Kolonitiden er et overstået kapitel

Hvis vi skal sidde i Arktisk Råd, hvor alt først skal igennem hele det danske statsapparat, så er vi jo stort set tilbage i tilstandene som dengang vi var en koloni. Kolonitiden er jo et forlængst overstået kapitel, så derfor skal vi selv sidde til bords i Arktisk Råd med fuld bestemmelsesret og med fuld taleret.

Fredag d. 17. maj 2013
Kristian Jeremiassen, medlem af Landstinget for Siumut
Emnekreds: Grønlands historie, Internationale spørgsmål, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Jeg mener at det helt er på sin plads, at Aleqa Hammond har valgt at boykotte Arktisk Råds mødet i Kiruna, idet det mere er naturligt, at det er Grønland selv der tegner medlemskabet i Rådet, idet Grønland i sagens natur befinder sig netop i Arktis.

Ved at boykotte mødet, sender man et klart og utvetydigt signal, hvorfor boykottet ikke udspringer af fortørnelse, hvilket viser sig af den debat boykottet har medført, ligesom boykottet er blevet bemærket i nær og fjern. Hvis Formanden for landsstyret havde mødt op, så var det blot for at være fysisk tilstede.

Hvis vi skal sidde i Arktisk Råd, hvor alt først skal igennem hele det danske statsapparat, så er vi jo stort set tilbage i tilstandene som dengang vi var en koloni. Kolonitiden er jo et forlængst overstået kapitel, så derfor skal vi selv sidde til bords i Arktisk Råd med fuld bestemmelsesret og med fuld taleret.

Formanden for landsstyrets beslutning er den rigtige beslutning og man kan se, at hun har til sinds at deltage med hele den indflydelse som hun skal have, hvilket ingen bør stille spørgsmålstegn ved, idet vi jo rent faktisk bor i Arktis.
Læs også
”Konen i Muddergrøften” for fuld udblæsning