Indsigt: Én valgkreds er det mest demokratiske

Én valgkreds er det mest demokratiske

Landsstyret er på vej med et lovforslag, der gør op med den demokratiske grundtanke, at alle stemmer tæller lige meget. Forslaget går ud på, at der skal reserveres pladser i kommunalbestyrelserne til repræsentanter fra de gamle kommuner. Det betyder med andre ord, at det ikke nødvendigvis er stemmetallet, der er afgørende for, hvem der kommer til at sidde i kommunalbestyrelserne. Det er en stor skam.

Det bør være sådan, at alle borgere skal kunne stemme på de samme partier og personer, og når optællingen er slut, skal kommunalbestyrelsen bestå af de kandidater, der har fået flest stemmer for de enkelte partier. For at eksemplificere det, så skal det være sådan, at hvis Demokraterne får stemmer nok til at få tre mandater i Sermersooq Kmmune, så skal det være de tre kandidater, der har fået det højeste stemmetal, der skal indtræde i kommunalbestyrelsen. Det betragter vi som det demokratisk mest korrekte. Ved at operere med kredsmandater, risikerer man, at det ikke er de tre kandidater med flest stemmer, der kommer i kommunalbestyrelsen, da der skal være plads til kredsmandaterne.

Det forslag som landsstyret har sendt i høring med henblik på fremlæggelse på den kommende forårssamling lægger op til, at der i Qaasuitsup Kommunia skal vælges i alt 8 geografiske repræsentanter. I Qeqqata Kommune skal der vælges i alt 2 geografiske repræsentanter. I Sermersooq Kommune skal der vælges i alt 5 geografiske repræsentanter. I Kommune Kujalleq skal der vælges i alt 3 geografiske repræsentanter.

Demokraterne er bestemt ikke tilhængere af dette forslag, og vi vil kæmpe for, at det bliver ændret således, at alle stemmer tæller lige meget ved det kommende kommunalvalg - præcis som vi er vant til, at de gør ved valgene til Landstinget.

Historisk debat

Denne debat er ikke ny. Den har været oppe mange gange gennem mange år. På Landsrådets forårsmøde i 1970 fremsatte en af vort lands store og fremsynede mænd, Jørgen C.F. Olsen, et forslag om at gøre Grønland til en valgkreds. Hans forslag blev dengang forkastet, men argumentationen i forelæggelsestalen er nok stadig værd at bemærke sig.

”Ved at gøre Grønland til én valgkreds får man mulighed for at stemme på de bedste kandidater. Med den nuværende ordning bliver debatten for lang og tung, fordi man koncentrerer sig om de enkelte kredses anliggender. For mig er det vigtigst, at man træffer beslutninger til Grønlands bedste. Det er underordnet fra hvilken del af landet medlemmerne kommer. Det er resultatet, der tæller.”. - Jørgen C.F. Olsen

Jørgen C.F. Olsens ønske om, at Grønland blev en stor valgkreds er siden hen gået i opfyldelse, hvilket er værd at være tilfreds med. Hans argumentation holder også, hvis vi kigger på valgene til kommunalbestyrelserne. Også her bør det være resultaterne, der tæller, og det bør være underordnet, hvilken del af landet - eller i det aktuelle tilfælde kommunen - man kommer fra.

Enkredssystemet tjener samtidig til at minde de folkevalgte politikere om, at de ikke er repræsentanter for en bestemt by eller bygd, men derimod en repræsentant, der skal tjene hele kommunens interesser.