Storskaladebatten ude af proportioner

Efter vores bedste overbevisning bliver der ikke tale om social dumping på baggrund af den endelige vedtagne storskalalov. Loven afskærer ikke de grønlandske arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer fra at indgå overenskomster for de udenlandske arbejdere i anlægsfasen af storskalaprojekter, ej heller fra at konflikte for disse.

Onsdag d. 19. december 2012
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit    
Emnekreds: Internationale konventioner, Rigsfællesskab og selvstyre, Storskalaprojekter.

I den danske presse er der mange misforståelser i dækningen af storskalalovens indhold. Den nuværende debat i Danmark er derfor ude af proportioner. Efter vores bedste overbevisning bliver der ikke tale om social dumping på baggrund af den endelige vedtagne storskalalov. Loven afskærer ikke de grønlandske arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer fra at indgå overenskomster for de udenlandske arbejdere i anlægsfasen af storskalaprojekter, ej heller fra at konflikte for disse. Derudover er det i loven gjort klart, at den til hver en tid af arbejdsmarkedets parter aftalte mindsteløn i Grønland også er gældende for udenlandske arbejdere. Der er også sat et klart loft på, hvor meget der må fratrækkes denne løn, for eksempel for kost og logi. At betale et beløb for kost og logi er ikke et særsyn i grønlandsk sammenhæng. Den udenlandske arbejdskraft ved storskalaprojekter skal desuden ikke betale kommunalskat men kun en bruttoskat på 35 %. Agter at overholde internationale aftaler Vi henviser til lovens paragraf 10 stk. 6 hvor det står klart i lovteksten, at ’arbejdsforhold for den udenlandske arbejdskraft ikke må stride imod Grønlands internationale forpligtelser’. Relevante ILO konventioner, og i øvrigt også Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er internationale aftaler som Grønland agter at overholde. Endelig skal det også gøres klart, at der i dag i Grønland er opbakning fra de organisationer, der undervejs i forløbet har udtrykt kritik eller bekymring. Det gælder for eksempel den største lønmodtagerorganisation SIK, Grønlands Arbejdsgiverforening, Transparency Greenland og Inuit Circumpolar Council. Samtidig har IBIS rost lovens indhold for at skabe et godt og gennemsigtigt system omkring storskalaprojekter og de dertilhørende kontrakter. Også Formanden for landsstyret, Kuupik V. Kleist, har adskillige gange understreget, at Grønland ønsker at overholde alle gældende konventioner og generelt ønsker at behandle mennesker på grønlandsk jord ligeværdigt. Brug af grønlandske virksomheder og arbejdskraft Det gøres også klart i loven, at der skal indgås trepartsaftaler (Impact Benefit Agreements) med de udenlandske selskaber og deres tjenesteydere om involvering af grønlandsk arbejdskraft, grønlandske virksomheder og andre bidrag til lokalsamfundet eller vedrørende miljøet. Det er dermed bygget ind i storskalaloven, at selskaberne er forpligtet til, at brugen af grønlandsk arbejdskraft og virksomheder i størst muligt omfang skal fremmes.