Gælds- og investeringsstrategi - oplæg til national anlægsplan

Med denne redegørelse formulerer landsstyret en politik for optagelse af offentlig gæld. Den samlede offentlige gæld omfatter både gæld i selvstyret, i kommunerne og i de selvstyreejede selskaber. Den fremlagte politik dækker to områder: For det første, at fastsætte rammer for udviklingen af den offentlige gæld og for det andet, at gøre prioriteringsprocessen for offentlige investeringer tydelig.

Tirsdag d. 17. april 2012
Landsstyret
Maliina Abelsen
Emnekreds: Økonomi.

Verden over er der fokus på udviklingen i gæld og særligt offentlig gæld. Der er lande i EU, hvor det ikke længere er politikere, der lægger finanspolitikken. I Grønland er situationen i udgangspunktet gunstig. Men det er vigtigt, at vi tager ved lære af udviklingen i andre lande, så vi ikke risikerer, at skulle gennemføre besparelser på velfærden for at betale af på en stor gæld. Vi må ikke begrænse vores egne eller vores børns muligheder for selv at kunne vælge.

Med denne redegørelse formulerer landsstyret en politik for optagelse af offentlig gæld. Den samlede offentlige gæld omfatter både gæld i selvstyret, i kommunerne og i de selvstyreejede selskaber. Den fremlagte politik dækker to områder: For det første, at fastsætte rammer for udviklingen af den offentlige gæld og for det andet, at gøre prioriteringsprocessen for offentlige investeringer tydelig.

Den fremlagte gældspolitik hviler på et forsigtighedsprincip, som skal sikre, at der også i dårlige tider, er råd til at betale af på vores gæld. Ved at fastsætte klare rammer for den offentlige gæld, får vi et godt udgangspunkt at diskutere og prioritere ud fra. Og der er behov for at prioritere.

Som samfund står vi ved en korsvej, hvor der skal træffes beslutninger der rækker langt ind i fremtiden. Vi får brug for at foretage investeringer i samfundet og i vores vigtigste ressource: den enkelte borger. Derfor lægges der op til store investeringer i uddannelsesområdet. Uddannelse er en forudsætning for den enkelte borgers udvikling og for en bæredygtig samfundsudvikling. Der afsættes også midler, der giver et løft til hele boligområdet, som har været forsømt igennem en årrække. Endelig sætter redegørelsen retning for store infrastrukturinvesteringer, som kan skabe grundlag for fortsat vækst i økonomien. Denne redegørelse skal ses i sammenhæng med landsstyrets kommende 2025-plan, som vil vise vej til en økonomisk, social- og miljømæssig bæredygtig udvikling.

Den fremlagte skitse til en national anlægsplan er dynamisk og ændrer sig løbende frem mod 2025. Hvis forudsætningerne i samfundet ændres markant som følge af f.eks. storskalaprojekter, så ændres prioriteringerne også. Men de fremsatte principper og kriterier skal stadig anvendes.

Læs hele oplægget her Gælds- og investeringsstrategi