningen på tilfredsstillende vis? Svaret er åbenlyst.

I forlængelse af dette har en stor del af befolkningen valgt at bosætte sig i Danmark af forskellige årsager. Nogle flygter fra problemer og andre ønsker velfærd og den føromtalte tryghed. Særlig uheldigt er det, at nogle veluddannede grønlændere vælger vores land fra. De udgør en tavs befolkningsgruppe som har muligheden for at virkeliggøre deres egne drømme om velfærd og stabilitet andre steder end her i deres eget hjemland. Det signal bør tages seriøst.

Landet har brug for langt flere uddannede grønlændere og kvalificeret arbejdskraft. Der skal satses massivt på uddannelse for at opbygge fundamentet i samfundet. På nogle områder kan vi importere arbejdskraften. Det har vi gjort i mange år, men der er en stor gennemstrømning af fortrinsvis arbejdskraft fra Danmark. Det giver ikke den nødvendige ro til at slå rod, når de rejser efter nogle få år. På den måde mister vi ikke blot arbejdskraften, men også kvalifikationer og viden.

Er ovenstående ikke på plads først vil grundlovens ordlyd ikke være andet end tomme ord.

Grønland bør tage udgangspunkt i, hvad man har opnået i dag. Man skal dyrke det til perfektion, og sideløbende udvikle nye indtægtskilder uden at miste fokus på, hvad der er opnået i de sidste mange årtier. Den nuværende nationaløkonomi har sit udgangspunkt i fiskeri, fangst, forarbejdning samt en række service og turisterhverv. Hvis man kigger på Island, Færøerne og Norge har Grønland faktisk en meget lille værditilvækst på fiskeriprodukter i forhold til sine naboer. Det meste af værditilvæksten sker udenfor Grønland. En økonomi hvor Grønland bliver helt afhængig af råvarepriser og turisme vil skabe en meget usikker økonomi, hvor befolkningen vil lide, hver gang verdensøkonomien kommer i krise.

Vi skal derfor opbygge en industri, hvor vi har sikret befolkningens deltagelse, så vi derved kan sikre lokal beskæftigelse, jobs, social lighed og velfærd. I tiden før Hjemmestyrets indførelse sang man ’at vi var blevet tilskuere til vores egen udvikling’. Man argumenterer at arbejdet med en grundlov er en proces der tager tid, og det er ganske rigtigt. Det samme er tilfældet med en økonomisk forsvarlig politik og opbygningen af en ny industri. Det er korrekt, at der er gode tegn i horisonten, men hvis vi ikke selv løfter opgaven gennem befolkningens inddragelse er og bliver det ikke andet et håb for fremtiden. En selvbærende økonomi og ansvarlighed er derfor vigtigere end en grundlov.