Polarforskerdag

I Grønland har vi lært, at klimaforandringerne kræver tilpasninger. Kan vi stoppe klimaforandringerne her og nu eller i den nære fremtid? Det politisk ukorrekte svar er nej. Det gælder derfor om at kunne tilpasse sig klimaforandringerne og se på de muligheder og udfordringer, som der følger med.

Onsdag d. 16. november 2011
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Emnekreds: Forskning.

Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020 set fra Grønland Arktis – muligheder til vands, til lands og i luften. Forsknings- og Innovationsstyrelsen 8. november 2011

Tale ved Polarforskerdagen 2011 - Arktis i global sammenhæng

På vegne af den grønlandske regering er jeg meget beæret over at stå her i dag.

Vi kan i Grønland mærke, hvordan der gennem de seneste år har været en meget markant stigning i interessen for forholdene i Arktis og for de muligheder, som opstår, især i lyset af de klimatiske forandringer, som man se og forholde sig til ved blot at kaste et blik på naturen.

Når man siger Arktis, så kan man ikke komme uden om Grønland. Derfor er vi fra grønlandsk side meget glade for, at der nu foreligger en fælles arktisk strategi for Kongeriget Danmark, da dette kan give os et fælles fodslag indenfor mange af de interesseområder, som det konstant stigende fokus på Arktis medfører.

Deltagerlisten til Polarforskerdagen er imponerende og de områder, som dækkes af deltagerne i dag, vil tage pusten fra de fleste. Dagen i dag sætter især fokus på forskning og klima, men vi er alle vidende om, at der findes mange andre interesseområder af stor betydning.

Jeg kan blot nævne de olie- og gasressourcer, som findes i Arktis. Desuden den dokumenterbare store forekomst af sjældne jordarter, som let vil kunne bryde det kinesiske monopol på verdenshandlen med sjældne jordarter, og sidst men ikke mindst alt den data, som findes i Arktis. Den ligger bevaret i isen, i sneen og bæres i luften, og den venter blot på at blive synliggjort gennem forskning.

Som Undervisnings- og Forskningsminister er to ting, der er speciel vigtige for mig. Hvad kan Grønland bidrage med i denne sammenhæng og hvad kan befolkningen i Grønland bruge disse muligheder og informationer til?

Grønlands største bidrag er naturligvis at lade forskere komme til Grønland og indsamle data og opnå viden i det, som vi ynder at kalde for verdens smukkeste laboratorium. Flere og flere forsker i og omkring Grønland og det er vi utroligt glade for. Ikke kun fordi, at det skaber opmærksomhed om Grønland, men også fordi at den viden, der skabes, har vi gavn af i dagligdagen. Den er nemlig vigtig, når vi skal træffe beslutninger, som opnås ud fra den nye viden.

Et godt eksempel på dette er den kontinuerlige forskning i havets ressourcer og disses samspil med ændringer i havtemperaturen. Dette er afgørende for at kunne forstå, hvor rejerne befinder sig og har dermed direkte indflydelse på vores største erhverv og største eksportvare.

Det bedste globale eksempel på viden og forståelse, som er opnået ved forskning i Grønland, må uden tvivl være den viden, som vi har omkring de globale klimaforandringer. Om hvordan klimaet har været før og hvordan kan vi forvente det udvikler sig i fremtiden?

En forsker fortalte mig i Kangerlussuaq i sommer, at vi ikke er på vej mod en global opvarmning, men at vi såmen bare er på vej tilbage til normaltemperaturen, som åbenbart ligger over hvad vi i dag har som global gennemsnitstemperatur. Dette var en ganske interessant oplysning, når man med henvisning til Kyoto-protokollen skal ud at købe CO2-kvoter til Grønland.

I Grønland har vi lært, at klimaforandringerne kræver tilpasninger. Kan vi stoppe klimaforandringerne her og nu eller i den nære fremtid? Det politisk ukorrekte svar er nej. Det gælder derfor om at kunne tilpasse sig klimaforandringerne og se på de muligheder og udfordringer, som der følger med.

Men hvis man skal tilpasse sig optimalt, kræver det viden, og det kan opnås gennem forskning inden for alle brancher. Den viden, som forskerne skaber, SKAL vi fra politisk hold forholde os sig til og agere ud fra. Dette kan jeg sige uden at blive mistænkt for stemmefiskeri, for der er ingen af Jer, der er her i dag, som har stemmeret på Grønland ?

Hvad er det så, der er vigtigt for Grønland – som beskrevet i den arktiske strategi?:
  • Det er vigtigt, at forskning i Grønland formidles og anvendes internationalt.
  • Det er vigtigt, at resultater af forskning kan anvendes af befolkningen i Arktis for at understøtte den hastige kulturelle, sociale, økonomiske og erhvervsmæssige udvikling.
  • Det er derfor vigtigt, at det sikres, at arktiske forskningsresultater formidles, så de også kommer de arktiske befolkninger til gode.
  • Det er vigtigt for Grønland, at internationale forskningsprojekter søger samarbejde – så vidt muligt – med grønlandske aktører.
  • Forskning og uddannelse hænger tæt sammen - og skal være nært forbundet med den økonomiske og erhvervsmæssige udvikling.

Det er vigtigt for udviklingen i forskning i grønlandske og i arktiske forhold, at den arktiske strategi tydeliggør, at Kongeriget vil fastholde den internationalt førende position inden for en række forskningsområder vedrørende Arktis, og vil fremme national og international arktisk forskning. Herunder arbejde for at fremme danske, grønlandske og færøske videninstitutioners deltagelse i internationale forsknings- og overvågningsaktiviteter.

At der er vægt bag strategien tydeliggøres af, at den er underskrevet på højeste udenrigspolitiske plan og hvoraf de to af medunderskriverne endda er statsledere i deres respektive lande. Seriøsiteten og vigtigheden af strategien, understreges ligeledes af deltagerne ved denne polarforskerdag.

Som kombineret Undervisnings- og Forskningsminister er det også min opgave at skabe fremtidens forskere. Dertil kan jeg fortælle, at der nu arbejdes på en meget konkret aftale mellem den grønlandske regering og Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø om, at grønlandske talenter indenfor naturvidenskab og teknik kan sendes til Sorø, således at deres talent kan spire yderligere. Dertil kommer, at der fremover skal sendes flere elever fra Danmark til Grønland, hvor de skal lave flere feltundersøgelser - både sommer og vinter.

På den måde håber vi konkret at kunne forøge og yderligere kvalificere den talentmasse, som senere skal videreudvikles til gavn for hele samfundet.

Hvordan har Forskningen i Grønland det i dag?
Kort sagt, kan man sige, at den er spirende, og der er fortsat store muligheder for at udvikle den i mange forskellige retninger.

Der er gode samarbejder mellem Grønland og andre lande om arktisk forskning. Her kan nævnes følgende eksempler:
  • Zachenberg er et godt eksempel på, at et forskningssamarbejde mellem Grønland, Danmark og det internationale forskningsfora er velfungerende.
  • Iskerneboringen på NEEM er et andet eksempel på, at der forskes på højt plan, med blandet deltagelse af et internationalt anerkendt forskerhold.
  • Samarbejdet mellem den danske regering og Selvstyret omkring Klimaforskningscenteret. Og Klimaforskningscenterets samarbejde med Canada.
  • ARTEKs afdeling i Sisimiut, som tilbyder både uddannelse og forskning.
  • Joint Committee projekter: Science in Education med danske, amerikanske og grønlandske gymnasie-studerende og -læreres besøg på forskningsstationer på isen. Og sommerskolen, hvor studerende laver forskning i Kangerlussuaq og besøger forskerne i felten.

I Grønland sker der forskning i mange videnskabelige områder. Her kan blot nævnes forskning i Samfundsvidenskab på Universitetet, i Naturvidenskab på Naturinstituttet, i Sundhedsvidenskab på sygehusene og på Universitetet og i Teknologi/Naturvidenskab på ARTEK/DTU og i Asiaq.

En af udfordringerne ved forskning i Grønland er dog, at forskningsmiljøerne er små og ofte specialiserede. Dertil kommer, at forskning og overvågning i Arktis er ressourcemæssigt og logistisk meget krævende, og der skal derfor fortsat anspores til internationalt samarbejde om sådanne projekter samt tilstræbes smidig administration i forhold til adgang til områderne og mindst mulige administrative byrder for projekterne. Dette er vi opmærksomme på i den grønlandske administration, og vi arbejder derfor på at lette adgangen til forskningstilladelser.

Fra grønlandsk side arbejder vi også på, at vi til næste år har nedsat et Strategisk Forskningsråd, som det kendes fra andre nordiske lande, og vi vil arbejde på at få samlet vores forskningsmidler i en pulje, for derved at kunne koordinere midlerne bedre, så de kan nå længere. Dette forskningsråd skal så komme med sine anbefalinger til den grønlandske regering samt det grønlandske parlament.

Et vigtigt tiltag og et vigtigt mål i fremtiden bliver også at få videregivet den viden, som opnås ved forskning. Her tænker de fleste af jer nok på publikationer i internationale fagtidsskrifter. Der skal de naturligivs også publiceres, men det er lige så vigtigt at gøre disse publikationer let læselige og nemme at gå til for ikke-fagfolk. Jeg håber, at I vil medvirke til at gøre forskning og forskningsresultaterne mere folkelige. For hvordan kan vi gøre forskning til noget, som alle kan forholde sig til og som så mange som muligt vil interessere sig for?

Og hvordan sikrer vi, at der sker en forankring af forskning i Grønland, og hvordan udvikler vi de grønlandske forskningsmiljøer?

Ja, spørgsmålene er mange, som det så ofte er i forskning. Jeg håber, at I sammen med os vil være med til at finde svarene på disse mange spørgsmål.

Med dette udtalte håb, vil jeg sige tak for ordet og jeg håber, at vi før eller siden mødes i verdens smukkeste laboratorium.