2009- 2013 Fremgang over en bred front

Valget er overstået. Folket har talt og sammensat et nyt Landsting. Jeg vil gerne benytte dette vagtskifte til at gøre status over den forløbne valgperiode. Det skylder jeg ikke alene befolkningen, men også den omverden, der nøje følger den politiske udvikling i Grønland.

Fredag d. 5. april 2013
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Landstingsvalg 2013, Politik.

Indholdsfortegnelse: Svære begyndelsesbetingelser Ledighed Vor førsteprioritet Et mere solidarisk Grønland Den økonomiske udvikling Den store omstilling Andre tegn på en positiv samfundsudvikling Valget er overstået. Folket har talt og sammensat et nyt Landsting. Jeg vil gerne benytte dette vagtskifte til at gøre status over den forløbne valgperiode. Det skylder jeg ikke alene befolkningen, men også den omverden, der nøje følger den politiske udvikling i Grønland. Svære begyndelsesbetingelser Fire år er ingen tid, hvis man både skal rette op på tidligere tiders politik og samtidig lægge rammerne til rette for en langsigtet reform af samfundet. Skal vi give et nogenlunde nøgternt billede af den forløbne valgperiode, så må vi erindre os de begyndelsesbetingelser, der forelå i 2009. Da vi tiltrådte, havde der været underskud i Landskassen flere år i træk. Eksempelvis var der i 2009 et samlet underskud på ca. 1 mia.kr., og enhver kan jo se, at det ikke var de bedste betingelser til at starte med. Den positive økonomiske vækst i perioden 2004-2008 var ikke drevet af en stigning i eksporten, men derimod af låntagning. Det lå dengang i kortene, at vejen frem hed en overordentlig stram økonomisk politik. Vi indså ret hurtigt, at det gjaldt om at få styr på de stigende offentlige udgifter. Der var ikke andet at gøre end at stramme op på det offentlige forbrug. Men igen, man kan ikke, som det tidligere styre gjorde det i sin tid, fortsætte med at tage lån efter lån i udlandet for at oppebære en kunstig skabt økonomisk vækst. Resten af historien kender vi jo. Med Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning fik vi belyst en række styringsproblemer, der nødvendigvis måtte handles på hvis vi skulle sikre et holdbart, levedygtigt velfærdssamfund. Tingene hænger jo sammen. Det var ganske enkelt helt nødvendigt at danne os et samlet billede af de udfordringer, der ventede os forude. Ledighed Den økonomiske afmatning i fiskeriet og i fiskeindustrien var en væsentlig årsag til den stigende ledighed i de forløbne år. Statistikken viser klart et øget fiskeri efter rejer, hellefisk og krabber op til 2006-2008. Ingen tvivl om, at det skabte arbejdspladser ude på kysten. Men der var ikke tale om et bæredygtigt fiskeri, snarere tværtimod. Det daværende så stort på biologernes rådgivning. Konsekvensen kender vi jo – det faldt i vort lod at skære ned på rejekvoterne år efter år så bestanden kunne få en chance for at komme sig igen. Det koster selvfølgelig arbejdspladser. Men det afgørende er, at det nu er lykkedes at gøre fiskeriet efter rejer i Vestgrønland bæredygtigt, og få det anerkendt internationalt. Det er den vej, Grønland skal, ingen tvivl om det. En anden væsentlig faktor var de offentligt ejede aktieselskabers gældssætning. Hvis nogen skulle have glemt det, så hærgede den internationale finans- og gældskrise for fuld styrke, da vi tiltrådte. For Grønlands vedkommende viste det sig, at Royal Greenland A/S, landets flagskib, stod og manglede 500 mio. kr., fordi gælden var blevet så stor, at långiverne stillede større krav til soliditeten. A/S-erne havde da i 2009 en samlet nettorentebærende gæld på 3.508 mia. kr., mod 2.780 mia.kr. i 2007. Det er som sagt begrænset, hvad man kan udrette på fire år. Den internationale lavkonjunktur har for alvor bidt sig fast, og er nu forstærket af en global finansieringskrise, og alt tyder på at den kommer til at vare længe. Under sådanne omstændigheder er det ekstra svært at sætte noget i gang, der kunne ligne en økonomisk saltvandsindsprøjtning. Men vi var godt på vej. Det lykkedes faktisk os at knække ledighedskurven i 4. kvartal af 2012 og i 1. kvartal af 2013. Her i februar var der i alt 914 færre ledige på landsplan, og det er bemærkelsesværdigt alene af den grund, at det sker om vinteren. Hvorom alting er, så er det en kendsgerning, at strømmen er vendt i den rigtige retning. Vor førsteprioritet Hvis der er noget, vi gerne vil måles på, så er det på vore anstrengelser for at højne befolkningens uddannelsesniveau. Statistikken giver et klart billede, nemlig at flere og flere tager erhvervsuddannelser og tager studentereksamen, men også at flere og flere går videre i uddannelsessystemet og tager videregående uddannelser. Der var således 4.300 studerende i gang pr. 1. oktober 2012. Det er rekord. I 2011 dimitterede 275 grønlandske elever fra de gymnasiale uddannelser. Det er en stigning på 16 pct. i forhold til 2010. Der er altså tale om en betydelig stigning i årene efter 2009. Og det er kvinderne, der viser vej. Men det centrale spørgsmål er, set henover tid, hvorvidt uddannelsesniveauet stiger i den grønlandske befolkning – og hvor hurtigt dét sker. Statistikken viser, at hver femte borger i Grønland ved udgangen af 2002 havde en uddannelse udover folkeskolen. Ved udgangen af 2011 var det hver fjerde. Og det var i den forløbne valgperiode, det for alvor begyndte at rykke. Det vigtigste målepunkt i forhold til uddannelsesniveau er imidlertid, internationalt set, 25 års alderen. Her viser det sig igen, at der er en stigende tendens i uddannelsesniveauet for hele befolkningen over 25 år. Her er det igen kvinderne, der fører an. For uddannelse handler ikke kun om højere løn, gode pensioner, tryg ansættelse og udsyn, det handler i høj grad om en bedre tilværelse. Det har også meget med helbred at gøre. Vi var helt på det rene med, at det skulle koste samfundet at satse stort på uddannelserne. Vi tilførte uddannelserne en række midler til udvidelse af kapaciteter på uddannelsesinstitutionerne, renovering og byggeri af flere skolehjem og kollegier, blandt andet. Det gjorde vi, fordi uddannelse er et sikkert redskab i bekæmpelsen af fattigdom, ledighed og en livslang parkering på overførselsindkomster. Frugterne høster vi allerede nu, men det gode ved det hele er, at vi nu kan fornemme en ny ånd blandt ungdommen, en ny ånd præget af alvor og ambition om at gøre Grønland til et bedre land at leve i. Et mere solidarisk Grønland Trods alle odds, lykkedes det os at mindske indkomstskævhederne her i landet. Således viser nyeste tal, der belyser udviklingen fra 2007 til 2011, at bruttoindkomsterne i gennemsnit er steget med 2,8 pct. pr. år på landsplan. Og det er faktisk borgerne i Qaasuitsup Kommunia, der har oplevet den højeste vækst i perioden med en gennemsnitlig årlig stigning på 3,3 pct. Ja, jollefiskerne er faktisk den befolkningsgruppe, der har haft den klækkeligste ”lønforhøjelse” i denne periode, for nu at sætte det hele i relief. Nu kan det måske lyde lidt nørdet, men jeg vil gerne have lov til at dokumentere, at indkomstforskellene er udjævnet. Jeg vælger at anvende den såkaldte 80/20-ratio, der måler forholdet mellem indkomstmassen for de 20 pct. med de største indkomster og den samlede indkomst hos de 20 pct., der har de laveste indkomster. Den såkaldte 80/20-ratio var på 5,8 i 2008 og på 5,2 i 2011. Det viser, at de økonomiske spændinger i samfundet er mildnet i perioden. Spændet mellem rig og fattig er løsnet en smule. Det modsatte ser vi jo ellers overalt i verden. I Danmark er kløften mellem rig og fattig blevet markant større i samme periode. Den danske 80/20-ratio var 3,6 i 2008 og 4,6 i 2011. Mange kritiserede os for at være alt for forhippet på at skabe økonomisk vækst, men bundlinjen er, at det haster med et økonomisk opsving, hvis vi fortsat skal have råd til at beskæftige os med de ting, der gør os stærkere og klogere, rigere og tryggere. Den økonomiske udvikling Når alt kommer til alt, er det økonomien, der tæller. Det vil vi gerne også måles på. Der var en stærk økonomisk udvikling i 2011. Investeringsniveauet blev særdeles højt, dels som følge af en omfattende efterforskning efter olie og mineraler, dels som følge af et stigende niveau for mere almindelige investeringer i anlæg og fly. Der var desuden en betydelig indkomstfremgang i størstedelen af fiskeriet, idet priserne på fisk og skaldyr steg 20-30 pct. afhængigt af produktet, og fangstmængderne var svagt stigende. Efterforskningsudgifterne efter hårde mineraler er opgjort til knap 500 mio. kr. i både 2007 og 2008. I 2009 var de faldet til 300 mio. kr., men steg igen i 2010 til over 500 mio. kr. Det kan ses på omsætningen i brancherne. Statistikken viser tydeligt, at der var fremgang i omsætningen. Det har ikke alene været godt for Landskassen og kommunekasserne, men også for det private erhvervsliv. Det kan også ses på bankernes årsregnskaber. Grønlandsbanken kom således ud af 2012 med det bedste årsregnskab nogensinde. Kursgevinster og en markant stigende udlån til private og små erhvervsvirksomheder er væsentlige grunde til fremgangen, en fremgang på godt 72% i forhold til 2011. Privatøkonomien er også ved at komme på fode igen. Restancerne til det offentlige har gennem en længere periode ligget relativt stabilt på omkring 1 mia.kr. I januar 2012 var det lykkedes at nedbringe restancerne til 850 mio. kr., og det går i den rigtige retning. Men der er lang vej igen. Det korte af det lange er, at den grønlandske økonomi oplevede en positiv vækst siden 2009, hvor der var en negativ vækst. Realvæksten i BNP var på 4,9 pct. i 2010 og på 3,2 pct. i 2011. Det skal ses i lyset af, at der var en negativ vækst i 2009 på -2,7 pct. Den store omstilling Udover uddannelse og økonomi vil vi gerne måles på de resultater, der er opnået i forhold til en omstilling af det grønlandske arbejdsmarked til det fremtidige erhvervsgrundlag. Året 2010 var historisk for Grønland med de første offshore efterforskningsboringer i 10 år. Også inden for de hårde mineraler var 2010 på mange måder et rekordår med en stor interesse for efterforskning efter hårde mineraler. Det fortsatte ind i 2011, hvor samfundet også nød godt af de fortsatte aktiviteter. Vi lagde dengang op til, at der inden år 2020 var mere end 5 aktive miner rundt på kysten. Og der var vitterligt et stort behov for at komme i gang. Vi gik i gang med, sammen med Råstofskolen, kommunerne og erhvervslivets organisationer, at opkvalificere landets virksomheder som underleverandører til råstofsektoren. Der er således afviklet en række kurser de seneste år, og der er planlagt en række kurser for i år. Andre tegn på en positiv samfundsudvikling Pladsen tillader ikke en samlet gennemgang af samfundsudviklingen siden 2009. Jeg vil dog gerne slutte denne kronik med at fremhæve lidt mere hverdagsnære ting, der belyser at befolkningen faktisk har fået et bedre liv. Det er glædeligt, at der er sket et drastisk fald i forbruget af alkohol pr. person på hele 6,1 pct. fra 2010 til 2011. Faktisk drikker vi i gennemsnit mindre end danskerne nu. Det er et tegn på, at afhængigheden af alkohol er på tilbagetog. Med hensyn til kriminalitet, er det også glædeligt, at formueforbrydelser, f.eks. tyveri, også er faldende. Det tyder på, at der er ved at ske en holdningsændring til det bedre hos befolkningen og hjemme i stuerne. Det private forbrug er stigende, ikke meget, men rimeligt efter omstændighederne. Det er endvidere glædeligt, at prisudviklingen har været relativ stabil, især når man sammenligner over tid. Inflationen var nogenlunde stabil i årene efter 2009 og steg med 2,0 pct. frem til 2011. Foreløbige tal tyder på at inflationen var 4,0 pct. i 2012. Det skal ses i lyset af, at inflationen var 6,8 pct. i 2007 og 1,7 pct. i 2009. Hvorom alting, så var det vort hovedmål at højne børn og unges trivsel. Den seneste undersøgelse om folkesundhed blandt skolebørn fra 2010 dokumenterer, at der er fremgang når det gælder helbred og livskvalitet, kost og måltidsvaner, samt tandsundhed. Desværre er der langt vej endnu, når vi taler om forandringer til det bedre i forhold til rygning, fysisk aktivitet og mobning. Alt i alt må jeg konkludere, at det tager tid at rette op på dårligdomme og gamle vaner i samfundet. Men jeg er fortrøstningsfuld ved, at vi satte en positiv udvikling i gang på de områder, hvor vi kunne gøre en forskel. Det tilkommer ikke mig at vurdere, om vi kunne have gjort tingene på en anden, og helst en bedre, måde, for sket et sket. Vi gjorde vort bedste, og måske gik tingene lidt alt for hurtigt engang imellem på en række områder, men det afgørende er, at Grønland anno 2013 helt sikkert er en anden, end det Grønland vi overtog tilbage i 2009.