Ølsalg 1. juni

Hvis landsstyret tror, at vi kan realisere denne vision ved at forbyde salg af øl en enkelt dag hvert år på tilsyneladende tilfældigt udvalgte steder, så vil jeg tillade mig at være en smule forundret.

Tirsdag d. 12. juni 2012
Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Emnekreds: Forbrugerspørgsmål, Ligestilling, Misbrugsproblemer.

I henhold til Landstingets forretningsorden § 37 fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til landsstyret: Spørgsmål til landsstyret vedr. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 4 af 4. marts 2011 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke i Kommuneqarfik Sermersooq, der forbyder salg og udskænkning af øl i visse byer og bygder den 1. juni. Begrundelse: I Tasiilaq og i bygderne Kulusuk, Tiniteqilaaq, Sermiligaaq, Kuummiut og Isortoq er salg og udskænkning af alkoholholdige drikke med en alkoholvolumenprocent på over 2,25 ikke tilladt hvert år den 1. juni. Det betyder med andre ord, at borgerne disse steder på netop denne dag ikke kan købe en øl. Dette noget mærkværdige forbud rejser en række spørgsmål: Hvad er den dybereliggende årsag til, at der ikke må sælges øl i Tasiilaq og de ovenfor nævnte bygder den 1. juni? Er det landsstyrets opfattelse, at et forbud mod salg af øl på en enkelt ud af årets 365 dage har nogen som helst forebyggende effekt eller er der alene tale om et populistisk forsøg på symbolpolitik? Hvad er årsagen til, at forbuddet udelukkende gælder for Tasiilaq og fem bygder? Hvordan agter landsstyret at følge op på om det omtalte forbud mod salg af øl den 1. juni har en form for forebyggende effekt? Agter landsstyret at ændre Selvstyrets bekendtgørelse nr. 4 af 4. marts 2011 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke i Kommuneqarfik Sermersooq således, at det dybest set ligegyldige forbud mod at sælge øl en ud af årets 365 dage bliver fjernet? Selvstyrets bekendtgørelse nr. 4 af 4. marts 2011 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke i Kommuneqarfik Sermersooq handler i bund og grund om forskelsbehandling af borgerne. Jeg tvivler meget stærkt på, at det kan lade sig gøre at finde videnskabelig dokumentation for, at forbud mod salg af øl en enkelt dag hvert år har nogen som helst effekt på noget som helst. Demokraterne mener helt overordnet, at det er tiltrængt med en mere ligeværdig behandling af borgerne her i landet. Det helt store flertal af os grønlændere har et fornuftigt forhold til alkohol – og det gælder uanset, om vi bor i Nord, Syd, Øst eller Vest. Derfor er det urimeligt at forskelsbehandle. Vi burde i stedet fokusere på, hvordan vi kan hjælpe de mennesker, der har et alkoholproblem, og på hvordan vi kan opdrage vore børn og unge til at få et sundt drikkemønster og et fornuftigt forhold til alkohol. Hvis landsstyret tror, at vi kan realisere denne vision ved at forbyde salg af øl en enkelt dag hvert år på tilsyneladende tilfældigt udvalgte steder, så vil jeg tillade mig at være en smule forundret.