Aleqa Hammonds nytårstale 2012

Vi har oplevet historisk mange underskriftsindsamlinger samt historisk mange demonstrationer. Dette viser at folket hverken er trygge eller tilfredse med den måde samfundet styres på. Det som skinner igennem er, at man ytrer og styrer hen over hovederne på befolkningen.

Fredag d. 6. januar 2012
Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Emnekreds: Politik.

Indholdsfortegnelse:
Grundlaget for vores arbejder
Folkets deltagelse i det politiske arbejde samt deres ret til at deltage i debatterne
Siumuts fortsatte arbejde


Jeg vil her sidst på året på vegne af Siumut takke for, at folk har samlet sig bag vores arbejde og har støttet os.

Siumut arbejder for folk, uden at skele sig til om de bor i bygder, byer, Østgrønland, Qaanaaq, Sydgrønland eller Nordgrønland, Siumut arbejder ud fra tesen om alle folk skal have lige vilkår. Dette er den røde tråd i vores bestræbelser og vores mål tager udgangspunkt i folkets ønsker og det som folk finder betryggende.

Grundlaget for vores arbejder
Siumut finder det vigtigt at folk igen vil føle tryghed i hverdagen, at folket bliver lyttet til, at man arbejder for at samle forskellige meninger, at man respekterer folks ret til at deltage i demokratiske fora samt ikke mindst at man overalt respekterer folkets ret til at kunne ytre sig frit.

Siumut vægter samtlige politiske beslutninger om hvilke forbedringer disse indebærer for vort land og dets indbyggere, dette foretager vi med både forsigtighed og med den største omhu, idet vore meninger har stor indflydelse i samfundet og idet disse implementeres løbende. Vi tager til enhver tid udgangspunkt i samfundets kår, ytringer, meninger og arbejder altid med respekt på hvad samfundet kan bære og hvad samfundet kan leve med.

Siumut arbejder ud fra dette mål. Siumut arbejder hård hver dag for at sikre at man til enhver tid skal arbejde for vort lands og befolkningens bedste. Siumut arbejder hård for at give folket, familierne samt de enlige skal have anstændige levevilkår samt at de også skal have mulighed for at være en del af samfundet samt at disse også kan søge indflydelse. Disse mål er langt fra nået, hvorfor Siumut i det nye år vil tage udgangspunkt i disse i sine initiativer.

Folkets deltagelse i det politiske arbejde samt deres ret til at deltage i debatterne
Det år som er ved at rinde ud har vist at landet har en pligt til at efterleve folkets demokratiske rettigheder samt folkets muligheder for at tage del i det politiske liv. Vi har oplevet historisk mange underskriftsindsamlinger samt historisk mange demonstrationer. Dette viser at folket hverken er trygge eller tilfredse med den måde samfundet styres på. Det som skinner igennem er, at man ytrer og styrer hen over hovederne på befolkningen.

Siumut mener ikke at folket skal leve under sådanne kår, hvorfor Siumut ikke kan støtte disse. Siumut mener det som sin fornemmeste politiske pligt at man som udgangspunkt kun skal foretage ændringer i samfundet såfremt disse ændringer sigter på forbedringer i samfundets kår.

Årets politiske initiativer som sigter på ændringer i samfundet og flertallets gennemførte initiativer har resulteret i en øget arbejdsløshed blandt landets indbyggere; fiskerne som er imod det nye fiskerilov føler at de taler for døve øren, nye afgifter som har resulteret i en forringet økonomi blandt familier. Vi har i år været vidner til at demonstrationer foran Landstingets mødesal før disse beslutninger blev vedtaget, ligeledes har vi oplevet mange underskriftsindsamlinger, der ytrer modstand blive afleveret til Grønlands Selvstyre.

Eksempelvis blev det af flere organisationer nævnt, at de følte at Grønlands Selvstyre opfører sig som en formynderisk og opdragende, ligesom folk blev efterladt med en følelse om ikke at bliver hørt og at man forsøger at afskære dem fra deltagelse i den demokratiske proces. Siumut finder disse forhold som værende betænkelige og uacceptable.

Folket er dem i centrum for vores arbejde, folket er dem der skal løfte og realisere vore beslutninger, folket er målet for de politiske initiativer som vi skal igangsætte for at forbedre deres kår og som vi skal servicere bredt.

Siumuts fortsatte arbejde
Siumut skal i det nye år fortsætte sine bestræbelser i samarbejde med folket og sætte nye mål for fremtiden. Vi ser frem til dette og skal fortsætte arbejdet med sandheden i forsædet, vi skal fortsætte arbejdet for at bane vejen for at landet og folket skal være selvbærende. Vi skal arbejdet for folkets skyld. Vi skal arbejde hård, så vi sidst på året kan sige, at vi har brugt alle vore kræfter og tid for vort land og dets befolkning og føle at vi har været med til at sikre folkets deltagelse og dermed føler at vi har nået et bredt funderet arbejde som alle føler at være en del af. For at nå dette mål rækker Siumut sin hånd og lægger op til en debat frem mod disse mål.

Lad os sætte målet højt. Vi skal i det nye år sammen arbejde for at vort land og dets befolkning i tro på dem selv i den globale verden opnår en større grad af selvforsyning. Vi er alle lige, uanset hvor vi bor. Vi har alle lige ret og ansvar. Lad os sammen træde ind i det nye år i denne ånd.

Vi lægger vægt på, at vore medarbejdere i sund livsstil og med fornyede kræfter arbejder for at bane vej for de mål vi sætter os, ligesom vi gør når vi arbejder for at skabe bedre kår for samfundet.

Siumut håber på, at alle – uanset hvor de bor – fangere, fiskere, arbejdere, pædagoger, lærere, de folk som arbejder for de gamle, børn og unge vil opleve højtiderne lykkelige med deres familier og vi ønsker dem et godt og lykkebringende nyt år og håber at det nye år vil bringe dette ånd.