Hjertestartere

Hjertestartere bør opsættes i tyndt befolkede områder med relativt lange ambulanceresponstider, og bør placeres velkendte steder såsom bytorve, hæveautomater, ved postkasser og lignende.

Torsdag d. 15. december 2011
Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Emnekreds: Bosætning, Landstinget paragraf 37 spørgsmål, Sundhedsvæsenet.

I henhold til Landstingets forretningsorden § 37, fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til landsstyret: Har landsstyret planer om at opsætte minimum en hjertestarter på alle bosteder? Hvis ikke bedes landsstyret komme med en velargumenteret redegørelse for, hvorfor man mener, at det er en dårlig idé. Har landsstyret planer om at gøre det obligatorisk, at der skal være en hjertestarter i alle ambulancer? Hvis ikke bedes landsstyret komme med en velargumenteret redegørelse for, hvorfor man mener, at det er en dårlig idé. Begrundelse Hjertestartere redder liv. Så enkelt er det faktisk. Sundhedsstyrelsen i Danmark udgav i november 2011 en rapport (Hjertestartere (AED) placeret uden for sygehus), hvor en af anbefalingerne lød således: ”Hjertestartere bør opsættes i tyndt befolkede områder med relativt lange ambulanceresponstider, og bør placeres velkendte steder såsom bytorve, hæveautomater, ved postkasser og lignende, og bør ledsages af et first-responder program.” Jeg er fuldt ud klar over, at man ikke altid kan sammenligne vores hjemlige forhold med forholdene i Danmark og andre steder, men i dette tilfælde mener jeg godt, at ovenstående anbefaling kan overføres her til landet. Hvis der er noget vi har nok af, så er det tyndt befolkede områder, og Demokraterne mener på den baggrund, at det vil være oplagt at opsætte hjertestartere i alle bygder og yderdistrikter samt i byer, der ikke allerede har. I Danmark rammes omkring 3.500 personer hvert år af hjertestop, mens de opholder sig uden for sygehus. Tal fra Dansk Hjertestopregister viser, at kun 7,3 procent af disse personer overlever. Chancen for at overleve et hjertestop falder med ca. 7-10 procent for hvert minut der går til første defibrillering (elektriske stød). Chancen for at overleve et hjertestop stiger med andre ord markant, hvis der inden for få minutter ydes livreddende førstehjælp evt. med anvendelse af hjertestartere. De mest markante resultater er fra Chicagos lufthavne og amerikanske kasinoer, hvor der er dokumenteret overlevelse uden varige mén i 60-74 procent af tilfældene, hvis defibrillering skete indenfor 3-5 minutter efter kollaps. Der er således ingen tvivl om, at øget adgang til hjertestartere vil kunne være med til at redde liv, og det er derfor interessant at høre landsstyrets holdning til opsætning af hjertestartere.