Lad os hjælpe dem der har brug for hjælp i stedet for komme med beskyldninger!

Jeg krævede blot, at man straks skulle finde en midlertidig løsning på problemet her og nu samt at man skal finde en langsigtet løsning på problemet.

Fredag d. 23. marts 2012
Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Emnekreds: Boliger, Politik.

Da jeg fremkom med et krav om, at man øjeblikkeligt foranstaltede hjælp til nogle af lejerne i Aasiaat, som har manglet varme og varmt vand i over 2 måneder og da jeg i samme forbindelse krævede en undskyldning fra landsstyret på vegne af ejerne til lejerne for at have manglet varme samt varmt vand i så unødvendigt langt tid, var hensigten ikke at fremkomme med en beskyldning. Jeg krævede blot, at man straks skulle finde en midlertidig løsning på problemet her og nu samt at man skal finde en langsigtet løsning på problemet.

Derfor finder jeg det særdeles forunderligt at landsstyremedlem for Boliger Jens B. Frederiksen i sit svar på mit krav om at finde en løsning på problematikken i Aasiaat, i stedet for et brugbart svar, koncentrerede sig om at fremkomme med en byge af beskyldninger af det tidligere landsstyre.

Landsstyrets fokus om at fremkomme med beskyldninger af andre politikere er ikke til gavn for de berørte borgere og de kan heller ikke bruge beskyldningerne til noget som helst!

I vore bestræbelser på at løse hvilke problemer der måtte fremkomme, må vi folkevalgte, uanset de uenigheder vi måtte have, til stadighed at løse problemerne i fælles forståelse med hinanden, i stedet for at fremkomme med beskyldninger mod andre politikere eller hvilket som helst tidligere landsstyrekoalitioner.

Siumut er til enhver tid parat til at løse de mangeartede problemer som de mange lejere har i vort vidtstrakte land.

Vi politikere er valgt til at løse de problemer, der løbende opstår, vi er ikke valgt til at fremkomme med beskyldninger mod de tidligere politikere om ting, der er sket i fortiden.
Læs også
Langsigtet løsning påkrævet