Uddannelse – en borgerrettighed og en borgerpligt

Vores midtvejsevaluering af folkeskolen gav desværre grund til bekymring. Karaktererne er for nedadgående, og det var ikke meningen med en reform af folkeskolen. Derfor skal der nu strammes op, og målet skal være, at flere opnår højere karakterer. Ikke fordi, at de har lært ting udenad, men fordi de har opnået forståelse for det, de er undervist i.

Mandag d. 24. oktober 2011
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Emnekreds: Uddannelse.

Indholdsfortegnelse:
Fra ble til PhD
Flere praktikpladser skal oprettes
Ph D-området skal udbygges
De fysiske rammer og geografiske udfordringer
Vi kan, vi skal og vi vil


Vi hører det hele tiden. Uddannelse er løsningen på de fleste af de udfordringer, som vi står overfor. Men en ting er at høre det, en anden ting er at gøre noget ved det.

For de fleste er uddannelse blot en mulighed her i livet, men det burde være sådan, at en uddannelse var en pligt for alle at have.

Der har siden 2005 været en Uddannelsesplan, som et enigt Landsting har bakket op, og den har det mål, at 2/3 af arbejdsstyrken i 2020 skal have en kompetencegivende uddannelse. Det er et fint delmål at have, men det endelige mål må og skal være, at 85% af arbejdsstyrken skal have en kompetencegivende uddannelse. Det har man i de nordiske lande og de har gennem disse høje uddannelsesmål været i stand til at skabe de velfærdssamfund, som flittigt søges opnået i andre lande.

For nylig fik vi alle mulighed for at sætte os ind i anbefalingerne fra Skatte- og Velfærdskommissionen og de peger klart på, at en fortsat og massiv uddannelsesindsats er nødvendig.

Fra ble til PhD
Fra landsstyret ønsker vi at sætte ind i hele uddannelseskæden og dermed forstås, at vi allerede i børnehaven øger indsatsen for at gøre børn skoleparate og skoleinteresserede. Derfor er Meeqqerivitsialak, en daginstitutionsreform, igangsat.

Vores midtvejsevaluering af folkeskolen gav desværre grund til bekymring. Karaktererne er for nedadgående, og det var ikke meningen med en reform af folkeskolen. Derfor skal der nu strammes op, og målet skal være, at flere opnår højere karakterer. Ikke fordi, at de har lært ting udenad, men fordi de har opnået forståelse for det, de er undervist i.

Dette kræver flere ting. Flere undervisningstimer skal udføres af uddannede lærere og disse skal undervise mere end i dag. Kvaliteten af undervisningen skal højnes, hvilket vi vil opnå ved, at der besættes flere stillinger med uddannede lærere, og ved at lærerne støttes i deres fortsatte faglige udvikling. Dette kræver, at der anvendes effektive undervisningsmetoder i undervisningen, og at læreruddannelsen til stadighed udvikles med fokus på kvalitet. I dag er det sådan, at man efter endt uddannelse på seminaret kan tage en diplomuddannelse på universitetet, og dermed blive en bedre underviser. Kunne dette forløb f.eks. blive en integreret del af læreruddannelsen?

Efter folkeskolen skal alle børn og unge videre i uddannelsessystemet, men det ses desværre ikke i dag. Det man i fagsproget kalder restgruppen (de unge som ikke går i gang med en uddannelse indenfor 2 år efter endt folkeskole) er alt for stor. Landsstyret vil gennem højere kvalitet i undervisningen i folkeskolen og gennem bedre og målrettet vejledning af de unge sikre, at flere går direkte fra folkeskolen og over på enten de gymnasiale uddannelser eller i erhvervsuddannelserne.

Når vi så langt – og det skal vi! – så ligger næste udfordring i, at få flere og bedre studenter og håndværkere ud i den anden ende.

Der har på de gymnasiale uddannelser været lavet en rigtig god frafaldsundersøgelse, og anbefalingerne til at undgå så stort et frafald, som vi ser i dag (22 %), ses tydeligt i den gymnasiereform, som lige har været til første behandling i Landstinget. I denne reform er også flere tiltag, der skal sikre et højere kvalitetsniveau på de gymnasiale uddannelser.

Flere praktikpladser skal oprettes
På erhvervsuddannelserne står vi overfor helt andre udfordringer, og den mest udtalte er den store mangel på praktikpladser i byggefagene. Dertil har landsstyret to løsninger. For det første skal der skabes flere praktikpladser herhjemme, hvilket sikres ved, at der gives opgaver til firmaer, som har lærlinge i deres byggerier. Vi har som samfund intet vundet ved, at vi bygger billigt, men uden lærlingepladser, da den samfundsøkonomiske pris i fremtiden, langt vil overstige den besparelse, vi opnåede under byggeriet.

Det andet vi vil gøre – og allerede er i gang med - er at opfordre flere unge til at uddanne sig i Danmark. Vi har allerede haft en god dialog med Aalborg Kommune og andre aktører i Region Nordjylland om dette, og vi har nu luftet samme idé for relevante repræsentanter fra Odense Kommune. Med disse og andre fremtidige tiltag, som skal udarbejdes i dialog med branchen, håber vi, at praktikpladsproblematikken kan løses.

Ph D-området skal udbygges
På universitetsniveau er der også flere overvejelser, der bør gøres, for at vores uddannelsesindsats skal gavne flest muligt og bedst muligt. Hvor lille en uddannelse er det fagligt forsvarligt at have i Grønland, og hvornår kunne man med fordel indgå i tættere samarbejde med en tilsvarende uddannelse i udlandet?

Ønsker man en PhD, skal disse muligheder også forbedres. Landsstyret har afsat penge til et PhD forløb indenfor pædagogik, og på den naturvidenskabelige front vil vi i fremtiden kunne se mange muligheder for PhD forløb.

De fysiske rammer og geografiske udfordringer
Den stigning, som vi ser på søgningen til uddannelse, taler sit tydelige sprog. Politikernes bøn om, at flere skal uddanne sig, er blevet hørt, og stadig flere søger ind på vores uddannelser. Således er antallet af aktive elever og studerende, som modtager uddannelsesstøtte, steget fra 2.700 medio september i 2005 til 4.132 på samme tid i år.

Det skaber så andre udfordringer. Mest udtalt er det på kollegieområdet, hvor kapaciteten i dag er for lille og kvaliteten af vores kollegier er ikke tidssvarende. Derfor bygger og opkøber landsstyret i denne tid kollegier, så vi kan få skabt tilfredsstillende rammer for de studerende.

Derudover trænger flere af vores uddannelsesinstitutioner også til at blive udvidet. Dette er vi gang med på GU i Nuuk og i Aasiaat, men også vores handelsskoler trænger til bedre fysiske rammer.

Skolehjemmene på kysten trænger i den grad til en kærlig hånd, og landsstyret er i gang med at renovere skolehjemmet i Nanortalik. Skolehjemmene i Tasiilaq og Uummannaq står derefter for tur.

Det største aktiv i Grønland, vores storslåede natur i hele vort kæmpe land, er samtidig også vores største udfordring, da vores nuværende bosætningsmønster gør det svært at få vores sparsomme lærerkræfter til at dække alle folkeskoler. En del af dette problem kunne løses ved at få et velfungerende fjernundervisningssystem, men det vil igen byde på nye udfordringer. Et velfungerende fjernundervisningssystem kræver, at der står undervisere i begge ender, som forstår at bruge et sådant system, og det kræver endvidere, at der findes en løsning i forhold til den nuværende volumentaksering ved brug af internettet i Grønland.

Vi kan, vi skal og vi vil
Afslutningsvis vil jeg på vegne af landsstyret udtale, at vi kan godt uddanne os til det vi måtte ønske. Vi har det menneskelige råstof, som er forudsætningen for en veluddannet befolkning – det må ingen være i tvivl om!

Ingen må heller ikke være i tvivl om, at vi skal uddanne os. Det er og bliver en borgerpligt at benytte sin borgerrettighed til at tage en uddannelse. Det du ikke selv vil gøre, er andre nødt til at gøre. Er det rimeligt? Nej, og derfor skal alle tage en uddannelse og være et aktiv for samfundet.

Inderst inde tror jeg ikke, at en opsang er nødvendig, for det ligger dybt i os alle, at vi gerne vil bidrage positivt og gennem et aktivt medborgerskab til at skabe et aktivt og velfungerende Grønland.

Det har Grønland brug for.