Jens B. Frederiksens åbningstale til Landstingets efterårssamling 2013

Vi har oplevet en barnagtig boykot af et vigtigt møde i en international organisation. En boykot, der har skadet Grønlands internationale omdømme. Vi har været igennem en farceagtig ansættelsesprocedure af en pressekoordinator. Vi har oplevet en mærkværdig fyring af en dygtig Departementschef i Departementet for Finanser. Vi har overværet en fyring af Selvstyrets retschef, hvis eneste brøde tilsyneladende var, at han insisterede på at overholde loven. Og vi har vel alle læst den pinagtige advokatundersøgelse, som landsstyret bestilte for at rense sig selv. Endelig har vi fået præsenteret et forslag til Finanslov for 2014 som gør op med det ellers sunde princip om, at der skal være sammenhæng mellem indtægter og udgifter. Jeg kunne sagtens fortsætte med at opremse en række brudte valgløfter, men det vil jeg ikke bruge mere tid på lige nu.

Onsdag d. 18. september 2013
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Emnekreds: Efterårssamling 2013, Politik.

Indholdsfortegnelse: Uddannelse Vækst Velfærd Identitet Vigtige indsatsområder her og nu Vores erhvervsliv Det sociale område Formandens åbningstale Endelig føler jeg mig kaldet til at kommentere den del af talen, der omhandler uran. Afslutning I fredags var det præcis et halvt år siden, at vi alle vågnede op til en ny virkelighed i vort land. Vi var da alle klar over, at posten som Formand for landsstyret igen skulle beklædes af Siumut. Personligt var jeg ked af det. Jeg havde håbet på endnu en periode, hvor IA og Demokraterne skulle lede landet. Men jeg respekterede naturligvis, at vælgerne havde valgt anderledes. Sådan er de demokratiske spilleregler. Og det ville da være underligt, hvis et parti med navnet Demokraterne ikke skulle respektere demokratiet. Til gengæld er det som om, at den nyvalgte koalition ikke har helt så let ved at respektere de demokratiske spilleregler. Men måske er koalitionen ved at komme på bedre tanker. Jeg er i hvert fald glad for at se, at Medlem af Landstinget Per Berthelsen er til stede i salen i dag. Landsstyremedlem for Finanser Vittus Qujaukitsoq havde jo ellers truet med at ophæve sin orlov, hvis ikke Per Berthelsen makkede ret. At Per Berthelsen er til stede her i dag er for mig at se en lille sejr for demokratiet. Måske har landsstyremedlemmet for Finanser også fundet ud af, at man skal respektere vælgernes dom. Det håber jeg i hvert fald. Når det er sagt, så må jeg sige, at det nye landsstyre har fået en sørgelig start på tilværelsen. Jeg vil ikke her gå i detaljer med de mange sager, men blot overordnet opridse, hvor galt det er gået det sidste halve år. Vi har oplevet en barnagtig boykot af et vigtigt møde i en international organisation. En boykot, der har skadet Grønlands internationale omdømme. Vi har været igennem en farceagtig ansættelsesprocedure af en pressekoordinator. Vi har oplevet en mærkværdig fyring af en dygtig Departementschef i Departementet for Finanser. Vi har overværet en fyring af Selvstyrets retschef, hvis eneste brøde tilsyneladende var, at han insisterede på at overholde loven. Og vi har vel alle læst den pinagtige advokatundersøgelse, som landsstyret bestilte for at rense sig selv. Endelig har vi fået præsenteret et forslag til Finanslov for 2014 som gør op med det ellers sunde princip om, at der skal være sammenhæng mellem indtægter og udgifter. Jeg kunne sagtens fortsætte med at opremse en række brudte valgløfter, men det vil jeg ikke bruge mere tid på lige nu. I stedet vil jeg fortælle lidt om, hvilket samfund Demokraterne vil arbejde for at skabe. Vi vil skabe grundlaget for et stærkt og holdbart samfund. Et samfund, der er bygget på fire søjler; Uddannelse, vækst, velfærd og identitet. Disse fire søjler er dybt afhængige af hinanden. Vi får ikke skabt et godt samfund, hvis vi ikke sørger for, at alle fire søjler kommer til at fungere som en helhed. Tillad mig et kort øjeblik at eksemplificere denne påstand: Det nytter ikke noget, at vi forhøjer ydelserne på en række velfærdsgoder, hvis vi ikke samtidig formår at skabe vækst, så vi kan betale for det. Det nytter ikke noget at skabe massiv vækst, hvis vi ikke samtidig sørger for at uddanne os, så vi kan blive en del af væksten i stedet for at stå på sidelinjen. Det nytter ikke noget, at vi skaber verdens stærkeste økonomi, hvis det betyder, at vi mister vores identitet og samhørighed med hinanden for så vil vi jo have skabt en udvikling, der ikke respekterer og anerkender os for dem vi er. Og sådan kunne jeg egentlig blive ved med at forklare, hvordan de fire søjler er indbyrdes afhængige af hinanden, hvis vi ønsker at skabe et ideelt samfund. Jeg vil nu bruge lidt tid på at uddybe de fire søjler. Uddannelse For Demokraterne er uddannelse ikke kun noget, der foregår i daginstitutionen, i skolen eller på andre læreanstalter. For os er uddannelse noget, der foregår hele livet og hele tiden. Som forældre skal vi i højere grad anerkende, at vi har et ansvar for at lære fra os. Vi skal konstant sørge for, at vores børn lærer noget. Det kan være ved at fortælle dem om, hvad der sker i verden, og lære dem at argumentere for deres synspunkter. Og det behøver ikke altid at være højtravende akademiske eller politiske debatter vi kaster os ud i derhjemme. Det er vigtigt, at vi fortæller vores børn om situationen i Syrien, og ikke mindst er det vigtigt, at vi fortæller dem, hvorfor det er vigtigt. Men det er også vigtigt, at vi taler med dem om helt almindelige ting som at vi skal behandle hinanden godt, at man ikke skal være voldelig, at man ikke skal mobbe og den slag ting. Sådanne samtaler i hjemmet vil være med til at lysten til at lære og lysten til at uddanne sig stiger hos vores unge. Herudover skal vi huske at rose vores børn, når de har lært noget. Vi skal rose vores børn, når de første gang tæller til ti. Og vi skal huske at rose dem igen, når de første gang tæller til ti på engelsk. Vi skal rose dem, når de så småt begynder at stave sig gennem ordene og lærer at læse. Og så skal vi altid huske at opfordre vores børn til at blive ved med at lære – til at blive ved med at suge til sig. På den måde får vi forhåbentlig skabt et miljø, hvor det er sejt at vide noget. Hvor det er sejt at være klog og arbejdsom. Det er vejen frem mod et mere veluddannet samfund. Og et mere veluddannet samfund er den eneste måde, vi kan sikre, at de fagligt attraktive og højtlønnede jobs går til os lokale. Derfor skal vi satse på uddannelse på alle niveauer i samfundet. En uddannelse skal fremover ikke udelukkende ses som en menneskerettighed – det skal også ses som en borgerpligt. En borgerpligt, der kickstarter den enkeltes mulighed for at bidrage til samfundet. Vi skal derfor styrke de uddannelser som vi vælger at tilbyde herhjemme. Men vi skal også huske at glæde os over alle de uddannelsesmuligheder, der er rundt omkring i verden. Her skal vi blive endnu bedre til at støtte de unge, der rejser ud for at uddanne sig. Demokraternes mål er, at vi med massivt fokus på uddannelse kan skabe et arbejdsmarked, hvor 90 procent af befolkningen har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Vækst Landsstyret har fremlagt at Finanslovsforslag for 2014 med et stort underskud. Demokraternes forudsigelse er, at underskuddet bliver endnu større, når den endelige Finanslov bliver vedtaget. Det skyldes primært, at landsstyret tilsyneladende ikke er i stand til at prioritere, og det er en skam. Jeg medgiver gerne, at det er svært at få en Finanslov til at balancere, da det jo ikke er nogen hemmelighed, at vores fælles økonomi er under pres. Men det kan lade sig gøre. Og det er helt nødvendigt. Det er også nødvendigt, at vi får skabt nogle rammer, der set over de kommende år forstærker væksten i vort samfund. Demokraterne har ikke lyst til at spare på vores velfærd og vi har ikke lyst til skattestigninger. Derfor er den eneste mulighed for at skaffe flere penge til den fælles økonomi, at vi får skabt et grundlag for nye og/eller større indtægter. Det sker ved at øge væksten i samfundet. Det er ikke bare et ønske – det er rent faktisk et krav. Og vi har gode muligheder for at skabe vækst. Den mest oplagte mulighed her og nu er gennem udvinding af råstoffer. I øjeblikket er der offentlige høringer vedrørende en rubinmine i Qeqertarsuatsiaat, og der er netop blevet indleveret en ansøgning om udvinding af sjældne jordarter i Kringlerne i Sydgrønland. Begge dele er meget positivt, men der skal mere til. Økonomisk Råd har netop udgivet deres rapport, og her er talen meget klar; mindst et storskalaprojekt skal i gang meget hurtigt. Disse projekter er desværre blevet en del forsinket som følge af især Siumuts retorik op til og under valgkampen. Investorerne er ganske enkelt blevet nervøse. Vores fælles opgave her i salen er nu at få lavet et nationalt kompromis om storskalaloven, så vi kan berolige investorerne, så der kan komme gang i investeringerne og dermed i væksten. Vækst er nemlig til glæde for os alle. Når vi skaber vækst - som får flere i arbejde - får vi en flerdobbelt effekt. Lokale firmaer skaber lokal vækst. Lokal vækst skaber en højere levestandard. En højere levestandard skaber grobund for flere firmaer. Vi får færre udgifter til passiv forsørgelse, og vi bliver flere til at dele udgifterne. Vækst skaber med andre ord en meningsfuld tilværelse og giver forøget livskvalitet. Velfærd Der er mange borgere rundt omkring i verden, der ville ønske, at de havde de samme velfærdsrettigheder som os. Tænk eksempelvis på, at vi får gratis behandling på sygehuset, når vi bliver syge. Vi kan uddanne os uden at stifte gæld. Vi kan med god samvittighed nyde vores alderdom efter et langt livs arbejde. Og sådan kunne jeg blive ved med at nævne en masse velfærdsgoder, som vi tager for givet her i landet, men som bestemt ikke er noget, der bliver taget for givet andre steder på vor klode. Men velfærd er ikke gratis. Velfærd er noget vi alle skal bidrage til. Men det må aldrig blive sådan, at vi udnytter velfærdssystemet uden at have et reelt behov herfor. Velfærd er for Demokraterne en borgerrettighed, som man kun skal trække på ved behov. Alle skal yde, hvad de kan for, at systemet kan fungere. Og ingen skal gøre brug af velfærdsydelser, som de reelt set ikke har brug for. Sådan, og kun sådan, sikrer vi, at velfærdssamfundet bliver i stand til at yde den rette hjælp til de rette mennesker. Det betyder også, at alle der kan arbejde, skal arbejde. Vi er derfor nødt til at reformere vores samfund, så det i højere grad kan betale sig at arbejde frem for at være på passiv forsørgelse. En af måderne er at indrette skattesystemet sådan, at man belønner folk, der arbejder. Dette kunne være gennem et beskæftigelsesfradrag eller ved at sænke indkomstskatten. Vores velfærdssystem er med andre ord meget vigtigt for Demokraterne – også vigtigere end at skabe en politisk selvstændig stat. Vi vil ikke være med til at ofre vores tryghed og velfærd for følelsen af at være mere selvstændige. Disse ting skal følges ad. Hvis vi giver afkald på trygheden og velfærden til fordel for en ufinansieret politisk selvstændighed, så betyder det, at der er borgere, som ikke længere har de muligheder, de havde før. Det ville være et stort tab. Identitet Vores identitet er forudsætningen for en meningsfuld tilværelse, hvor man med stolthed kan sige hvem man er og hvad man står for som menneske. Ethvert menneske skal have frihed til at vælge sin egen identitet og leve derefter. Hos Demokraterne tror vi på, at alle i vort samfund har et behov for at bidrage. Vi har alle noget, vi kan tilbyde resten af samfundet, og det skal vi gøre med stolthed. Vi er alle forskellige, og det er med til at give os et mangfoldigt samfund, hvor der er plads til alle. Det er vigtigt for Demokraterne, at vi alle kan leve i fred og fordragelighed med hinanden uanset hårfarve, sprog og nationalitet. Fortiden og fremtiden skal gå hånd i hånd i den identitetsskabelse vores nation skal gennemgå. Vi skal have respekt for de gamle traditioner og skikke, men disse må ikke spærre for nyskabelse og nytænkning. Vi bør holde vort sprog i hævd, dygtigt og vedvarende, men vi skal ikke udelukke andre sprog. Vi skal være stolte over at tilhøre den grønlandske nation, men vi må ikke indkapsle os. Vi skal uddanne os, dygtiggøre os og tilegne os mange forskellige færdigheder, så vi kan bibeholde og udvikle vores egen stærke kultur – vores egen stærke identitet. Vi skal tage gode og forsvarlige beslutninger, og vi skal vænne os til både at tænke nationalt og globalt for ikke at blive løbet over ende. Vi skal progressivt gå frem og sige, at vi er grønlændere, der er stolte af at være grønlandske. Vi er ikke bange for, at vores kultur bliver nedbrudt, men vi er tværtimod stærke og stolte nok til at modtage alle og indføre dem i vores kultur – i vores samfund. Vi skal sagt på en anden måde være stolte af os selv, og det vi har opnået. Den stolthed må og skal sikre, at vi ikke mister vores identitet uanset, hvad vi i de kommende år bliver udsat for af påvirkninger udefra. Vigtige indsatsområder her og nu Der er ingen tvivl om, at meget af det politiske arbejde har et sigte langt ud i fremtiden. Sådan skal det være, da det er vigtigt at vi i fællesskab får skabt og klarlagt nogle overordnede rammer som vi skal bygge vores samfund på. Men politik er også at foretage de rigtige valg og prioriteringer på kort sigt. Demokraterne vil i det følgende pege på nogle områder, hvor det er vigtigt at handle her og nu. Vores erhvervsliv Der er alt for mange af vores medborgere, der er ramt af arbejdsløshed. Det er en skam af flere grunde. For det første er det ikke rart for den arbejdsløse, der i langt de fleste tilfælde ønsker at være i stand til at forsørge sig selv og sin familie i stedet for at modtage sociale ydelser. For det andet koster det samfundet dyrt i tabte skatteindtægter og i forskellige former for tilskud/ydelser til den arbejdsløse. Alene af disse årsager er det særdeles vigtigt, at vi bliver bedre til at skabe varige arbejdspladser. Landsstyret har erklæret, at man vil halvere arbejdsløsheden. Det er et flot og modigt mål, men som med så meget andet, er der ikke handling bag de flotte ord. Jeg har endnu til gode at høre, hvordan landsstyret har tænkt sig at skaffe varige arbejdspladser til landet. Demokraterne er helt med på, at der er potentiale i vores undergrund, og som tidligere nævnt er vi meget tilfredse med de aktiviteter, der allerede er i gang, og som nævnt er vi meget enige i, at det er nødvendigt, at vi får mindst et af storskalaprojekterne i gang. Men vores erhvervsliv SKAL være mere og andet end råstofindustri. Demokraterne mener, at vi stadig har et uudnyttet turismepotentiale. Vi skal blive meget bedre til at sælge vores land til turismeindustrien. Vi skal blive bedre til at fortælle historier om vores fantastiske land, så folk rundt omkring i verden får lyst til at besøge os. Og disse historier skal ikke udelukkende fortælles på turismemesser, på hjemmesider og i rejsekataloger. Vi er nødt til at satse endnu mere på at komme hjem i folks stuer allerede inden folk har besluttet sig for, at de vil rejse. Derfor er det vigtigt, at vi byder udenlandske tv-hold velkommen hertil. Udenlandske journalister, der har lyst til at besøge vores land og skrive om os i magasiner eller aviser skal have let adgang hertil og god service. I sidste ende vil det være ubetalelig reklame for vort land, hvis vi øger vores synlighed på de store turistmarkeder. Men det skal ske før folk har besluttet, at de vil på ferie. Det er når de læser en artikel eller ser et tv-program, at de skal tænke tanken: ”Der ser godt ud – der vil jeg hen”. Herefter er det naturligvis ekstremt vigtigt, at vi kan tilbyde flotte og informative hjemmesider og rejsekataloger, så vi holder de mulige besøgende fast i tanken om, at Grønland er et fantastisk land at besøge. Det er også vigtigt, at vi tænker i nye muligheder. Demokraterne og andre har tidligere tænkt tanker om store serverparker, der har brug for masser af kulde. Det sidste har vi da i hvert fald masser af. Som et godt eksempel kan det nævnes, at Facebook har bygget en serverpark i Luleå i det nordlige Sverige. Det ville være værd at undersøge om der er nogen hindringer for, at vi her i landet kunne tilbyde store internationale selskaber noget lignende. Jeg vil derfor spørge landsstyret om man har planer i den retning? Endelig vil jeg pege på, at det er vigtigt, at vi skaber gode eksistensmuligheder for alle typer af virksomheder i vort land. Det gælder både de helt nystartede, de etablerede og så sandelig også dem, der måske er opstartet i et andet land og ønsker at udvide deres forretningsområde til Grønland. For alle disse typer af virksomheder gælder det, at det vil gøre det lettere for dem at drive deres virksomhed, hvis selskabsskatten blev sænket. Det ville give dem flere penge til at investere i deres virksomhed og til at ansætte flere folk. Demokraterne mener derfor, at det er en åbenlyst god idé at sænke selskabsskatten til et niveau, der kan konkurrere med andre lande. Vi har derfor fremsat forslag om at sænke selskabsskatten. Et forslag, der bliver behandlet senere på denne samling. Det sociale område Der er desværre stadig en hel del problemer på det sociale område. Der er alt for mange seksuelle overgreb og der er alt for mange selvmord for blot at nævne to af de områder, som vi bør sætte endnu mere fokus på i den kommende tid. Senere på samlingen har skal Landstinget tage stilling til et forslag fra Demokraterne om at gøre 2015 til et særligt indsatsår mod voldtægt. Et forslag vi håber, at der vil være bred opbakning omkring. Med hensyn til selvmord er det Demokraternes opfattelse, at vi er nødt til at tænke meget bredt. Vi har gennem tiden set mange kampagner mod selvmord, men det er som om, at de ikke rigtig har nogen effekt. I hvert fald ikke en effekt, der direkte kan aflæses i statistikkerne. Demokraterne tror, at mange selvmord skyldes, at man er generelt utilfreds med sit liv. Man har det måske dårligt i sit parforhold, man er arbejdsløs, man bor i en bolig, der er fyldt med skimmelsvamp. Den bedste måde at forebygge selvmord på kunne derfor være at sørge for, at de generelle leveforhold bliver højnet, så borgerne får en bedre levestandard. Vi skal derfor sørge for at skabe jobs, og vi skal renovere vores boligmasse, så folk får et ordentligt sted at kalde hjem. Det er Demokraternes håb, at en sådan indsats vil kunne knække selvmordskurven. Men det kræver, at vi har et handlekraftigt landsstyre, der har en klar idé om, hvordan man vil skabe jobs og hvilken strategi, man vil følge på boligområdet. Jeg har desværre ikke set tegn på nogen af delene i den nuværende koalition, men jeg vil klart opfordre de forskellige medlemmer af landsstyret til at belære mig om det modsatte. Gerne allerede i dag. Formandens åbningstale Jeg vil nu vende mig mod den åbningstale, som Formanden for landsstyret læste op her fra talerstolen i fredags. Helt overordnet var det en velformuleret tale. Talen indeholdt massevis af positive målsætninger for vort samfund, som Demokraterne naturligvis bakker op omkring. Talens hovedproblem var, at de mange målsætninger sjældent blev fulgt op af konkrete forslag til handling, og at der stort set ikke blev talt om, hvordan landsstyret havde tænkt sig, at der skulle betales for de mange fine målsætninger. Tillad mig at pege på blot et enkelt eksempel for at illustrere min pointe. I talen siger Formanden for landsstyret følgende: Citat start: ” Kollegiesituationen er foruden praktikpladsproblemerne én af hovedårsagerne til flaskehalsproblemerne i uddannelsessystemet. Gode boligforhold har stor betydning for trivsel og stabilitet, når man som ung starter på en ny uddannelse eller flytter til en anden by. Landsstyret er opmærksom på, at der flere steder i landet er et behov for fortsat udvidelse af kollegiekapaciteten.” Citat slut Formanden for landsstyret har helt ret. Men faktum er jo, at landsstyret har nedprioriteret kollegiebyggeriet voldsomt. Det tidligere landsstyre brugte over 500 millioner kroner på kollegiebyggeri. Det nuværende landsstyre har afsat sølle 15 millioner kroner i 2014, og 45 millioner kroner i 2015. Der er ganske enkelt ikke overensstemmelse mellem ord og handling hos landsstyret. Formanden for landsstyret berørte helt kort infrastrukturområdet. Det gjorde mig rigtig glad, da de to projekter hun nævnte er nogle jeg satte i gang, da jeg var landstyremedlem for Infrastruktur. Det er derfor ikke overraskende, at Demokraterne er glade for, at landsstyret fører det tidligere landsstyrets ønske om ny havn i Nuuk ud i livet. Og det endda med de præcist samme argumenter, som jeg selv i sin tid fremlagde for befolkningen. Tak for det. Med hensyn til en lufthavn i Qaqortoq, så kender alle vist Demokraternes holdning til dette. Demokraterne er det eneste parti, der ikke ønsker at trække denne beslutning i langdrag. Selvfølgelig skal der være en lufthavn, men jeg vil nu alligevel bede landsstyret om at svare på disse to simple spørgsmål: Hvorfor har I ikke på denne samling fremsat et forslag til principbeslutning for Landstinget om, at der skal være en lufthavn i Qaqortoq? Hvorfor er der ikke afsat penge til at bygge en lufthavn på Finanslovsforslaget? Jeg ser frem til at høre Jeres svar. Endelig føler jeg mig kaldet til at kommentere den del af talen, der omhandler uran. Lad mig først fastslå, at Demokraternes holdning til brydning af uran og andre radioaktive stoffer er krystalklar. Den fremgår af vores partiprogram og lyder således: ”Når det af fagkundskaben er fastslået, at det miljø- og sundhedsmæssigt er forsvarligt at bryde radioaktive stoffer, så er det Demokraternes holdning, at de kan brydes.” Demokraterne har stadig til gode at få fastslået dette. Vi noterer os, at landsstyret ønsker at gøre tingene i den omvendte rækkefølge. Man vil først tage en principbeslutning, og dernæst undersøge de sundheds- og miljømæssige forhold samt en række andre forhold såsom hvordan man vil sikre, at den grønlandske uran ikke falder i de forkerte hænder. Demokraterne er betænkelige ved denne rækkefølge. Vi foretrækker, at man starter med at undersøge alle relevante forhold, hvorefter Landstinget er ordentligt klædt på til at træffe en principbeslutning. Med hensyn til landsstyrets forslag om en folkeafstemning i Sydgrønland, så er vi imod dette forslag. Vi ser gerne en folkeafstemning, men det skal være i hele landet, og skal omhandle en principbeslutning for eller imod uran og andre radioaktive stoffer. Vores oplevelse er, at såvel modstandere som tilhængere af uran går på tværs af partiskel, og derfor vil det være relevant med en folkeafstemning, hvor befolkningen kan give deres mening til kende. Men igen vil jeg pointere, at en folkeafstemning skal finde sted på et oplyst grundlag. Det er således nødvendigt, at de miljø- og sundhedsmæssige aspekter bliver fremlagt åbent og ærligt for befolkningen. Afslutning Demokraterne ser frem til en interessant og spændende Efterårssamling. Vi håber, at befolkningen og de øvrige partier tager godt imod de forslag, vi har stillet og håber på mange gode debatter.