Det handler om troværdighed

Javel så! Da Jens-Erik Kirkegaard i sin tid gav udtryk for hvor chokeret han var over udtalelser fra et selskab om hvor nemt det er at opnå en ”næsten gratis ejendomsret” til et område af Grønland som svarer til mere end 10 procent af Danmarks areal, så mente han det i virkeligheden bare som en kompliment!

Mandag d. 17. juni 2013
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Emnekreds: Politik.

Man kan bede mig tro på julemanden, og til nøds pavens ufejlbarlighed. Men der må dog være grænser…

Er det kun mig der synes at Jens-Erik Kirkegaard er begyndt at lyde omtrent som Ove Karl?

Tanken fik mig til at stille ham et § 37 spørgsmål hvor jeg bad ham kommentere en udtalelse fra før han blev landsstyremedlem for Råstoffer. En udtalelse som stadig lå på Siumuts hjemmeside:

”Man bliver chokeret, når man hører nogle udtalelser om vores land”, udtalte han dengang, ”specielt når man ser nogle videoer på Investment Pitch’s hjemmeside. Personerne bag præsentationerne påstår tilsyneladende, at de har fået en næsten gratis ejendomsret til et område ved Maniitsoq; et område der svarer til Sudbury Basin i Canada; som den så ud for 150 år siden. De er glade for, hvor risikofri Grønland er og hvor nemt det er, at forhandle med grønlandske politikere. De påstår at det var "meget nemt" at få området på 4800 kvadratkilometer; altså det der svarer til 11,5% af Danmarks samlede areal.”

Jeg spurgte Jens-Erik Kirkegaard om han stadig synes det er for nemt at opnå råstoftilladelser her i landet, og om han i så fald har tænkt sig at gøre det vanskeligere eller mere bekosteligt, nu hvor han har magten til det.

Nu er svaret fra Jens-Erik Kirkegaard så kommet. ”Ja”, svarer han, ”det er stadig opfattelsen at det er nemt at få tildelt en mineralefterforskning. Det skal imidlertid påpeges, at jeg ikke har udtalt at det var ’for nemt’ at opnå en efterforskningstilladelse, og det fremgår heller ikke af det citat som hr. Palle Christiansen bruger som begrundelse for spørgsmålet. At selskabet udtalte at det var ’nemt’ at opnå tilladelsen vil jeg tillade mig at betragte som en kompliment. Det har netop i mange år været målsætningen at Grønland skal have en hurtig, effektiv og kompetent myndighedsbehandling. Det er én af de forudsætninger der skal sikre råstofsektorens fortsatte interesse for at efterforske i Grønland.”

Javel så! Da Jens-Erik Kirkegaard i sin tid gav udtryk for hvor chokeret han var over udtalelser fra et selskab om hvor nemt det er at opnå en ”næsten gratis ejendomsret” til et område af Grønland som svarer til mere end 10 procent af Danmarks areal, så mente han det i virkeligheden bare som en kompliment! I så fald må Siumut jo have anbragt citatet på partiets hjemmeside for at udtrykke sin varme beundring for Ove Karls ”hurtige, effektive og kompetente myndighedsbehandling”? Eller havde Siumut mon også fået den åbenbart helt fejlagtige opfattelse, at Jens-Erik Kirkegaard dengang var kritisk indstillet?

Man kan bede mig tro på julemanden, og til nøds pavens ufejlbarlighed. Men der må dog være grænser for, hvad vi politikere be’r folk om at tro på.

I mit spørgsmål til Jens-Erik Kirkegaard nævnte jeg, at hans udtalelse jo nok var afgivet under valgkampen, før han blev landsstyremedlem for Råstoffer, og spurgte om han stadig kan stå inde for det budskab, han gav vælgerne. I sit svar gør han opmærksom på, at udtalelsen var fra den 14. maj 2012 og derfor intet havde med valgkampen at gøre, og at dette også fremgår af Siumuts hjemmeside.

Hertil kunne jeg jo kækt svare, at Siumut faktisk førte valgkamp det meste af et år før valget blev udskrevet. Men hvorfor skulle jeg det, når sagen er den, at jeg faktisk havde overset den dato, der stod med småt under teksten på hjemmesiden? Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at citatet også stod på Siumuts hjemmeside under valgkampen, men den var altså fremsat mere end et halvt år før, og det overså jeg. Jeg tog fejl!

Hvorfor er det så sjældent vi hører en politiker sige det? Hvorfor kaster vi os i stedet ud i besynderlige bortforklaringer, som vi skal være ualmindeligt naive for at tro, at de fleste vælgere ikke gennemskuer? Hvorfor siger Jens-Erik Kirkegaard ikke bare, at han ganske rigtigt tidligere havde det indtryk at det var for nemt eller for billigt at opnå råstoftilladelser her i landet, men at han har ændret opfattelse nu hvor han er blevet landsstyremedlem og har fået adgang til flere informationer (og har nogle embedsmænd at rådføre sig med)? Hvis det altså er det, der er tilfældet?

En sådan indrømmelse vil måske på den korte bane kunne gi’ en tillidskrise i forhold til dem der har stemt på ham, netop fordi han var kritisk indstillet overfor det med råstoftilladelserne. Men så må Jens-Erik Kirkegaard jo bare gå ud og forklare, hvad det er, der har fået ham til at ændre opfattelse; hvad det er for oplysninger han ikke tidligere var opmærksom på - og så håbe på at disse oplysninger også vil overbevise dem, han tidligere delte holdning med.

Det er kun i eventyrerne at næsen vokser, når man lyver. Men hvis vi politikere ikke tør sige ordene ”jeg tog fejl”, så er der noget andet der vokser i takt med utroværdigheden, og det er politiker-leden! Den er i forvejen rigeligt stor, så er det ikke på tide, at vi politikere begynder at øve os lidt på de ord som har så svært ved at slippe ud ad munden? Skader det i virkeligheden ikke en politikers troværdighed mindre, at han indrømmer en fejl, end at han forsøger at skjule den?