Vi skal udnytte vores muligheder

Hvis Grønland sætter sin troværdighed over styr ved at indføre en brandbeskatning inden udnyttelsesaktiviteterne overhovedet er startet, så er det disse fremtidige skatteindtægter, vi meget let kan miste. Hvem vil låne mere end 11 milliarder ud til et projekt, når rammevilkårene pludselig bliver usikre?

Mandag d. 30. januar 2012
Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Efterforskning, Love og konventioner, Råstoffer.

Inuit Ataqatigiit er derfor glade for, at også andre partier nu deltager helhjertet i den nødvendige debat om råstofferne. Og vi er i særdeleshed glade for den store interesse i befolkningen.

Inuit Ataqatigiit mener, at det er afgørende for udviklingen af vore politikker, at vi til enhver tid kan diskutere vores politik med en selvkritisk vinkel. Derfor er vi naturligvis også åbne for forslag til forbedringer.

Da loven trådte i kraft, var det et enstemmigt Landstinget der vedtog den. Siden da har Inuit Ataqatigiit i forskellige sammenhænge foreslået forbedringer af råstofloven. Det er både sket i Qoornoq deklarationen, under partiets seneste landsmøde og under debatter i Landstinget, rejst af os.

IA’s Landstingsgruppe diskuterer ofte råstofområdet, og vi har helt konkrete forslag til forbedringer af vores råstofpolitik og lovgivning. Vi ønsker vores forslag sat til debat med de øvrige partier og med befolkningen.

Inuit Ataqatigiit vil gentage sit ønske om større parlamentarisk indflydelse. Det var i denne ånd at vi under efterårssamlingen satte emnet til debat, hvor det blev nedstemt af de øvrige partier. Vi foreslår at man indfører en model der ligger i forlængelse af det tidligere Fællesråd vedr. mineralske råstoffer. Denne model skal sikre at landets parlament igen inddrages i beslutningsprocesserne på råstofområdet, uden at man piller ved magtens tredeling.

Med hensyn til høringsprocesserne mener vi også, at der er plads til forbedringer. Inddragelsen af befolkningen i beslutningsprocesserne er afgørende for en fortsat opbakning og tillid til vores råstofsektor. Derfor skal vi gå de gældende regler efter i sømmene, for at sikre os mest mulig åbenhed. Vi lægger op til en ny model for høringer og borgerinddragelse. Blandt andet kan man overveje at indføre en bestemt tidsperiode, som der skal gå, fra en høringsfrist ender til landsstyret giver deres tilladelse eller afslag til en ansøgning. På denne måde kan man sikre at der er god tid til at forholde sig til de forskellige høringssvar og til at debattere disse.

Derudover mener vi også at man må overveje om det fremover skal være selskaberne selv der afvikler borgermøder og lignende eller om denne opgave skal lægges ud til en uvildig instans. Høringer og borgermøder skal foregå under demokratisk kontrol og i øjenhøjde.

Det tredje forslag vi fremkommer med er at få en egentlig klageadgang skrevet ind i loven, der både gælder for enkeltpersoner og organisationer mm.

Vedrørende diskussionen om London Minings aktiviteter, forstår vi godt befolkningens bekymringer, og for Inuit Ataqatigiit er der ikke noget der er vigtigere end at samfundet får bedst mulig økonomisk gavn af mineaktiviteter i fremtiden. Denne bekymring er et udtryk for at Selvstyret og politikerne skal være langt bedre til at informere befolkningen om kommende storskalaprojekter og deres betydning for samfundet.

Vi skal gøre opmærksom på, at med de nuværende beskatningsregler i Grønland, vil vi få skatteindtægter fra London Minings jernmineprojekt på mellem 15 og 20 milliarder kroner, hvis projektet bliver til noget.

Hvis Grønland sætter sin troværdighed over styr ved at indføre en brandbeskatning inden udnyttelsesaktiviteterne overhovedet er startet, så er det disse fremtidige skatteindtægter, vi meget let kan miste. Hvem vil låne mere end 11 milliarder ud til et projekt, når rammevilkårene pludselig bliver usikre?

Blot skal vi minde om at vi faktum er, at Selvstyret endnu ikke har modtaget en ansøgning om udnyttelsestilladelse, og når man først har modtaget denne, vil der være en tidshorisont op mod 1 år eller mere indtil denne proces er færdig. Vi har derfor god tid til at fortsætte debatten om Isukasia og vi håber at debatten vil fortsætte med saglige inputs og i en konstruktiv ånd.

Inuit Ataqatigiit holder fast i, at Landstingets lovarbejde ikke skal hastes igennem med en ekstraordinær samling. Dette område er alt for vigtigt til at udsætte det for panikhandlinger. Vi vil i stedet løbende diskutere hvor der er plads til forbedringer i vores råstofpolitik og indføre disse i takt med at emnerne er ordentligt belyst. Vi afstår fra hovsa-politik. Inuit Ataqatigiit vil også i den kommende tid komme med konkrete udspil på forbedringer og ser frem til at drøfte disse med befolkningen og med de øvrige politiske partier.