Maritimt arktisk spin?

Kunne en sådan tragedie ske igen i nøjagtigt dette samme område – men nu under sejlads i sommerperioden juni – juli – august-september, og nu med et af de store krydstogtsskibe, der medfører i tusindevis af passagerer, og som ikke er isforstærket i en høj isklasse, og som i det hele taget ikke er konstrueret til at kunne ”tåle” at påsejle selv et meget lille isbjerg ved et uheld?

Onsdag d. 30. januar 2013
Bjarne Rasmussen    
Emnekreds: Internationale spørgsmål, Norden, Politik, Sikkerhed til søs.

Indholdsfortegnelse:
Kaptajnernes erklæringer
Til Direktøren, Den kongelige grønlandske Handel
Denne erklæring vakte absolut ingen begejstring
Ministeren husker ikke noget som helst om en erklæring fra den 8. marts 1957!
Til direktøren, Den kongelige grønlandske Handel
Underskrevet af 7 kaptajner
M/S Hans Hedtoft forliste den 30. januar 1959
Kunne en sådan tragedie ske



Redningskrans fra Hans Hedtoft fundet på Island

I den forløbne uge afviklede Arctic Frontiers en meget stor konference i Tromsø i Norge med over 1000 (tusinde) deltagere.

Jeg deltog ikke selv, men så vidt jeg er orienteret, så var potentielle klimaforandringer i Arktis som så ofte før en del af dagsordenen på sådanne konferencer.

Jeg har ikke forstand på videnskabelige afhandlinger om potentielle klimaforandringer o.lign. men jeg har mangeårig erfaring med sejladsen i arktiske farvande på alle årstider.

Derfor undrede jeg mig over at læse - som så ofte før - at isen i den arktiske sommerperiode nærmest ”tales og skrives væk” i alle disse store internationale arktiske fora og konferencer og at de selvsamme personer derpå taler og skriver om, at der dermed snart kan åbnes nye sejlruter for skibsfarten i den arktiske sommerperiode.

Nu er det bare sådan, at selvom den flerårige polaris ”skulle trække sig tilbage” tidligere og tidligere på året og selvom den flerårige polaris skulle blive ”tyndere og tyndere” , så er der især i de grønlandske farvande året rundt gletscheris og fragmenter af isbjerge, der kan udgøre en fare for ethvert skibs sikre sejlads også i sommerperioden !

Her i januar måned tænker jeg ofte på M/S Hans Hedtoft katastrofen, thi jeg har sejlet styrmand på M/S Nanok S. der så vidt jeg ved blev bygget som erstatning for M/S Hans Hedtoft efter forliset.

Jeg tror at de fleste er overbevist om, at M/S Hans Hedtoft stødte på is og derpå forliste; og at denne is på denne årstid sandsynligvis må have været gletcheris i form af et isbjerg eller et større fragment af et isbjerg.

Sådanne isbjerge af gletcheris driver også rundt i nøjagtigt det samme område igennem hele sommerperioden – og det vil det garanteret gøre i de næste mange hundrede år til fare for ethvert skibs sikre sejlads – klimaforandringer eller ej!

I dette her dokument Kaptajnernes erklæringer kan man læse om de berømte erklæringer fra KGH Kaptajnerne vedr. vintersejladsen.

Vil historien gentage sig i de kommende år ?

Kaptajnernes erklæringer
”I Politiken den 5. marts 1957 er der en artikel med titlen "Vintersejladsen på Grønland vil blive fortsat", her udtalte ministeren, at vintersejladsen var nødvendig af hensyn til det grønlandske erhvervsliv. Samt at kaptajnerne var frit stillet med hensyn til valg af sejlruterne, og at de i tilfælde af overisning kunne de søge til varmere vande.

At der blev rejst tvivl, om det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at sejle med passagerer på Grønland, slog helt de økonomiske forudsætninger for at bygge et nyt skib i stykker. Hvis der ikke kunne sejles med passagerer på Grønland om vinteren, var bevillingen givet på forkerte forudsætninger.

Folketingsmedlem Augo Lynge stillede dette spørgsmål til ministeren for Grønland: "Finder ministeren det på baggrund af de senest indhøstede erfaringer fortsat forsvarligt at opretholde vinterbesejling på Grønland med fuldt passagerantal?". Dette spørgsmål skulle besvares i folketinget den 13. marts.

Folketingsmedlem K. Damsgaard rejste spørgsmålet "Hvorvidt man ikke - hvis man fremfor at gennemføre de farlige vintersejladser tænkte sig i højere grad at udbygge beredskabslagrene i Grønland - burde indskrænke antallet af statens egne skibe under hensyn til det uøkonomiske i at have skibene liggende oplagt i længere tidsrum". Dette skulle besvares i et samråd den 14. marts.

Af disse grunde ville ministeren have en erklæring fra samtlige kaptajner om deres indstilling til vintersejlads, inden han svarede i folketinget.

Den 8. marts mødtes kaptajnerne, der manglede kun kaptajn Gunnar J. A. Hansen, han var på det tidspunkt om bord på "Disko", der først kom til København den 10. marts. De andre kaptajner havde først et møde med skibsinspektør Coulet-Svendsen, der sagde til dem: "I må være klar over, at hvis ikke vi kan sejle på Grønland, er der andre, der kan". Derefter brugte kaptajnerne det meste af dagen på at skrive denne erklæring:

Til Direktøren, Den kongelige grønlandske Handel
København, den 8. marts 1957

Undertegnede skibsførere erklærer herved på given foranledning, at sejlads på Grønland må anses for mere risikabel end anden normal sejlads, og at risikoen i vinter månederne er betydeligt forøget, hvorfor det tilrådes at indskrænke vintersejladsen til det mindst mulige, særlig med henblik på passagerbefordring.

En absolut forudsætning for vintersejladsens gennemførelse er, at Den kongelige grønlandske Handel fortsat følger den påbegyndte linie med fornyelse af skibe til Atlantfarten, senest det projekterede ishavsskib, og at der under ingen omstændigheder må slækkes på disse krav.

Det anses endvidere for stærkt påkrævet, at man med hensyn til kystflåden tilstræber en snarlig fornyelse, da det nuværende materiel absolut ikke er tidssvarende, især ikke til den sene efterårssejlads.

Det henstilles endvidere, at der føres en sådan personalepolitik, at tilgangen af unge navigatører, der ønsker fastansættelse, sikres, da det nu på grund af den store afgang af navigatører er overdraget ganske få modne og i grønlandske farvande kendte navigatører at bære det store ansvar.

Underskrevet af skibsførerne: O.Møller, P.L.Rasmussen, M.Frouelund Sørensen, G.Hansen, S.Th.Sørensen, O.H.Schmidt og J.B.Junker. (Kaptajn P.L. Rasmussen gik ned med "Hans Hedtoft").

Denne erklæring vakte absolut ingen begejstring
Kaptajnerne husker det videre forløb som: Direktøren sagde til dem; at denne erklæring ville medføre, de ikke fik det nye skib, og det ville betyde, at de godt kunne lukke butikken.

Direktøren husker forløbet som: Han sagde til dem, at de skulle skrive en mere præcis erklæring. Han fortalte senere til undersøgelseskommissionen: "Men i hvert fald husker jeg klart, at han (ministeren) ikke ønskede at acceptere erklæringen. Han sagde: "Den er aldeles uacceptabel, den siger ikke noget", og det måtte man give ham ret i. Det gør den ikke". Højesteretsdommer Jens Herfelt svarede: "Tænk, det synes jeg den gør".

Ministeren husker ikke noget som helst om en erklæring fra den 8. marts 1957!
Men i hvert fald skulle kaptajnerne lave en anden. Det gjorde de den 11. marts 1957 efter en lang diskussion.

Til direktøren, Den kongelige grønlandske Handel
København, den 11. marts 1957

I anledning af, at man offentligt har rejst spørgsmålet om, hvorvidt det er forsvarligt at gennemføre passager sejlads på Grønland om vinteren, skal undertegnede skibsførere i Den kongelige grønlandske Handel udtale:

På alle årstider er Grønlandssejlads vanskeligere og mere risikofyldt end nogen anden sejlads, men dette gælder selvfølgelig især sejlads i vintermånederne. Vintersejlads på Grønland kræver derfor ikke blot et dygtigt og erfarent mandskab, men også hensigtsmæssigt konstruerede specialskibe og i øvrigt i enhver henseende første klasses materiel.

Vi anerkender og værdsætter, at Handelens atlantgående skibe, d.v.s. både "Umanak" og den gamle "Disko", opfylder disse krav, og af hensyn til passagerers og mandskabs sikkerhed håber vi, at de bevilgende myndigheder også med hensyn til det nye Atlantskib, som er under bygning, vil følge Handelens krav til skibets konstruktion og udstyr.

Den situation, som "Umanak" kom ud i på sidste rejse, viste klart, at det ville være uforsvarligt at slå af på de krav, som Handelen har stillet, støttet af den erfaring, som Handelens skibsførere har indhøstet igennem mange årtiers besejling af Grønland.

Vi ved, at der i Grønlandsfarten - ligeså lidt som i anden Atlantfart - ikke kan skabes absolut sikkerhed, men vi henstiller indtrængende til de bevilgende myndigheder, at man i det omfang, det på nogen måde er muligt, imødekommer forslag til betryggelse af sejladsen på Grønland.

Det er vor overbevisning, at det med specialbyggede Grønlandsskibe er rigtigt at fortsætte den gennem mere end 10 år udførte vinterbesejling af Grønland.

Det anses endvidere for stærkt påkrævet, at man med hensyn til kystflåden tilstræber en snarlig fornyelse, da det nuværende materiel ikke er tidssvarende, især ikke til den sene efterårssejlads.

Det henstilles endvidere, at der føres en sådan personalepolitik, at tilgangen af unge navigatører, der ønsker fastansættelse, sikres, så Handelen ikke kommer i den situation, at kun få modne og i grønlandske farvande kendte navigatører skal bære det store ansvar.

Underskrevet af 7 kaptajner
Bortset fra kaptajn Gunnar Hansen og P. L. Rasmussen, var alle de andre kaptajner enige om, at denne erklæring ikke var deres mening, men de underskrev kun for at sikre Den kgl. grønlandske Handel og det nye skib. Kaptajn S.Th. Sørensen fortæller om mødet, hvor den anden erklæring blev underskrevet: - Så tog jeg min fyldepen frem og sagde "Jeg skriver under, men det gør mig ondt, og det er mod min inderste overbevisning". Så skrev jeg under og fik en cigar og gik min vej, hjem til min kone og sagde "Det har været en sort dag for mig, for jeg har gjort noget, som jeg ikke skulle" -. Ministeren var tilfreds med erklæringen, nu kunne han svare på spørgsmålene, der var stillet.

Styrelsesrådet holdt møde den 14. marts. Her blev det besluttet at fortsætte vintersejladsen som hidtil. Dog med den ændring at skibene fik andre radioantenner.

Det udvalg, der var blevet nedsat den 1. februar for at vurdere oplysningerne om det nye skib, skrev den 27. marts til ministeren for Grønland, og bad ham om at nedsætte en undersøgelseskommision til at bedømme de oplysninger, udvalget havde skaffet. Det næste, der skete i sagen, var den 9. april 1957, hvor der i folketinget var debat om tillægsbevilling til finansloven. Et af punkterne var bevilling af første rate af det nye skibs byggesum. Oluf Pedersen sagde under behandlingen (stærkt forkortet): "Det tilbud, der kom fra skibsreder Lauritzen, blev der lagt 3/4 million kroner oven i, det bad vi ministeren om et svar på, men han gik i strejke. Han svarede i hvert fald ikke. Derefter bad udvalget om, at der blev nedsat en kommission, der skulle se på sagen. Betingelsen for, at vi skulle have et statsskib, var at der kunne spares 1,5 million om året, det ser ikke ud til at holde stik. Derfor mener jeg at forudsætningen for at vedtage bevillingen er bristet". Men uanset hvad Oluf Pedersen mente, blev det nu alligevel vedtaget. Den 14. maj 1957 var der folketingsvalg, og dermed bortfaldt det udvalg der var nedsat den 1. februar til at vurdere økonomien i det nye statsskib. Det nye folketing nedsatte ikke et tilsvarende udvalg. Skibet blev afleveret til Den kgl. grønlandske Handel den 17. december 1958, og fik navnet "Hans Hedtoft".

M/S Hans Hedtoft forliste den 30. januar 1959
M/S Hans Hedtoft forliste den 30. januar 1959 i Kap Farvel området (punkt 4 i kortet)


Søkort over området for forliset

Se også disse indslag på DR.dk vedr. MS Hans Hedtoft

Kunne en sådan tragedie ske
Kunne en sådan tragedie ske igen i nøjagtigt dette samme område – men nu under sejlads i sommerperioden juni – juli – august-september, og nu med et af de store krydstogtsskibe, der medfører i tusindevis af passagerer, og som ikke er isforstærket i en høj isklasse, og som i det hele taget ikke er konstrueret til at kunne ”tåle” at påsejle selv et meget lille isbjerg ved et uheld?

Såfremt skibsfarten intensiveres i de arktiske og især de grønlandske farvande i de kommende år qua krydstogtsskibsturisme, offshore olieefterforskning med mange støtteskibe samt ikke mindst besejling af potentielle miner med meget store malmskibe (bulk carriers), så vil problemstillingen med manglende og især god isforstærkning af de skibe, der potentielt kun besejler de arktiske/grønlandske farvande i sommerperioden blive meget aktuel.

Problemet opstår fordi politikere, ministre, maritime myndigheder og erhvervslivet såvel nationalt som internationalt IKKE vil anerkende, at det kan være lige så potentielt farligt for skibets sikre sejlads at besejle de arktiske farvande i sommerperioden som det kan være uden for sommerperioden !

Denne problemstilling har jeg formidlet i min none profit film "Greenland icy waters - in the summertime !" der kan ses i tre dele på YouTube:

Greenland icy waters - part I/III

Greenland icy waters - part II/III

Greenland icy waters - part III/III

Formålet med denne none profit film er lige præcis at formidle, at der altid er en risiko ved at besejle de grønlandske farvande - der også er isfyldte i sommerperioden uagtet potentielle klimaforandringer thi de grønlandske gletchere vil ganske sandsynligt producere gletcheris til havet omkring Grønland året rundt i de næste mange, mange år til fare for skibsfarten - og det kan politikerne og erhvervslivet altså ikke "snakke eller spinne væk" !

Bjarne Rasmussen
www.iceguide.dk
januar 2013